På dagsordenen 3. november, Udvalget for Børn, Familie og Undervisning, Vordingborg
Beslutningssag - Etablering af Børneråd i Vordingborg Kommune
Administrationen indstiller, at Udvalget for Børn, Familie og Undervisning og Udvalget for Beskæftigelse, Unge og Bygninger drøfter, hvorvidt man ønsker at etablere et Børneråd i Vordingborg Kommune at spørgsmålet om etablering af et Børneråd genoptages i forbindelse med budget 2028 om et år.
Skoler og børnUnge og uddannelseBudget og økonomiErhverv og job
Kort fortalt
- Hvem
- Udvalget for Børn, Familie og Undervisning, Vordingborg Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 3. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
- Næste skridt
- Såfremt udvalgene ønsker at arbejde videre med etableringen af et børneråd, vil administrationen udarbejde en ny sag, som kan indgå i budget 2028. Erfaringen fra Holbæk Kommune viser, at det tager tid at etablere rådet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 3. november 2026. Du finder dem på vordingborg.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Administrationen er blevet bedt om at undersøge mulighederne for at etablere et børneråd i Vordingborg
Kommune. Nærværende sag beskriver en mulig model inspireret af Holbæk Kommunes Børneråd samt de
økonomiske og organisatoriske konsekvenser forbundet hermed.
Formålet med et børneråd er at skabe et forum, der kan bidrage med relevant viden og perspektiver til det
politiske arbejde vedrørende udsatte børn og unge samt deres familier. Et børneråd kan bidrage med
erfaringer, faglig viden og brugerperspektiver, som kan kvalificere beslutningsgrundlaget i sager på tværs af
børne-, familie-, social- og undervisningsområdet. Rådet kan afgive høringssvar i relevante sager og fungere
som rådgivende organ for Kommunalbestyrelsen og de stående udvalg i spørgsmål vedrørende udsatte børn
og unges trivsel, udvikling, uddannelse, sundhed og overgang til voksenlivet.
Rådet kan samtidig understøtte en løbende dialog mellem kommunen, civilsamfundet og de aktører, der
arbejder med udsatte børn, unge og familier. Herved kan rådet bidrage med viden om, hvordan kommunens
indsatser opleves i praksis og pege på muligheder for udvikling og forbedring.
Rådet kan bestå af medlemmer fra Kommunalbestyrelsen samt medlemmer fra relevante lokale organisationer
og aktører med særlig viden om udsatte børn og unge.
Nærværende sag forelægges til beslutning i Udvalget for Børn, Familie og Undervisning samt i Udvalget for
Beskæftigelse, Unge og Bygninger.
Administrationens anbefaling
Administrationen anerkender intentionerne bag etableringen af et børneråd og vurderer, at et sådant råd på
sigt kan bidrage med værdifulde perspektiver og viden om udsatte børn og unges behov og livsvilkår.
Administrationen anbefaler imidlertid ikke, at børnerådet etableres på nuværende tidspunkt. Baggrunden
herfor er, at rådet formentlig skal forankres i Børn og Familie, som aktuelt er under et betydeligt fagligt og
økonomisk pres. Et børneråd forventes at medføre udgifter til sekretariatsbetjening, mødeafholdelse og
administration på 75 t.kr. om året. Udgiften er ikke finansieret, og midlerne vil derfor skulle findes inden for
Børn og Families eksisterende budgetramme.
Herudover står afdelingen over for et task force-forløb med forventet opstart i 2027. I dette forløb vil der blive
arbejdet målrettet med udvikling og kvalificering af arbejdsgange, processer og indsatser på området.
Administrationen vurderer, at organisationens ressourcer i den kommende periode bør fokuseres på
gennemførelsen af dette arbejde for at sikre størst mulig effekt for udsatte børn, unge og deres familier.
På den baggrund anbefaler administrationen, at udvalgene på nuværende tidspunkt ikke etablerer et
børneråd, men at spørgsmålet genoptages om et år i forbindelse med budget 2028, hvor administrationen kan
genforelægge sagen. På dette tidspunkt vil der være et bedre grundlag for at vurdere både de økonomiske og
organisatoriske muligheder for at understøtte et børneråd på en måde, der sikrer rådets formål og kvalitet.
Videre proces
Såfremt udvalgene ønsker at arbejde videre med etableringen af et børneråd, vil administrationen udarbejde
en ny sag, som kan indgå i budget 2028.
Erfaringen fra Holbæk Kommune viser, at det tager tid at etablere rådet. Den samlede proces må forventes at
kunne gennemføres inden for 12 måneder, da der både skal udpeges rådsmedlemmer og udarbejdes
vedtægter.
Økonomi
Der skal afsættes midler til administration af rådet samt til afholdelse af møder. Det forventes at give en varig
udgift på 75 t.kr. om året.
Indstilling
Administrationen indstiller,
at
Udvalget for Børn, Familie og Undervisning og Udvalget for Beskæftigelse, Unge og Bygninger
drøfter, hvorvidt man ønsker at etablere et Børneråd i Vordingborg Kommune
at
spørgsmålet om etablering af et Børneråd genoptages i forbindelse med budget 2028 om et år.
Kilde: Vordingborg Kommune, Udvalget for Børn, Familie og Undervisning, dagsorden fra mødet tirsdag 3. november 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.