Behandlet 28. september, Udvalget for Børn, Familie og Undervisning, Vordingborg
Orienteringssag - Handleplan for plejefamilieområdet og plejefamiliers vilkår
Administrationen indstiller, at orienteringen om handleplan for plejefamilieområdet 2026/2027 tages til efterretning at orienteringen om plejefamiliers vilkår samt de økonomiske konsekvenser ved mulige forbedringer tages til efterretning.
Kort fortalt
- Hvem
- Udvalget for Børn, Familie og Undervisning, Vordingborg Kommune
- Hvornår
- Mandag 28. september 2026
- Status
- Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Vordingborg Kommune afholdt i juni 2026 dialogmøde med kommunens plejefamilier med henblik på at drøfte
samarbejdet mellem plejefamilierne og kommunen samt identificere udviklingsmuligheder på området.
Dialogmødet gav værdifulde input til både den fremadrettede udvikling af samarbejdet og til plejefamiliernes
ønsker til forbedrede vilkår.
På denne baggrund orienteres Udvalget for Børn, Familie og Undervisning og Udvalget for Beskæftigelse,
Unge og Bygninger om en handleplan for plejefamilieområdet samt om de økonomiske konsekvenser ved en
række forslag til forbedring af plejefamiliernes vilkår.
Handleplan for plejefamilieområdet 2026/2027
Handleplanen (bilag 1) tager afsæt i de temaer, som plejefamilierne har peget på som væsentlige for et godt
samarbejde med kommunen. Formålet er at styrke kvaliteten i samarbejdet, øge plejefamiliernes oplevelse af
inddragelse og understøtte rekruttering og fastholdelse af plejefamilier.
Handleplanen består af følgende otte indsatsområder:
1. Styrket samarbejde med plejefamilier
Der gennemføres workshops for rådgivere og anbringelseskonsulenter med fokus på samarbejde,
kommunikation og inddragelse af plejefamilier som centrale samarbejdspartnere. Der arbejdes samtidig
med tydeliggørelse af kontaktveje ved samarbejdsvanskeligheder og muligheden for løbende
trivselsmålinger blandt plejefamilier undersøges.
2. Øget kontinuitet i sagsbehandlingen
Der arbejdes med at sikre bedre overgange ved rådgiverskift gennem styrket vidensoverdragelse.
Formålet er at skabe større stabilitet for både børn, unge og plejefamilier.
3. Forbedret overgang fra barn til ung
Handleplanen indeholder initiativer, der skal skabe mere sammenhængende overgange mellem Børn
og Familie og Ungecenteret. Der sættes blandt andet fokus på genbesøg af 14,5-års planen og
overdragelsesmøder samt synliggørelse af tilbud til plejefamilier med teenagere.
4. Forbedring af SOFUS og digitale løsninger
Der planlægges indkøb af tillægsmoduler til kørsels- og udgiftsregistrering, undervisning i brugen af
systemerne samt etablering af et opdateret bibliotek med relevante vejledninger og dokumenter.
5. Udarbejdelse af håndbog for plejefamilier
Der udarbejdes en samlet håndbog med praktiske oplysninger om blandt andet forsikringer,
kontaktveje, barnepigetimer, børneopsparing, regler om plejebørns indtægt og kommunens
ydelsesniveauer. ERFA-netværket inddrages i arbejdet.
6. Etablering af ERFA-netværk
Der etableres et netværk for plejefamilier med fokus på erfaringsudveksling, gensidig støtte og dialog
med kommunen om udviklingen af plejefamilieområdet.
7. Rekruttering af nye plejefamilier
Der udarbejdes en strategi for rekruttering af nye plejefamilier med inspiration fra andre kommuner og
gennem øget samarbejde med kommuner i KKR-regi. Målet er at styrke synligheden af
plejefamilieområdet og understøtte tilgangen af nye plejefamilier.
8. Øvrige initiativer
Administrationen vil undersøge mulighederne for at forenkle procedurerne omkring samtykke til læge- og
tandlægebesøg for anbragte børn.
Den fulde handleplan kan læses i bilag 1. Arbejdet med handleplanen er allerede igangsat. Administrationen
vil løbende følge op på handleplanens initiativer og orientere udvalgene om status.
