Behandlet 16. september, Kommunalbestyrelsen, Vordingborg
Beslutningssag - Samlet budgetopfølgning pr. 30. juni 2026
Administrationen indstiller, at de ikke-disponerede midler på 7,1 mio. kr. fastholdes indefrosset, indtil indefrysningen revurderes ved budgetopfølgning pr. 30. september 2026 at der fastholdes en tilbageholdende linje for hele organisationen at orienteringen om status på handleplanerne samt …
Kort fortalt
- Hvem
- Kommunalbestyrelsen, Vordingborg Kommune
- Hvornår
- Onsdag 16. september 2026
- Status
- Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Administrationen fremlægger resultatet af den anden budgetopfølgning pr. 30. juni 2026. Budgetopfølgningen
viser et forventet merforbrug på fagudvalgenes driftsramme på på 38,4 mio. kr. Under Økonomiudvalget er der
afsat en likviditetsreserve på 19,0 mio. kr., som i den nuværende budgetopfølgning ikke er modregnet. Når
likviditetsreserven medregnes og det forventede mindreforbrug på renter på 9,1 mio. kr. indgår i resultatet,
udgør det samlede forventede merforbrug på fagudvalgenes driftsramme på 10,3 mio. kr.
På indtægtssiden forventes det korrigerede budget overholdt.
På anlæg forventes ligeledes et resultat i balance. Og på de finansielle poster, som omfatter kommunens lån
og likviditetsbevægelser (herunder finansforskydninger, afdrag på lån og låneoptagelse ) forventes et
mindreforbrug på 11,0 mio. kr.
Driftsresultat
Resultatet på den ordinære driftsvirksomhed viser et forventet resultat på 176,2 mio. kr. Det er 10,3 mio. kr.
lavere end korrigeret budget på 186,5 mio. kr.
Det samlede forventede merforbrug på fagudvalgenes driftsramme på 10,3 mio. kr. kan primært henføres til
følgende udvalg:
• Udvalget for Beskæftigelse, Unge og Bygninger: 14,3 mio. kr.
• Udvalget for Social, Ældre og Sundhed: 9,7 mio. kr.
• Udvalget for Børn, Familie og Undervisning: 14,9 mio. kr.
Merforbruget på de tre ovenstående udvalg er delvist udlignet af et forventet mindreforbrug på
Økonomiudvalget på 19,7 mio. kr., hvoraf 19,0 mio. kr. vedrører likviditetsreserven, som endnu ikke er
udmøntet til de områder, der forventer merudgifter. Uden dette mindreforbrug ville budgetopfølgningen vise et
væsentligt større merforbrug på den ordinære drift.
For nærmære gennemgang af det forventede resultat henvises til bilag 1.
Anlæg
På anlægsområdet viser budgetopfølgningen et forventet merforbrug på 38,6 mio. kr. Erfaringer fra tidligere år
viser, at anlægsprojekter ofte forskydes eller forsinkes i løbet af året. Administrationen har derfor nedjusteret
det forventede anlægsforbrug med 38,6 mio. kr., så det forventede regnskab udgør 152,1 mio. kr., svarende til
det korrigerede budget.
Nedjusteringen er foretaget i den samlede regnskabsopgørelse som en overordnet korrektion under Udvalget
for Beskæftigelse, Unge og Bygninger i bilag 1. Der er på nuværende tidspunkt ikke grundlag for at henføre
nedjusteringen til konkrete projekter.
For en nærmere gennemgang af det forventede resultat henvises til bilag 2.
Oprindeligt i forhold til korrigerede budget
Det oprindelige budget blev vedtaget med et driftsoverskud på 198 mio. kr. jf. bilag 1 (resultat af ordinær
driftsvirksomhed). Det korrigerede budget viser et driftsoverskud på 186,5 mio. kr. Forskellen er godkendelsen
af driftsoverførsler fra 2025 til 2026 på 5,2 mio. kr. samt tillægsbevillinger godkendt af Kommunalbestyrelsen.
Den væsentligste ændring siden den seneste budgetopfølgning er en tillægsbevilling på 14,2 mio. kr. til
vintervedligeholdelse, som Kommunalbestyrelsen godkendte den 27. maj 2026.
