Spring til indholdet
Vesthimmerland
Skift kommune
KøbenhavnVesthimmerlandAlle kommuner

På dagsordenen 3. november, Børne- og Familieudvalget, Vesthimmerland

Status på sundhedsplejens serviceniveau

Børne- og Familieudvalget orienteres om status på sundhedsplejens serviceniveau.

Ældre og sundhed

Kort fortalt

Hvem
Børne- og Familieudvalget, Vesthimmerlands Kommune
Hvornår
Tirsdag 3. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 3. november 2026. Du finder dem på vesthimmerland.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Baggrund

Sundhedsplejens indsatser dækker over henholdsvis småbørnsområdet (0-5 år) og
skoleområdet (6-16 år).
I forbindelse med behandling af revideret serviceniveau i Sundhedsplejen den 31. januar 2023
bemærkede Børne- og Familieudvalget, et ønske om en årlig opfølgning på sundhedsplejens
serviceniveau hvormed nærværende orientering gives.

Forventet konsekvens
Seneste behandling af serviceniveauet er sket i 2025 med følgende forløb:
Den 13. februar 2025: Byrådet supplerede lønbudgettet med 336.000 kr. for at sikre et
opretholdt serviceniveau i skolesundhedsplejen.
Den 2. september 2025: Børne- og Familieudvalget anbefalede, at serviceniveau for
sundhedsplejen godkendes. Et udvidet lønbudget betyder at serviceniveauet opretholdes
med sikring af følgende tiltag:
Sund og glad krop, klasseforløb (2. klasser)
Liv/Sundhed i balance (Familievaner)
Sundhedssamtale, individuelle i 4. klasse
Den 18. september 2025: Serviceniveau (vedrørende sundhedspleje i skolen) blev
godkendt i Byrådet.
De godkendte og anvendte serviceniveauer er vedlagt.
Over en længere periode er der leveret indsatser svarende til grøn kategori, for begge teams.
Familievaner er for børn og unge i skolealderen og deres familier, hvor familien oplever
udfordringer med vægt, mad, måltider eller spisevaner. Målgruppen defineres ikke alene ud fra
barnets vægt, men ud fra familiens samlede situation og behov for støtte.
Tilbuddet er forankret i Center for Børne- og Ungesundhed og kræver ikke en formel

henvisning, men familier kan blive informeret om tilbuddet via blandt andet skolen,
sundhedsplejen eller Center for Psykologi og Pædagogik. Tilbuddet består både at individuelle
familiesamtaler med sundhedsplejen samt fælles familiegange hvor børn og forældre deltager i
hold, som varetages af fysioterapeuter. Formålet er at give børn og forældre konkrete
erfaringer med, hvordan kroppen kan bruges aktivt til at skabe bedre forudsætninger for ro,
regulering og trivsel.

Organisering og kommunikation
Ingen bemærkninger.

Økonomi

Udgiftsneutralt.

Procesplan
Ingen bemærkninger.

Sagen afgøres i
Børne- og Familieudvalget.

Indstilling

at orienteringen om status tages til efterretning.
at sundhedsplejens serviceniveau fremadrettet kun behandles i udvalget i
forbindelse med ændringer eller længerevarende levering af indsatser svarende til
gul/rød kategori.

Kilde: Vesthimmerlands Kommune, Børne- og Familieudvalget, dagsorden fra mødet tirsdag 3. november 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.