Besluttet 30. september, Økonomi- og Erhvervsudvalget, Viborg
Igangsætning af Planstrategi
Byrådet skal inden udgangen af første halvdel af valgperioden vedtage en planstrategi for Viborg Kommunes fysiske udvikling og arealanvendelse. Der skal tages stilling til igangsætning af en ny planstrategi.
Kort fortalt
- Hvem
- Økonomi- og Erhvervsudvalget, Viborg Kommune
- Hvornår
- Onsdag 30. september 2026
- Status
- Besluttet. Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet, 1. at indhold og proces for udarbejdelse af en planstrategi godkendes. Lone Langballe (O) undlader at stemme. Bilag 2 korrigeres for faktuelle fejl inden byrådsbehandlingen. Fraværende: Marie-Louise Høgh.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Kommunaldirektøren foreslår, at Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet, 1. at indhold og proces for udarbejdelse af en planstrategi godkendes.
Sagsfremstilling
Historik
Byrådet behandlede i juni 2023 idéer, forslag mv. og kommentarer til Planstrategi 2040 efter, at denne havde været offentliggjort (link til sag nr. 18 på byrådets møde den 28. juni 2023 ).
Inddragelse og høring
Intet.
Beskrivelse
Viborg Kommune skal jf. Planloven udarbejde en planstrategi i første halvdel af hver kommunale valgperiode. Planstrategien indeholder byrådets vurdering af og strategi for den brede og langsigtede fysiske udvikling af kommunen samt beslutning om, i hvilket omfang kommuneplanen skal revideres. Planstrategien danner grundlag for den efterfølgende revision af kommuneplanen.
Planstrategien er byrådets overordnede strategiske dokument for den fysiske udvikling af kommunen. Med afsæt i byrådets visioner og prioriteringer sætter planstrategien retning for kommuneplanen og den fremtidige arealanvendelse – både i byerne og i det åbne land.
Form og indhold i planstrategien
Viborg Kommunes gældende ”Planstrategi 2040 – det gode liv i Viborg Kommune” fastlægger de overordnede strategiske retninger for Viborg Kommunes fysiske udvikling og indeholder en række fokusområder, politiske målsætninger, principper og indsatser. Planstrategi 2040 er i bilag nr. 1.
Planstrategi 2040 er en ambitiøs og langsigtet strategi, som har sat retning for arbejdet med blandt andet planlægning for Midtjysk Motorvej, temaplan for erhvervsområder, temaplan for åbne land, tematillæg for arkitektur og vedtagelsen og realiseringen af Viborg Midtbyplan. Flere af planstrategiens indsatser er langsigtede indsatser, der fortsat er under planlægning og udvikling, mens andre videreføres gennem nye planer, projekter og indsatser.
Samtidig arbejder forvaltningen med en række større udviklingsindsatser, som ikke indgik i Planstrategi 2040, herunder planlægning og udvikling af en national industripark, planlægning for AU Viborg, strategi for bæredygtig jordhåndtering, træstrategi, grundvandsparker samt Grøn Trepart. Forvaltningen foreslår, at disse indsatser indgår i en kommende planstrategi.
Forvaltningen vurderer derfor, at der er et solidt grundlag for at videreføre de overordnede pejlemærker og fokusområder fra den gældende planstrategi, samtidig med at nye politiske prioriteringer, Sammenhængsmodellen og aktuelle udviklingstendenser indarbejdes i den kommende planstrategi.
Forvaltningen foreslår derfor, at den kommende planstrategi tager afsæt i de tværgående pejlemærker ’grøn omstilling’ og ’vækst’, som videreføres fra Planstrategi 2040. Derudover foreslår forvaltningen, at ’sundhed’ indarbejdes som et nyt tværgående pejlemærke. Indarbejdelsen af sundhed som pejlemærke understøtter Sammenhængsmodellens målsætning om forbedret sundhed og trivsel for alle borgere, Viborg Kommunes strategi Sunde Sammen samt bidrager til, at fysisk planlægning og byudvikling i højere grad understøtter sundhed, trivsel og fællesskaber for kommunens borgere.