Indefrysning af overførsler fra 2025 til 2026
I forbindelse med overførselssagen blev et mindreforbrug på 29,8 mio. kr. fra 2025 til 2026 indefrosset. Ved
Kommunalbestyrelsens behandling af 1. budgetopfølgning i maj 2026 blev de disponerede midler frigivet,
mens de ikke-disponerede midler på 7,1 mio. kr. fortsat er indefrosset.
Alle overførsler indgår i det korrigerede budget for 2026. De disponerede overførte midler er frigivet af
Kommunalbestyrelsen i maj 2026 og indgår derfor i vurderingen af det forventede regnskab. De
ikke-disponerede midler på 7,1 mio. kr. er fortsat indefrosset og indgår derfor ikke i opgørelsen af det
forventede regnskab. Budgetopfølgningen afspejler dermed den forventede økonomiske udvikling, idet de
fortsat indefrosne midler på 7,1 mio. kr. ikke er forudsat anvendt i 2026.
Der vedlægges oversigt over skolernes forbrug og samlet resultat for 2025.
Opfølgning på handleplaner
Som led i den samlede budgetopfølgning følges der løbende op på de iværksatte handleplaner på områderne
Ældreliv og Rehabilitering, Børn og Familie samt Skoler med henblik på at sikre budgetoverholdelse.
Handleplanerne er iværksat og under implementering, og flere initiativer viser allerede positive effekter. På
flere områder forventes den fulde økonomiske effekt dog først realiseret gradvist og i nogle tilfælde først i
Administrationen har ansvaret for, at handleplanernes effekt vurderes systematisk i forbindelse med de
kommende budgetopfølgninger. Hvis opfølgningen viser, at handleplanerne ikke har den ønskede virkning, vil
administrationen opdatere og justere handleplanerne, så de fortsat understøtter den økonomiske og faglige
styring samt arbejdet med at sikre budgetoverholdelse
På baggrund af budgetopfølgningen pr. 31. marts 2026 blev det anbefalet, at Ungecentret udarbejder en
handleplan med henblik på at nedbringe, det forventede merforbrug på området. Handleplanen forelægges
fagudvalget den 2. september 2026. Der vil herefter blive fulgt op på handleplanens effekt i de kommende
budgetopfølgninger.
Økonomiske bevillinger
Flytning af midler til finansiering af ny arkivmedarbejder
Stadsarkivet er organiseret under Staben for Politik, Jura og Administration med en central medarbejder
(Stadsarkivaren) og indtil nu med en række decentrale arkivansvarlige fra hvert center og stab samt en
arkivansvarlig i hver enhed/institution. Fremover vil hele arkivopgaven blive forankret under Staben for Politik,
Jura og Administration. Til dette formål ansættes en medarbejder til at understøtte Stadsarkivaren, og da
omorganiseringen frigør ressourcer fra de øvrige centre og stab, finansieres medarbejderen med midler fra
centrene og Staben for Økonomi, IT og HR. Finansieringen er fordelt på baggrund af administrative årsværk,
da arkivopgaverne tidligere har ligget på denne medarbejdergruppe.
Organisationsændring 01.03.2026 mellem Anlæg og Ejendomme og Teknisk sekretariat
I forbindelse med organisationsændringen 01.03.2026 mellem Vej, Natur og Miljø - Anlæg og Ejendomme og
Plan, Byg og Intern Service - Teknisk sekretariat skal der ske en tilpasning af budgettet. Administrationen
anbefaler, at der flyttes 1,7 mio. kr. vedr. 2026 fra Anlæg og Ejendomme og til Teknisk sekretariat.
Indtægtsbudgetter vedr. grøn drift for Kalvehave skole og børnehus, samt ungdomsskolen efter ændring af
styrelsesvedtægten
Under Vej, Natur og Miljø - Ejendomsdrift er der budgetlagt med indtægter vedr. grøn drift for Kalvehave skole
og børnehus, samt ungdomsskolen. Efter ændring af styrelsesvedtægten er budgettet vedr. grøn drift placeret
under Udvalget for Lystbådehavne, Turisme og Bymidter , og der skal derfor ske en tilpasning af budgettet.
Administrationen anbefaler, at der flyttes 0,1 mio. kr. vedr. 2026 fra Ejendomsdrift og til Ejendomsdrift udearealer.
