Besluttet 11. august, Økonomiudvalget, Aabenraa
Realisering af målsætning om nedbringelse af gæld
Staben indstiller, at målsætningen om reducere gælden med 100 mio. kr. opnås ved at nedbringe feriepengeforpligtigelsen med yderligere 8,5 mio. kr. i 2027.
Kort fortalt
- Hvem
- Økonomiudvalget, Aabenraa Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 11. august 2026
- Status
- Besluttet. Godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
I denne sag lægges der op til, at der tages stilling til målsætningen om at reducere gælden
med 100 mio. kr. ved nedbringelse af feriepengeforpligtigelsen
I Økonomiaftalen for 2027 kvitterer Regeringen for KL’s plan for kommunernes gæld og
muligheder for gældsafvikling og anerkender, at kommunerne har reduceret deres langfristede
gæld i 2025. Parterne er enige om, at kommunerne fortsat skal have fokus på under ét at
reducere deres langfristede gæld.
Byrådet har i den økonomiske politik gældende for perioden 2027-2031 udtrykt en ambition
om at nedbringe den likvide beholdning og anført nedbringelse af den langfristede gæld med
100 mio. kr. som en mulighed.
Den langfristede gæld udgjorde pr. 31. december 2025 i alt 810,9 mio. kr. Heraf udgør gæld i
kommunale ejede ældreboliger 154,9 mio. kr. Denne gæld afvikles af beboerne via deres
betaling af husleje, og den følger et nøje fastlagt forløb i et ”lukket kredsløb” udenfor det
skattefinansierede område.
Derudover har kommunen en gæld vedrørende finansielt leasede aktiver på 28,0 mio. kr.
Denne gæld afvikles af de kommunale institutioner og afdelinger, der har indgået
leasingaftaler. En nedbringelse af leasinggælden vil i praksis indebære, at man fratager
institutioner og afdelinger muligheden for at anvende leasing til finansiering af driftsmidler – et
tiltag der ikke synes at harmonere med kommunens styringsparadigme ”central styring –
decentral ledelse”.
Den resterende del af den langfristede gæld udgjorde 627,9 mio. kr., hvoraf gæld vedrørende
indefrosne feriemidler udgjorde 96,5 mio. kr.
I budgettet for 2026 fremgår en budgetteret afvikling af den langfristede gæld med følgende:
Afdrag Feriepenge
Afdrag Ordinær gæld
Ny Låneoptagelse
Nedbringelse gæld
i alt
Således forventes der ud fra de nuværende budgetforudsætninger en reduktion i gælden på
ca. 91 mio. kr. over den kommende 5-års periode.
Aabenraa Kommune har siden 2021 stort set opnået adgang til at optage nye lån svarende til
det budgetterede i det enkelte, hvorfor en yderligere reduktion af gælden via en lavere
låneoptagelse bør håndteres via en reduktion i den budgetterede låneoptagelse.
Mulighederne for at afvikle gælden vedrørende feriemidler er gode, idet kommunen til enhver
tid kan vælge at indfri de indefrosne midler og dermed undgå den årlige opskrivning af
restgælden som følge af den lovpligtige indeksering – som i øvrigt er en forholdsmæssig dyr
finansiering.
Det er umiddelbart den mest enkle og den mindst omkostningstunge løsning.
Den resterende langfristede gæld er opdelt på 23 lån med både variabel (16) og fast rente (7),
og udgjorde ved årsskiftet 531,4 mio. kr. Ved årsskiftet 2025-2026 var 5 variabelt forrentede
lån med en restgæld på i alt 123,9 mio. kr. afdækket med renteswaps, dvs. en konstruktion,
hvor renten er konverteret til en fast rente via swaps.
Vælger man at indfri disse lån, skal de bagvedliggende renteswaps også indfries. Indfrielsen
skal foretages til markedsværdi. Det aktuelle renteniveau på indfrielsestidspunktet, afgør
markedsværdien af renteswappen og dermed om en indfrielse udløser et tab, som kommunen
skal dække. Det aktuelle renteniveau ved årsskiftet 2025-2026 medførte en negativ
markedsværdi på 0,762 mio. kr. på de 5 renteswaps på daværende tidspunkt.
En del af lånene er fast forrentede lån, som potentielt kan medføre omkostninger ved
indfrielse, idet långiver har tilrettelagt deres positioner ud fra en antagelse om, at lånene løber
til udløb. Det er ikke afklaret, hvad indfrielsesomkostninger udgør.
På baggrund af ovenstående synes det oplagt at vælge yderligere nedbringelse af
feriepengeforpligtigelsen, alternativt reducere i omfanget af ny låneoptagelse i
budgetperioden med henblik på indfrielse af målsætningen om at nedbringe den samlede
langfristede gæld med 100 mio. kr.
Sagen afgøres i
Økonomiudvalget.
Indstilling
Staben indstiller,
at målsætningen om reducere gælden med 100 mio. kr. opnås ved at nedbringe
feriepengeforpligtigelsen med yderligere 8,5 mio. kr. i 2027.
Beslutning
Godkendt.
Afbud: Kurt Asmussen (S).
Kilde: Aabenraa Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet tirsdag 11. august 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.