Spring til indholdet
Viborg
Skift kommune
KøbenhavnViborgAlle kommuner

På dagsordenen 4. november, Økonomi- og Erhvervsudvalget, Viborg

Endelig vedtagelse af Tillæg nr. 66 til Spildevandsplanen 2019 (Birgittelyst)

Klima-, Miljø- og Naturudvalget skal behandle endeligt forslag til ”Tillæg nr. 66 til Spildevandsplan 2019 – Birgittelyst”. Tillægget danner grundlag for udtræden af kloakfællesskabet med hensyn til tag- og overfladevand (regnvand).

Klima og grønt

Bydele i sagen: Birgittelyst

Kort fortalt

Forslaget
  • ”Tillæg nr. 66 til Spildevandsplan 2019 – Birgittelyst” godkendes som forelagt.
Hvem
Økonomi- og Erhvervsudvalget, Viborg Kommune
Hvornår
Onsdag 4. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 4. november 2026. Du finder dem på viborg.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktøren for Teknik & Miljø foreslår, at Klima-, Miljø- og Naturudvalget indstiller til
byrådet,
1. at ”Tillæg nr. 66 til Spildevandsplan 2019 – Birgittelyst” godkendes som forelagt.

Behandling i Klima-, Miljø- og Naturudvalget 22. oktober 2026

Klima-, Miljø- og Naturudvalget indstiller til byrådet,
1. at ”Tillæg nr. 66 til Spildevandsplan 2019 – Birgittelyst” godkendes som forelagt.

Sagsfremstilling

Historik
Intet.

Inddragelse og høring
Planforslaget har været i offentlig høring fra den 18. juni 2026 til den 24. august 2026. Der er
modtaget ét høringssvar i perioden.
I høringssvaret gøres indsigelse mod etablering af vejbede på de private fællesveje i
Birgittelyst og på Tostrupvej, da de kan skabe uklare ansvarsforhold mellem kommunen og
grundejerforeningen samt øge risikoen for trafikanter. Der peges særligt på
sikkerhedsproblemer ved åbne vejbede langs Tostrupvej.
Det er grundejerforeningerne, der beslutter, om vejbede ønskes etableret og efterfølgende
overtager ansvaret for drift og vedligeholdelse. Hvis der benyttes samme principper som øvrige
vejbede i Viborg Kommune er det vurderet, at vejbedene ikke vil udgøre et sikkerhedsproblem.

Høringssvaret giver derfor ikke anledning til ændring af planforslaget.
Høringssvar samt forvaltningens behandling af høringssvarene fremgår af bilag 1 og 2.

Beskrivelse
Med tillæg nr. 66 til Spildevandsplan 2019 gives der mulighed for, at ejendommene i den
nordlige del af kloakopland nr. 11 i Birgittelyst kan udtræde af kloakfællesskabet med hensyn til
tag- og overfladevand (regnvand). Planlægningen er primært igangsat på grund af
kapacitetsproblemer i det eksisterende spildevandsanlæg i Birgittelyst og deraf følgende risiko
for overløb af regnvand blandet med spildevand til recipienten, Non Mølle Å.
Mulighed for udtræden af kloakfællesskab med hensyn til tag- og overfladevand er frivillig, men
forudsætter at den enkelte grundejer har plads til alternativ afledning af tag- og overfladevand
på egen grund og dermed kan opnå tilladelse fra Viborg Kommune til nedsivning i regnbed
eller faskine. Samtidig med tillægget skal en del af vejvandet fra de private veje og Tostrupvej
så vidt muligt afkobles kloakken og i stedet håndteres lokalt i fx regnbed og nedsivningsanlæg.
For at give den ønskede effekt med at mindske antallet af overløb fra fælleskloakken er det en
forudsætning, at ca. 50% af alle ejendomme i området udtræder med hensyn til tag- og
overfladevand, og at ca. 1,4 ha vejareal afvander til lokale regnbede og/eller
nedsivningsanlæg.
Det berørte område omfatter ejendomme på Anemonestien, Birkestien, Bøgestien, Egestien,
Fyrrestien, Granstien, Kløverstien, Lavendelstien, Lupinstien, Lærkestien, Rosenstien,
Skovstien, Syrenstien samt en del af Tostrupvej og vejbede på Hybenstien.
Oversigtskort over planområdet fremgår af bilag 3.
Tillægget med tilhørende kortbilag er udarbejdet i kommunens digitale planportal og kan
hentes via følgende link: Tillæg nr. 66 til Spildevandsplan 2019 - Udtræden Birgittelyst.
Tillæggets tekstdel fremgår desuden af bilag 4.

Vurdering

Forvaltningen vurderer, at planforslaget er i overensstemmelse med spildevandsplanens
retningslinjer og målsætninger om central håndtering af spildevand og decentral håndtering af
regnvand.

Miljøvurdering
Forvaltningen har gennemført en screening af planforslaget for, om der skal udarbejdes en
miljøvurdering efter lov om miljøvurdering af planer og programmer. Screeningen konkluderer,
at der ikke er væsentlige negative indvirkninger på miljøet forbundet med gennemførelse af

planforslaget, og at der derfor ikke skal udarbejdes en miljøvurdering. Screening er vedlagt
planforslaget i den digitale planportal.
Afgørelsen om ikke at gennemføre miljøvurdering er offentliggjort i forbindelse med høringen af
planforslaget. Der kan klages over screeningsafgørelse til Miljø- og Fødevareklagenævnet, for
så vidt angår retlige spørgsmål. Der er ikke modtaget klager over afgørelsen.

Alternativer
Intet.

Tidsperspektiv
Der vil være mulighed for at udtræde af kloakfællesskab i 2026 – 2028.

Økonomiske forhold og konsekvenser
Udgifter til etablering, omlægning, drift og vedligehold af interne kloakanlæg afholdes af
grundejer.
For de planlagte områder er Energi Viborg Vand A/S indstillet på at tilbagebetale
tilslutningsbidraget svarende til andelen for tag- og overfladevand, som udgør 40 % af det
samlede tilslutningsbidrag.
Udgifter til vejbede på Tostrupvej afholdes af Energi Viborg Vand A/S.

Juridiske og planmæssige forhold
Intet.

Kilde: Viborg Kommune, Økonomi- og Erhvervsudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 4. november 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.