Besluttet 12. august, Social- og Seniorudvalget, Aabenraa
Godkendelse af kontrakter til fritvalgsleverandører af praktisk hjælp efter serviceloven
Social & Sundhed indstiller, at forslag til fritvalgskontrakter for praktisk hjælp med tilhørende bilag 1 -3 godkendes, og at sagen forelægges Seniorrådet og Handicaprådet til orientering.
Kort fortalt
- Hvem
- Social- og Seniorudvalget, Aabenraa Kommune
- Hvornår
- Onsdag 12. august 2026
- Status
- Besluttet. 1 at godkendt. 2 at godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
I denne sag lægges op til, at udvalget godkender kontrakt med tilhørende bilag for Aabenraa
Kommunes fritvalgsleverandører for praktisk hjælp.
Baggrund
Aabenraa Kommune skal sikre, at modtagere af praktisk hjælp efter serviceloven har frit valg.
Det frie valg sikres via ”udbud af opgaven” eller ”Godkendelsesmodellen”.
Godkendelsesmodellen betyder, at private leverandører bliver godkendt til at levere opgaven til
samme pris og kvalitet som den kommunale leverandør. Denne kontrakt tager udgangspunkt i
godkendelsesmodellen, som model for frit valg af hjemmehjælp i Aabenraa Kommune.
Borgere som kan benytte fritvalg efter serviceloven til rengøring er typisk borgere under 67 år,
hvis funktionstab ikke skyldes alder.
Der er pt. tre private leverandører af praktisk hjælp.
Indhold
I forhold til kontrakt for praktisk hjælp er der ikke sket markante ændringer af indhold i forhold
til tidligere kontrakter. Kontrakterne forholder sig til overordnede rammer og forpligtelser. Der er
sket en skærpelse i forhold til, at ansøgere skal gøre rede for erfaring med drift af virksomhed.
Bilag 1 er selve kontrakten i sin helhed.
Bilag 2 beskriver leverandørens vilkår.
Bilag 3 er et nyt ansøgningsskema, som skal udfyldes af private firmaer, der ønsker at blive
godkendt som leverandør i Aabenraa Kommune.
Bilag 4 er en samling af dokumenter, som er en del af kontrakten, dokumenter som tidligere er
godkendt i udvalget eller byrådet og forventes ikke læst:
Aktuel kvalitetsstandard for hjemmehjælp
Aktuelt indsatskatalog
Aktuel Konkursberedskabsplan
Aktuel timepris
Aktuel aftale om fælles dataansvar
Strategi for samarbejde med pårørende.
Aktuel Tilsynspolitik
Databehandleraftale.
Sagen afgøres i
Social- og Seniorudvalget.
Indstilling
Social & Sundhed indstiller,
at forslag til fritvalgskontrakter for praktisk hjælp med tilhørende bilag 1 -3 godkendes, og
at sagen forelægges Seniorrådet og Handicaprådet til orientering.
Beslutning
1 at godkendt.
2 at godkendt.
Kilde: Aabenraa Kommune, Social- og Seniorudvalget, referat fra mødet onsdag 12. august 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.