På dagsordenen 3. november, Udvalget for Børn, Familie og Undervisning, Vordingborg
Beslutningssag - Rammeaftale 2027-2028 for det specialiserede social- og undervisningsområde
Administrationen indstiller, at Rammeaftale 2027-2028 for det specialiserede social- og undervisningsområde godkendes.
Kort fortalt
- Hvem
- Udvalget for Børn, Familie og Undervisning, Vordingborg Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 3. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 3. november 2026. Du finder dem på vordingborg.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
De 17 kommunalbestyrelser i Region Sjælland samt regionsrådet skal jf. rammeaftalebekendtgørelsen hvert
andet år indgå en rammeaftale på det specialiserede social- og undervisningsområde. Rammeaftalen skal
være politisk godkendt i kommunerne og Region Sjælland senest den 1. december 2026, hvorefter den
sendes til Social- og Boligstyrelsen.
Rammeaftalen er en lovbestemt politisk aftale mellem de sjællandske kommuner og Region Sjælland.
Formålet er at sikre, at der er de nødvendige tilbud og indsatser til rådighed på det specialiserede social- og
undervisningsområde.
Rammeaftalen omfatter både udvikling af området, herunder behov for tilbud og faglig udvikling, og styring af
blandt andet kapacitet, økonomi og takster. Herudover indeholder rammeaftalen en række fælleskommunale
fokusområder.
KKR Sjælland har på møde den 11. september 2026 drøftet og godkendt Rammeaftale 2027-2028 og
anbefaler, at kommunerne og Region Sjælland godkender aftalen.
Styregruppen for Rammeaftale Sjælland har primo 2026 drøftet udarbejdelsen af den kommende
rammeaftale. Der var enighed om at videreføre og revitalisere den nuværende rammeaftale gennem en
inddragende proces med forslag om at forlænge fokusområderne for 2025-2026 til også at gælde for
I forbindelse med udarbejdelsen af Rammeaftale 2027-2028 er der gennemført en inddragende proces. Den
25. juni 2026 blev der afholdt dialogmøde med deltagelse af politikere, repræsentanter for handicap- og
udsatteråd samt direktører og chefer. På mødet blev rammeaftalens fokusområder for 2027-2028 og det
fremadrettede samarbejde om udviklingen af det specialiserede social- og undervisningsområde drøftet.
Der var på dialogmødet opbakning til at forlænge de nuværende fokusområder til 2027-2028. Baggrunden er
blandt andet, at den nuværende rammeaftale er ambitiøs, og at arbejdet med fokusområderne kræver tid til
implementering og udmøntning.
Rammeaftale 2027-2028 viderefører derfor tre fokusområder:
1. Rette indsatser og tilbud til borgerne, indhold, kvalitet, tid og pris
Målsætningen er, at tilbud og indsatser har det rette indhold og den rette kvalitet og leveres til rette tid og til
den rette pris.
Arbejdet bygger blandt andet på tre fælleskommunale principper: Fælles om kontrakter og takster, Fælles om
kvalitet samt Fælles om døgn- og botilbud.
2. Styrket sektorsamarbejde på socialpsykiatri- og handicapområdet
Målsætningen er at skabe bedre sektorovergange og mere sammenhængende forløb og indsatser for
borgerne. Der er samtidig fokus på større lighed i sundhed for borgere med psykisk sygdom, handicap og eller
social udsathed.
3. Øget trivsel blandt børn og unge, styrket forebyggelse og indsats
Målsætningen er at øge trivslen blandt børn og unge gennem styrket forebyggelse og indsats med særligt
fokus på børn og unges mentale sundhed og trivsel.
I bilaget fremgår det, at dette arbejde koordineres i BUF-samarbejdet, mellem Børne- og Ungdomspsykiatrien
Forum og kommunerne. Vordingborg Kommune nedlagde samarbejdet med BUF jf. beslutning den 14. april
2026 i Udvalget for Børn, Familie og Undervisning.
Behov for tilbud
Rammeaftalen indeholder en beskrivelse af behovet for udvikling af indsatser og tilbud samt en vurdering af
behovet for oprettelse af nye tilbud.
Beskrivelsen bygger blandt andet på et samlet overblik over eksisterende tilbud, kommunernes og Region
Sjællands overvejelser, Socialtilsynets årsrapport samt Socialstyrelsens centrale udmeldinger og
kommunernes og regionens tilbagemeldinger på disse.
Styring
Rammeaftalen fastlægger de overordnede rammer for kapacitets- og prisudviklingen samt takster, principper
for omkostningsberegning og betalingsmodeller.
Som udgangspunkt er tilbud inden for de relevante lovparagraffer, som anvendes af flere kommuner, omfattet
af rammeaftalen. Det samme gælder regionale tilbud.
De fælleskommunale principper indebærer blandt andet anvendelse af nationale standardkontrakter på børneog voksenområdet ved køb og salg af tilbud både inden for og uden for regionen samt ved køb hos private
tilbud.
Takstanbefaling 2027-2028
Rammeaftalerne har siden 2012 indeholdt en takstanbefaling. For 2027-2028 anbefales det, at alle kommuner
arbejder målrettet med løbende driftsoptimering med henblik på at reducere taksterne på de takstbelagte
institutioner og sikre en stram udgiftsstyring generelt, herunder ved køb hos private.
Efter efterregulering må taksterne alene stige svarende til pris- og lønudviklingen.
Som en del af grundlaget for rammeaftalen indgår desuden en status for blandt andet børnehus, socialtilsyn,
lands- og landsdelsdækkende tilbud, den sikrede boform Kofoedsminde, sikrede afdelinger for unge samt
tilbud på Grønland og Færøerne. Områderne skal jf. rammeaftalebekendtgørelsen drøftes og koordineres
mellem kommunerne og Region Sjælland.
Rammeaftalen består af et kort politisk hoveddokument med fokusområder. Herudover indgår en række bilag,
herunder hovedbilag og takstaftale, som samlet opfylder bekendtgørelsens krav.
Høringer
Sagen har været til høring i Handicaprådet og Seniorrådet.
Sagen forelægges til beslutning i Udvalget for Børn, Familie og Undervisning, Udvalget for Social, Ældre og
Sundhed samt Udvalget for Beskæftigelse, Unge og Bygninger og til endelig beslutning i
Kommunalbestyrelsen.
Indstilling
Administrationen indstiller,
at
Rammeaftale 2027-2028 for det specialiserede social- og undervisningsområde godkendes.
Bilag
- Bilag 1 - Rammeaftale 2027-2028
- Bilag 2 - Bilag til Rammeaftalen 2027-2028
- Bilag 3 - Handicapråd - Høringssvar Rammeaftale 2027-2028 Det specialiserede Social - og
- Undervisningområde
- Bilag 4 - Seniorrådet - Høringssvar Rammeaftale for det specialiserede Social- og
- undervisningsområde
Kilde: Vordingborg Kommune, Udvalget for Børn, Familie og Undervisning, dagsorden fra mødet tirsdag 3. november 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.