Behandlet 28. september, Udvalget for Børn, Familie og Undervisning, Vordingborg
Beslutningssag - Kompensation for nedsættelse af forældrebetaling i 2026 - puljeordning
Administrationen indstiller, at puljeordningen ydes kompensation i 2026, for mindre indtægter grundet nedsættelsen af forældrebetalingen pr. 1. maj at administrationen bemyndiges til at indlede forhandlinger med puljeordningen om en løsning fra 2027 og frem.
Kort fortalt
- Hvem
- Udvalget for Børn, Familie og Undervisning, Vordingborg Kommune
- Hvornår
- Mandag 28. september 2026
- Status
- Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Administrationen har modtaget en henvendelse fra institutionen ”Stjerneskuddet”, som er en puljeordning.
Puljeordninger kompenseres ikke automatisk ved nedsættelse af forældrebetaling, og der skal tages
udgangspunkt i den enkelte driftsaftale. Udvalget for Børn, Familie og Undervisning skal på baggrund af
henvendelsen tage stilling til, om Vordingborg Kommune skal kompensere "Stjerneskuddet" for den
manglende indtægt i 2026.
Opsummering
Puljeordningen står i den situation, at den får mindre indtægter grundet beslutningen om nedsættelse af
forældrebetaling i Vordingborg Kommune, da de ikke må opkræve mere end den kommunalt fastsatte takst,
og ikke kompenseres jf. driftsaftalen, da den får et fastsat tilskud pr. barn, der reguleres årligt ved pris og løn
fremskrivning. Udvalget skal derfor tage stilling til, om udvalget ønsker at yde kompensation for manglende
indtægter grundet nedsat forældrebetaling i 2026.
For 2027 og frem, foreslås at der indledes forhandlinger med puljeordningen, for at finde en varig løsning, der
præsenteres for udvalget til beslutning eller orientering, afhængig af løsning.
Det skal bemærkes at jf. §9, kan aftales opsiges af begge parter med 9 måneders varsel.
Puljeordning
Puljeordninger er dagtilbud, der er etableret af private aktører og drives på baggrund af en driftsaftale med
kommunen. Der har ikke kunnet etableres nye puljeordninger siden 1. august 2007, men eksisterende
puljeordninger kan fortsætte, så længe den indgåede driftsaftale er gældende.
Kommunens økonomiske forpligtelser over for en puljeordning reguleres af den indgåede driftsaftale. For de
puljeordninger, der er omfattet af de almindelige regler, fastsættes kommunens tilskud således i
overensstemmelse med aftalens bestemmelser. Eventuelle ændringer i tilskud, kompensation eller øvrige
økonomiske forhold skal derfor vurderes med udgangspunkt i den konkrete driftsaftale mellem kommunen og
puljeordningen.
Puljeordnings normering indgår i Vordingborg Kommunes samlet normeringsstatistik.
Baggrund
Regeringen og Det Konservative Folkeparti har med Aftale om finansloven for 2026 den 23. oktober 2025
afsat midler til bedre dagtilbud, hvoraf der udmøntes ca. 1,7 mia. kr. i 2026 til indfasning af krav om, at
lederandel udgår af normeringsopgørelsen samt nedsættelse af forældrebetalingsandelen. Vordingborg
Kommune modtager 9 mio. kr. i 2026. Ifølge aftale om indfasning mellem regeringen og KL forventes det, at
midlerne anvendes til at ansætte mere pædagogisk personale i 2026, og at den nominelle forældrebetaling i
den forbindelse ikke må stige i 2026 og i videst muligt omfang sænkes i løbet af 2026.
Kommunalbestyrelsen besluttede den 25. marts 2026, sag 22. fordelingen af de 9 mio. kr. i 2026, hvoraf 6,7
mio. kr. blev anvendt til, at ledere tages ud af normering, og forældrebetalingsandelen blev nedsat fra 25 % til
21,3 % pr. 1. maj 2026. De restende 2,3 mio. kr. anvendes til at modvirke eventuelle besparelser på område.
