Aabenraa
Skift kommune
KøbenhavnAabenraaAlle kommuner

Besluttet 12. august, Kultur- og Fritidsudvalget, Aabenraa

Tilskud ved etablering af den nye svømmehal i Sydbank Arena Aabenraa

Børn og Kultur indstiller, at scenarie 2 vælges.

Skoler og børnKultur og fritid

Kort fortalt

Hvem
Kultur- og Fritidsudvalget, Aabenraa Kommune
Hvornår
Onsdag 12. august 2026
Status
Besluttet. Godkendt.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

I denne sag lægges der op til, at Kultur- og Fritidsudvalget træffer beslutning om fastlæggelsen
af tilskud via tilskudsmodellen for idrætsfaciliteter i forbindelse med det kommende
svømmehalsbyggeri i Sydbank Arena Aabenraa.
Baggrund for sagen
Sydbank Arena Aabenraa har henvendt sig til Kultur- og Fritidsudvalget med et ønske om, at
der indgås en aftale for tilskud til lokaler og bassiner i forbindelse med opførelse af den nye
svømmehal. Endvidere ønsker Sydbank Arena Aabenraa, at der tages højde for nye faciliteter i
tilskudsmodellen i forhold til, hvordan de værdisættes tilskudsmæssigt.
Forvaltningen lægger op til, at udvalget alene forholder sig til fastlæggelsen af tilskud ifm.
byggeriet og at beslutningen om værdiansættelsen af de nye faciliteter første behandles efter
at byggeriet står færdig og tilskudsmodellen skal evalueres.
Sydbank Arena Aabenraa modtager i dag tilskud efter den gældende tilskudsmodel for
idrætsfaciliteter. Tilskuddet består af:
Grundtilskud til aktivitetsrum, mødelokaler, svømmebassiner og omklædningsrum m.m.
Aktivitetstilskud baseret på faktisk afviklede aktivitetstimer to år efter.
Skoleidrætstilskud baseret på de timer som skolerne er tildelt ved brug af faciliteterne.
Udviklingstilskud som er fastsat efter facilitetens kategorisering.

I forbindelse med opførelsen af den nye svømmehal, vil dele af Sydbank Arena Aabenraas
faciliteter være helt eller delvist nedlukket i forskellige tidsintervaller, som vil påvirke
grundtilskuddet. Det betyder samtidig, at der i perioder ikke vil være aktivitetstimer i de berørte
lokaler, hvilket vil påvirke aktivitetstilskuddet.
Sydbank Arena Aabenraa har oplyst følgende tidsplan for nedlukning af lokaler:
August 2026 – juli 2028: Sal 1, mødelokale 1 og mødelokale 2 lukkes.
Juli 2028 – juli 2029: Det nuværende varmtvandsbassin lukkes.

Sydbank Arena Aabenraa påpeger, at nedlukningerne kan medføre:
Manglende gebyrindtægter på nedlukkede faciliteter
Manglende indtægt for øvrige brugere
Færre indtægter i den offentlige åbningstid ved nedlukning af varmtvandsbassin
Eventuel påvirkning af normering i svømmehallen

Aktuelt
Der er opstillet 2 scenarier ift. hvordan en udbetaling af tilskud kan forvaltes under byggeriet:
Scenarie 1 – Tilskud efter gældende model
Sydbank Arena Aabenraa modtager fortsat tilskud efter den gældende tilskudsmodel uden
dispensationer. Grundtilskud og aktivitetstilskud reguleres efter de eksisterende principper og
faktiske aktivitetstimer. Reduceret aktivitet og anvendelse af lokaler i byggeperioden vil derfor
påvirke fremtidige aktivitet- og grundtilskud negativt. Scenariet understøtter en ensartet og
gennemsigtig administration af tilskudsmodellen.
Scenarie 2 – Fastfrysning af tilskud i byggeperioden
Sydbank Arena Aabenraa får fastfrosset både grund- og aktivitetstilskuddet i byggeperioden
med udgangspunkt i tidligere års tilskudsniveau og faciliteter. Grund- og aktivitetstilskuddet
fastholdes således midlertidigt, indtil de nye lokaler er taget i brug, hvorefter den ordinære
beregning genoptages. Aktivitetstilskuddet vil blive udregnet med afsæt i aktivitetstimerne i
2025, som anvendes i tilskudsmodellen for 2027 (idet aktivitetstilskuddet beregnes med to års
forskydning). Scenariet giver en større økonomisk forudsigelighed for Sydbank Arena
Aabenraa under opførelsen af den nye svømmehal.

Økonomi og afledt drift
Tilskudsmodellens samlede økonomiske ramme er i 2026 36,9 mio. kr. inkl. den forøgelse af
puljen, der blev vedtaget ifm. budgetaftalen i 2025, hvor puljen blev tilført 0,350 mio. kr. i 2026.
Fra 2027 og frem vil budgetforligets forøgelse af puljen være på 1 mio. kr.

Sagen afgøres i
Kultur- og Fritidsudvalget

Indstilling

Børn og Kultur indstiller,
at scenarie 2 vælges.

Beslutning

Godkendt.
Afbud: Christian Panbo og Carina F. Davidsen.

Kilde: Aabenraa Kommune, Kultur- og Fritidsudvalget, referat fra mødet onsdag 12. august 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.