Omplacering af budget til administrativ medarbejder ved UNESCO
Der er i 2026 afsat 300.000 kr. i budget til en administrativ medarbejder under UNESCO-sekretariatet i
Udvalget for Lystbådehavne, Turisme og Bymidter . Medarbejderen er ansat under Udvalget for kultur, Idræt
og Foreningers lønramme, og derfor flyttes budgettet fra Udvalget for Lystbådehavne, Turisme og Bymidter til
Udvalget for Kultur, Idræt og Foreninger.
Omplacering af rådsbetjening
I forbindelse med BDO's administrative råderumskatalog, blev det besluttet at samle rådsbetjeningen af de
lovbestemte råd hos Staben for Politik, Jura og Administration (seniorrådet og handicaprådet). Derfor
anbefales det, at budget til rådene samt sekretariatsbetjening flyttes fra hhv. Ældreliv og Rehabilitering samt
Psykiatri og Handicap til Stab for Politik, Jura og Administration. Midlerne udgør i 2026 247.669 kr.
Flytning af midler til børnehave bibliotek
I forbindelse med budgetaftalen for 2026 blev det besluttet at oprette børnehavebiblioteker for ialt 300.000 kr.
Finansieringen deles ligelige mellem biblioteket og dagtilbudsområdet over to år. Der flyttes 75.000 kr. fra
Udvalget for Børn, Familie og Undervisning til Udvalget for Kultur, Idræt og Foreninger i 2026
Staben or Politik, Jura og Administration (Projekt færre m2)
Vordingborg Kommunes samlede bygningsmasse er større end det reelle behov. Der er derfor igangsat et
arbejde med at frigive bygningsmasse, som skal reducere behovet for vedligeholdelse og løbende
driftsudgifter. På grund af det store fokus der har været på projekt færre m2 og dermed stigende salg af fast
ejendom, er arbejdsmængden gennem de seneste år steget markant.
Det tidligere økonomiudvalg har d. 20/8-25 (sag 23) godkendt en sag om at tildele staben finansiering til ½
stilling, svarende til 300.000 kr. i tre år, som skulle finansieres af indtægter for salg af fast ejendom under
projekt færre m2. Dette har ikke været muligt, da indtægterne tilgår kommunekassen. Det foreslås derfor, at
finansieringen i stedet afholdes af kommunekassen i 2026-2028.
Med undtagelse af Projekt Færre m2 indarbejdes samtlige ovenstående budgetomplaceringer og tilhørende
overslagsår i de tekniske korrektioner i forbindelse med budgetprocessen for 2027.
Økonomiske konsekvenser (1.000 kr.)
Bevillingsønske
Konto
Staben for Politik, Jura og
Drift
Administration (arkivar)
Plan, Byg og Intern Service (tek .
Drift
sek.)
Vej, Natur og Miljø
Drift
(ejendomsdrift. BUB)
Udvalget for Kultur, Idræt og
Drift
Foreninger (Unesco)
Økonomiudvalget (Politik, Jura
Drift
og Administration)
Udvalget for Kultur, Idræt og
Drift
Foreninger
Drift
Økonomiudvalget
Finansiering
Udvalget for Kultur, Idræt og
Drift
Foreninger (arkivar)
Udvalget for Erhverv, Vækst,
Drift
Energi og Bosætning (arkivar)
Udvalget for Natur, Teknik og
Drift..
Miljø (arkivar)
Udvalget for Beskæftigelse,
Drift
Unge og Bygninger (arkivar)
Udvalget for Social, Ældre og
Drift
Sundhed (arkivar)
Udvalget for Børn, Familie og
Drift
Undervisning (arkivar)
Vej, Natur og Miljø (anlæg og
Drift
ejend .)
Vej, Natur og Miljø
Drift
(ejend.udeareal . LTB)
Drift
Drift
Drift
Kassebeholdning
Udvalget for Lystbådehavne,
Turisme og Bymidter (Unesco)
Udvalget for Social, Ældre og
Sundhed
Udvalget for Børn, Familie og
Undervisning
Kassen
Beløb uden fortegn er udgift/merudgift og - er indtægt/mindreudgift . Vedr. kassebeholdningen er det modsat,
da et forbrug på kassebeholdningen er – og en forbedring af kassebeholdningen er uden fortegn.