Forvaltningen vurderer, at grøn omstilling, vækst og sundhed har betydning på tværs af kommunens fysiske planlægning og udvikling.
Det foreslås, at planstrategiens overordnede fokusområder fortsat omfatter:
By- og landdistriktsudvikling Mobilitet Erhverv Det åbne land
Herudover at der indenfor hvert emne gives: en vurdering af udviklingen i form af forudsætninger, en strategi for udviklingen, hvor konstitueringsaftalen og Sammenhængsmodellens vision og målsætninger omsættes til handlinger.
I bilag nr. 2 findes en oversigt over gennemførte og igangværende temaplaner og indsatser fra seneste byrådsperiode samt status for disse.
Forvaltningen foreslår endvidere, at den overordnede struktur og opbygning fra Planstrategi 2040 i videst muligt omfang videreføres.
Forslag om revisionsbeslutning
Viborg Kommune har ved de seneste to revisioner af kommuneplanen arbejdet med ”rullende planlægning”. Dette indebærer, at revisionen af kommuneplanen opdeles i elementer: en ny kommuneplan, hvor der samles op på eventuelle fejl og mangler samt på konkrete ønsker. tillæg til kommuneplan for geografiske områder eller temaer med udgangspunkt i planstrategiens fokusområder.
Forvaltningen foreslår, at den kommende planstrategi for Viborg Kommune viderefører principperne for ”rullende planlægning” med udgangspunkt i, at der gennemføres en fuld revision af kommuneplanen, men at der samtidig kan arbejdes med relevante tematillæg. Derved sikres byrådet mest mulig handlefrihed i planperioden.
Temadrøftelser i Økonomi- og Erhvervsudvalget
Forvaltningen foreslår, at der primo 2027 afholdes temadrøftelser i Økonomi- og Erhvervsudvalget om udvalgte emner inden for planstrategiens fokusområder og principper. Temadrøftelserne skal skabe grundlag for de politiske prioriteringer i planstrategien og den efterfølgende revision af kommuneplanen.
Alternativer
Intet.
Tidsperspektiv Forslag til tidsplan for Planstrategi
Primo 2027: Temadrøftelser i Økonomi- og Erhvervsudvalget og byrådet
Medio 2027: Udkast til Planstrategi 2045 behandles i Økonomi- og Erhvervsudvalget samt byrådet
Medio 2027: Behandling af idéer og forslag i Økonomi- og Erhvervsudvalget samt byrådet.
Ultimo 2027: Offentliggørelse af Planstrategi
Økonomiske forhold og konsekvenser
Planstrategien har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser, men realisering af ny planstrategi og den efterfølgende kommuneplan kan kræve, at der prioriteres økonomiske midler i de kommende års budgetter.
Juridiske og planmæssige forhold
Byrådet skal inden udgangen af den første halvdel af den kommunale valgperiode offentliggøre en strategi for kommuneplanlægningen – en planstrategi. En planstrategi skal offentliggøres i mindst 8 uger. Det fremgår af planlovens § 23a. En planstrategi er en forudsætning for at kunne vedtage en kommuneplan. En kommuneplan skal revideres hvert 4. år, men rækker 12 år ud i fremtiden. En kommuneplan er ikke bindende for borgere. Den forpligter derimod byrådet, idet byrådet skal arbejde for, at kommuneplanen omsættes til virkelighed. Det fremgår af planlovens § 12.
Punkt 22: Status byggeanlægsprojekter september 2026 24/37075 Fraværende: Marie-Louise Høgh
Beslutning
Økonomi- og Erhvervsudvalget indstiller til byrådet, 1. at indhold og proces for udarbejdelse af en planstrategi godkendes. Lone Langballe (O) undlader at stemme. Bilag 2 korrigeres for faktuelle fejl inden byrådsbehandlingen. Fraværende: Marie-Louise Høgh
Kilde: Viborg Kommune, Økonomi- og Erhvervsudvalget, referat fra mødet onsdag 30. september 2026, punkt 21. Læs den originale sag hos kommunen.