Administrationen er efter henvendelse fra puljeordningen ''Stjerneskuddet'' blevet opmærksom på, at
puljeordningen ikke ydes kompensation for lavere forældrebetaling, jf. driftsaftalen.
Ved udvalgets behandling af budgetopfølgningen pr. 30. juni 2026, blev der konstateret et samlet forventet
merforbrug på politikområde dagtilbud, her indgår et forventet merforbrug på 1,3 mio. kr. på
dagtilbudsområdets øvrige udvalgsramme. Merforbruget kan primært henføres til, at der er flere børn i
dagtilbud end forudsat ved budgetlægningen. De resterende 2,3 mio. kr. til at modvirke kompenserende
besparelser, er allerede anvendt til at reducere den samlede økonomiske udfordring på politikområde
dagtilbud, og er derved indregnet i merforbruget.
Økonomi ved driftsaftalen
Jf. driftsaftalens § 2, modtager puljeordningen et årligt beløb pr. barn i driftstilskud fra Vordingborg Kommune,
på baggrund af et driftsbudget. Driftstilskud til puljeordningen reguleres årligt ved P/L fremskrivning og ikke på
baggrund af daginstitutionernes budget, som til andre ordninger.
Jf. driftsaftalens § 5 har puljeordningen selv mulighed for at fastsætte forældrebetalingens størrelse, men kan
ikke overstige den til enhver tid gældende takst for børnehaver og vuggestuer fastsat af Vordingborg
Kommune.
Opkrævningen af forældrebetaling foretages af Vordingborg Kommune.
Kompensation for nedsættelse af forældrebetaling
Forældrebetalingen blev pr. 1 maj nedsat fra 25 % til 21,3 %, hvilket betyder en mindre forældrebetaling
svarende til 481 kr. pr. barn aldersgruppen 0-2 årige og 285 kr. pr. barn i aldersgruppen 3-5 årige.
Fra maj - december er der 7 opkrævninger af forældrebetaling (Juli er betalingsfri), hvilket i 2026 betyder en
mindre indtægt på 3.367 kr. pr barn i alderen 0-2 år, og 1.995 kr. pr barn i alderen 3-5 år.
Ved forventning om 18 børn i aldersgruppen 0-2 årige og 40 børn i aldersgruppen 3-5 årige.
For aldersgruppen 0-2 årige betyder det et ekstra driftstilskud på 60.606 kr. i 2026
For aldersgruppen 3-5 årige betyder det et ekstra driftstilskud på 79.800 kr. i 2026
Med denne forudsætning betyder det et forventet ekstra behov på 140.406 kr. i 2026, hvis puljeordningen ikke
skal stilles dårligere ved nedsættelse af forældrebetaling.
Opsummering
Puljeordningen står i den situation, at den får mindre indtægter grundet beslutningen om nedsættelse af
forældrebetaling i Vordingborg Kommune, da de ikke må opkræve mere end den kommunalt fastsatte takst,
og ikke kompenseres jf. driftsaftalen, da den får et fastsat tilskud pr. barn, der reguleres årligt ved pris og løn
fremskrivning. Udvalget skal derfor tage stilling til, om udvalget ønsker at yde kompensation for manglende
indtægter grundet nedsat forældrebetaling i 2026.
For 2027 og frem, foreslås at der indledes forhandlinger med puljeordningen, for at finde en varig løsning, der
præsenteres for udvalget til beslutning eller orientering, afhængig af løsning.
Økonomi
Staben for Økonomi, IT og HR har ingen yderligere bemærkninger.
Indstilling
Administrationen indstiller,
at
puljeordningen ydes kompensation i 2026, for mindre indtægter grundet nedsættelsen af
forældrebetalingen pr. 1. maj
at
administrationen bemyndiges til at indlede forhandlinger med puljeordningen om en løsning fra
2027 og frem.
Beslutning i Udvalget for Børn, Familie og Undervisning den 28. september 2026
Fraværende: Kristina Themsen (V)
Indstillingen tiltrådt.
Bilag
- Driftsaftale puljeordning 'Stjerneskuddet'' af 2008
Kilde: Vordingborg Kommune, Udvalget for Børn, Familie og Undervisning, referat fra mødet mandag 28. september 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.