Indstilling
Administrationen indstiller,
at
de ikke-disponerede midler på 7,1 mio. kr. fastholdes indefrosset, indtil indefrysningen revurderes
ved budgetopfølgning pr. 30. september 2026
at
der fastholdes en tilbageholdende linje for hele organisationen
at
orienteringen om status på handleplanerne samt administrationens løbende opfølgning og
eventuelle justeringer af handleplanerne tages til efterretning
at
budgettet i 2026 samlet reduceres med 394.192 kr. under de berørte fagudvalg og tilføres
Økonomiudvalget vedrørende Stadsarkivet
at
budgettet i 2026 reduceres med 1.684.577 under Udvalget for Beskæftigelse, Unge og Bygninger
og tilføres Udvalget for Natur, Teknik og Miljø
at
budgettet i 2026 reduceres med 85.159 kr. under Udvalget for Lystbådehavne, Turisme og
Bymidter og tilføres Udvalget for Beskæftigelse, Unge og Bygninger.
at
budgettet i 2026 reduceres med 300.000 kr. under Udvalget for Lystbådehavne. Turisme og
Bymidter og tilføres Udvalget for Kultur, Idræt og Foreninger
at
budgettet i 2026 reduceres med 247.669 under Udvalget for Social, Ældre og Sundhed og tilføres
Økonomiudvalget
at
budgettet i 2026 reduceres med 75.000 kr. under Udvalget for Børn, Familie og Undervisning og
tilføres Udvalget for Kultur, Idræt og Foreninger
at
Udvalget anbefaler til kommunalbestyrelsen, at der bevilges ½ stilling (18,5 timer) svarende til
300.000 kr. til Staben for Politik, Jura og Administration. Udgifter hertil finansieres i 2026 - 2028 af
kassebeholdningen. (færre m2)
at
budgetopfølgning pr. 30. juni 2026 godkendes.
Beslutning i Økonomiudvalget den 3. september 2026
Fraværende: Brit Skovgaard (A)
Indstillingens 2. til 10. at anbefales. For så vidt angår 1. at afventer udvalget et forslag til revideret retningslinje
for håndteringen af mer- og mindreforbrug på skoleområdet - almen og specialområdet.
Forslaget forelægges på førstkommende Økonomiudvalgsmøde.
Supplerende sagsfremstilling til Økonomiudvalget den 16. september 2026
Der vedlægges forslag af 10. september 2026 revideret retningslinje for håndteringen af mer-/og
mindreforbrug på skoleområdet - almen- og specialområdet.
Beslutning i Økonomiudvalget den 16. september 2026
Beslutningen vil foreligge til mødet
Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 16. september 2026
Fraværende: Ingen
Revideret forslag af 15. september 2026 "Retningslinje for håndteringen af mer-/og mindreforbrug på
skoleområdet - almen- og specialområdet" var udsendt på mail den 15. september 2026.
Der forelå indstilling fra Økonomiudvalgets møde den 16. september 2026 således;
"Økonomiudvalget anbefaler for så vidt angår 1. at, at der frigives 4,4 mio. kr. til skoleområdet og resterende
ikke-disponerede midler på 2,7 mio. kr. fastholdes indefrosset, indtil indefrysningen revurderes ved
budgetopfølgningen pr. 30. september 2026".
Indstillingerne fra Økonomiudvalgets møder den 3. og 16. september tiltrædes.
Bilag
- Bilag 1 - Budgetopfølgning pr. 30 juni 2026
- Bilag 2 - Budgetopfølgning anlæg pr. 30 juni 2026
- Bilag 3 - Serviceudgifter pr. 30 juni 2026
- Økonomisk handleplan - Status juni 2026
- Opfølgning på handleplan specialundervisning 2 kvt. 2026
- Handleplan 2026 Ældreliv og Rehabilitering - 30. juni 2026
- Skolernes regnskab 2025
- Retningslinje vedrørende håndtering af mer- og mindreforbrug på skoleområdet - almen og
- specialområdet af 10. september 2026
- Retningslinje vedrørende håndtering af mer- og mindreforbrug på skoleområdet af 15.
- september 2026
Kilde: Vordingborg Kommune, Kommunalbestyrelsen, referat fra mødet onsdag 16. september 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.