Plejefamiliers vilkår og økonomiske konsekvenser ved mulige forbedringer
Det er fortsat en udfordring at rekruttere nye plejefamilier, hvilket har betydning for kommunens muligheder for
at finde egnede familieanbringelser til børn og unge med behov for anbringelse. Samtidig er plejefamilier en
væsentlig indsats, som både kan skabe stabile opvækstvilkår for barnet og ofte er mindre omkostningstung
end anbringelser på børne- og ungehjem.
I marts 2026 indgik Socialpædagogerne og KL en aftale (bilag 2), som blandt andet peger på tre anbefalinger
til kommunerne:
• Mere forudsigelig og stabil honorering gennem gennemsnitsmodel.
• Tre måneders opsigelsesvarsel efter ét års anbringelse.
• Pensionsindbetaling til plejefamilier.
Vordingborg Kommune indførte gennemsnitsmodellen pr. 1. januar 2025. KL har samtidig anbefalet, at
kommunerne afventer implementering af pensionsordninger og faste ordninger for udbetaling af 5. ferieuge,
indtil nationale afklaringer og eventuel lovgivning foreligger. Administrationen er gennem KKR-netværket
blevet bekendte med, at én kommune i netværket udbetaler 5. ferieuge, men de resterende gør ikke. Ingen af
kommunerne i netværket indbetaler pension.
På dialogmødet med plejefamilierne blev der desuden peget på en række forhold, som kunne forbedre
plejefamiliernes vilkår og understøtte rekruttering og fastholdelse. Administrationen har beregnet de årlige
økonomiske konsekvenser ved følgende tiltag:
Tiltag
Pensionsbidrag 8 pct.
Pensionsbidrag 10 pct.
Udbetaling af 5. ferieuge
Sundhedsforsikring
Tre måneders opsigelse efter et års ansættelse
Årlig merudgift
(t.kr.)
Den samlede årlige merudgift udgør:
• 4.759 t.kr. ved arbejdsgiverbetalt pensionsbidrag på 8 pct.
• 5.514 t.kr. ved arbejdsgiverbetalt pensionsbidrag på 10 pct.
3. november 2026 mødes kommuner i KKR-netværket med henblik på at ensarte og kvalificere understøttelse
til plejefamilierne. Målet er at undgå konkurrence mellem kommunerne for i stedet at sikre bedre generelle
vilkår til plejefamilier, så flere har lyst til at melde sig, samt at fastholde fokus på det gode match af hensyn til
barnets bedste.
Administrationen vurderer, at ønskerne om pension og fast udbetaling af 5. ferieuge bør afvente nationale
aftaler og lovgivningsmæssige afklaringer. Angående tre måneders opsigelsesvarsel efter ét års anbringelse
foreslås at afvente nærmere drøftelse i KKR-netværket bl.a. ved kommende møde 3. november 2026. I stedet
anbefales det at prioritere initiativer, der styrker dialogen, inddragelsen og samarbejdet mellem kommunen og
plejefamilierne, idet disse forhold fremhæves som centrale af plejefamilierne selv. Dette understøttes gennem
den fremlagte handleplan.
Sagen er til orientering i Udvalget for Børn, Familie og Undervisning og i Udvalget for Beskæftigelse, Unge og
Bygninger.
Indstilling
Administrationen indstiller,
at
orienteringen om handleplan for plejefamilieområdet 2026/2027 tages til efterretning
at
orienteringen om plejefamiliers vilkår samt de økonomiske konsekvenser ved mulige forbedringer
tages til efterretning.
Beslutning i Udvalget for Børn, Familie og Undervisning den 28. september 2026
Fraværende: Ingen
Indstillingen tiltrådt.
Udvalget ønsker, at plejefamilierne bliver involveret tidligt i processen.
Udvalget anmoder om en beslutningssag, hvor udvalget tager stilling til de tre anbefalinger fra den politiske
aftale mellem KL og Socialpædagogerne.
Bilag
- Bilag 1: Handleplan for plejefamilieområdet
- Bilag 2: politisk-aftale-mellem-kl-og-socialpaedagogerne-om-plejefamilieomraadet (1)
Kilde: Vordingborg Kommune, Udvalget for Børn, Familie og Undervisning, referat fra mødet mandag 28. september 2026, punkt 14. Læs den originale sag hos kommunen.