Besluttet 10. august, Plan- og Boligudvalget, Aabenraa
Godkendelse af udmøntning af grundkapital 2027 og 2028
Plan, Teknik & Miljø indstiller, at resterende midler på 2,990 mio. kr., der er afsat til grundkapital i 2027, reserveres som bufferpulje til dækning af øget grundkapitalbehov op til maksimumsbeløbet til allerede prioriterede almene boligprojekter, og at 10 mio. kr., der er afsat til grundkapital i 2028, reserveres til nye boligprojekter i Aabenraa by og Padborg.
Kort fortalt
- Hvem
- Plan- og Boligudvalget, Aabenraa Kommune
- Hvornår
- Mandag 10. august 2026
- Status
- Besluttet. Anbefales godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
I denne sag lægges der op til godkendelse af nærmere prioritering af de anlægsmidler, der er
afsat til kommunal grundkapital til almene boliger i 2027 og 2028.
Den kommunale grundkapital er en forudsætning for opførelse af nye almene boliger, som
opføres som støttet boligbyggeri. Afhængigt af boligtype og størrelse finansieres
anskaffelsessummen typisk via:
86-90% realkreditlån
8-12% kommunal grundkapital
2% beboerindskud
I april 2026 prioriterede Økonomiudvalget midlerne i anlægspuljen for 2027 og 2028 til tre
indsatser, der skal styrke boligudviklingen i Aabenraa Kommune. Én af disse indsatser er
grundkapital til almene boligprojekter, hvor der er afsat 5,0 mio. kr. i 2027 og 10,0 mio. kr. i
Midlerne anbefales prioriteret til to overordnede formål:
1) En bufferpulje til dækning af øget grundkapitalbehov til allerede prioriterede almene
boligprojekter, hvor anskaffelsessummen forventes at være steget.
2) En geografisk rammesætning for nye projektforslag fra de almene boligorganisationer.
Øget kapitalbehov til allerede prioriterede projekter
I perioden 2023–2025 er der prioriteret grundkapital for i alt 40,202 mio. kr. til projekter på
tværs af kommunen. Dette inkluderer:
13,408 mio. kr. til BoligSyds projekt på Stegholt i Aabenraa (Skema B godkendt i
Byrådet den 25. februar 2026),
5,326 mio. kr. til projekt på Vester Allé i Rødekro (godkendt i Økonomiudvalget den 19.
maj 2026), og
0,300 mio. kr. bufferpulje til dækning af stigende anskaffelsessum ved Skema C.
De resterende 21,47 mio. kr. er prioriteret til seks projekter, som på nuværende tidspunkt
afventer Skema A (bilag 1).
Givet den generelle prisudvikling er det forvaltningens vurdering, at der for de seks prioriterede
projekter, hvor Skema A pt. afventes, må forventes en stigning i den estimerede
anskaffelsessum. Det vil også medføre et øget behov for grundkapital, der således vil være
højere end det oprindeligt afsatte beløb til projektet.
Nationalt er der taget højde for denne udvikling gennem Social- og Boligstyrelsens løbende
regulering af maksimumsbeløbet for nye almene boliger. Fra 2026 reguleres beløbet hvert
kvartal mod tidligere én gang om året.
Maksimumsbeløb
til støttet
boligbyggeri
Pr. 1. januar
Pr. 1. januar
Pr. 17. januar
2, kvartal
Kr. pr. bolig
Kr. pr. m2
boligareal
Fra januar 2024 til 2. kvartal 2026 er maksimumsbeløbet steget med 8%.
Forvaltningen estimerer derfor, at grundkapitalen til de prioriterede projekter bør fremskrives
med minimum 8% for at matche de nuværende rammer for byggeriet. Denne regulering vil
medføre en forøgelse af den prioriterede grundkapital på 2,771 mio. kr. til i alt 24,241 mio. kr.
Forvaltningen foreslår derfor, at de midler svarende til i alt 5 mio. kr., der er afsat til
grundkapital i 2027, reserveres som bufferpulje til dækning af øget grundkapitalbehov op til
maksimumsbeløbet til allerede prioriterede almene boligprojekter. BoligSyds projekt i Rødekro
har af disse midler fået forhøjet deres ramme med 1,574 mio. kr. (Økonomiudvalget den 19.
maj 2026). Hertil kommer en øget udgift på 0,436 mio. kr. til DAB-Lejerbos projekt på Lergård i
Aabenraa, jf. anden sag på dagsordenen. Den resterende pulje til prioritering udgør herefter
Geografisk rammesætning for nye projektforslag
Tidligere prioritering af grundkapitalen viser en spredning, hvor indsatserne også er blevet
prioriteret i flere af kommunens mindre byer. På baggrund af de nuværende projekters
prioritering og spredning samt konklusionerne i boliganalysen anbefales det derfor, at den
fremtidige indsats og prioritering i højere grad fokuseres og rammesættes i Aabenraa by og
Padborg.
Forvaltningen foreslår, at de afsatte grundkapitalmidler på 10 mio. kr. i 2028 indledningsvist
indtænkes i det strategiske arbejde med boligudvikling som en geografisk rammesætning for
boligorganisationernes videre udviklingsarbejde med nye projekter.
Med afsæt i boliganalysen og de langsigtede udviklingsperspektiver for Aabenraa By og
Padborg lægger forvaltningen derfor op til, at 2028-midlerne reserveres til nye projekter
indenfor netop de to geografiske områder.
Sagen afgøres i
Økonomiudvalget.
Indstilling
Plan, Teknik & Miljø indstiller,
at resterende midler på 2,990 mio. kr., der er afsat til grundkapital i 2027, reserveres som
bufferpulje til dækning af øget grundkapitalbehov op til maksimumsbeløbet til allerede
prioriterede almene boligprojekter, og
at 10 mio. kr., der er afsat til grundkapital i 2028, reserveres til nye boligprojekter i
Aabenraa by og Padborg.
Beslutning
Anbefales godkendt.
Kilde: Aabenraa Kommune, Plan- og Boligudvalget, referat fra mødet mandag 10. august 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.