Spring til indholdet
Aabenraa
Skift kommune
KøbenhavnAabenraaAlle kommuner

På dagsordenen 4. november, Social- og Seniorudvalget, Aabenraa

Udmøntning af midler afsat til minibus til frivillige og aktiviteter

Social & Sundhed indstiller, at midler afsat til minibus udmøntes gennem leasing af elektrisk minibus som beskrevet i modellen, og at sagen sendes til orientering i Seniorrådet.

Ældre og sundhed

Kort fortalt

Hvem
Social- og Seniorudvalget, Aabenraa Kommune
Hvornår
Onsdag 4. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 4. november 2026. Du finder dem på aabenraa.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

I denne sag lægges der op til, at udvalget udmønter midler afsat i Budget 2027-2030 til minibus
til frivillige foreninger og borgerrettede fællesskabsaktiviteter.
Aabenraa Kommune har gennem en årrække understøttet frivillige foreningers og
aktivitetscentres mulighed for at tilbyde ture, fællesskabsaktiviteter og deltagelse i sociale
arrangementer via en fælles minibus. Den eksisterende bus, som ejes af Kirsebærhaven
Aktivitetscenter, blev indkøbt brugt i 2014 og er nu teknisk nedslidt. Det vurderes ikke realistisk
at opretholde driften inden for de nuværende rammer efter 2026.
Bussen bruges årligt til ca. 70–73 ture, svarende til 2.500–5.000 km, og anvendes af en bred
kreds af foreninger og brugergrupper, herunder:

Kirsebærhaven Aktivitetscenter (ca. 1.200 medlemmer)
Tinglev Aktivitetscenter (ca. 400 medlemmer)
Borgen i Stubbæk (ca. 150 medlemmer)
Eksterne foreninger som Løjt Indkøbsforening og Krisecentret.

Ordningen har især betydning for borgere uden egne transportmuligheder, herunder ældre,
sårbare og socialt isolerede borgere, samt borgere i kommunens yderområder. Den giver
foreningerne mulighed for at gennemføre aktiviteter, som ellers ikke ville være mulige.
Busordningen understøtter kommunens samlede arbejde med forebyggelse, deltagelse og
civilsamfund ved at:
1. Facilitere adgang til fællesskaber for borgere med begrænset mobilitet
2. Reducere risikoen for social isolation
3. Styrke frivilliges muligheder for at gennemføre borgerrettede aktiviteter
4. Understøtte at aktiviteter foregår lokalt og når ud til borgere i områder uden kollektiv
transport.

I Budget 2027-2030 er der afsat 0,045 mio. kr. årligt, svarende til forvaltningens foreslåede
model med leasing af en elektrisk minibus med plads til chauffør og otte passagerer. Bussen
indrettes i modellen uden lift af hensyn til driftssikkerheden og af hensyn til, at de frivillige
chauffører ikke skal betjene teknisk løfteudstyr. Modellen giver en stabil økonomi men
indebærer samtidig en binding i leasingperioden og mindre fleksibilitet, hvis behovet ændrer
sig.
Der vil blive udarbejdet en enkel model for adgang til at anvende bussen og betaling for

anvendelsen, som tager højde for bæredygtigheden i den drift, der ligger udover leasingudgiften.

Sagen afgøres i
Social- og Seniorudvalget

Indstilling

Social & Sundhed indstiller,
at midler afsat til minibus udmøntes gennem leasing af elektrisk minibus som beskrevet i
modellen, og
at sagen sendes til orientering i Seniorrådet.

Kilde: Aabenraa Kommune, Social- og Seniorudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 4. november 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.