Besluttet 18. august, Økonomiudvalget, Aabenraa
Godkendelse af skema A for 34 almene boliger opført af DAB-Lejerbo, Lergård, Aabenraa by
Plan, Teknik & Miljø indstiller, at skema A godkendes, at der gives kommunal grundkapital på 5,836 mio. kr., at den øgede udgift til kommunal grundkapital på 0,436 mio. kr. finansieres af ikke prioriterede midler afsat i 2027 på i alt 3,426 mio. kr., hvorefter der resterer 2,990 mio. kr., at der …
Kort fortalt
- Hvem
- Økonomiudvalget, Aabenraa Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 18. august 2026
- Status
- Besluttet. Anbefales godkendt.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
I denne sag lægges der op til godkendelse af skema A for DAB-Lejerbos opførelse af 34
almene boliger på Lergård i Aabenraa samt godkendelse af tilføjelser og fravigelser af ABT 18.
Projektet understøtter kommunens udviklingsstrategi 2039, Det Gode Liv, hvor der arbejdes
målrettet på at gøre det attraktivt at blive boende i eller flytte til Aabenraa Kommune.
Kommunens bolig- og bosætningsanalyse fra april 2026 dokumenterer stigende efterspørgsel
efter moderne og tidssvarende boligtyper tæt på byliv – særligt i Aabenraa og Rødekro,
Projektet på Lergård understøtter disse behov ved at kombinere moderne boliger med en
central placering.
Skema A ansøgningen er baseret på maksimumsbeløbet for familieboliger for 2. kvartal 2026
(20.210 kr. pr. m2 boligareal). Ved udarbejdelse af skema B vil anskaffelsessummen blive
reguleret jf. det senest offentliggjorte maksimumbeløb for alment byggeri for familieboliger.
Anskaffelsessummen ved skema A udgør 72,954 mio. kr. og fordeler sig således:
Omkostninger (mio. kr.)
Skema A
Grundudgifter
Privat honorar
Entrepriseudgifter
Omkostninger
Gebyr til offentlige myndigheder
Samlet anskaffelsessum
Finansieringen af anskaffelsessummen sker efter følgende fordeling:
Finansieringsdel
(mio. kr.)
Beboerindskud (2%)
Kommunal grundkapital (8 %)
Realkreditlån (90 %)
I alt
Den fremtidige gennemsnitlige husleje ekskl. forbrug er beregnet til kr. 1.082 kr. pr. m², hvilket
giver følgende forventede husleje for lejemålene:
2-rums 69 m²
3-rums 82 m²
3-rums 87 m²
4-rums 98 m²
4-rums 102 m²
Boligtype
Projektet på Lergård er designet med diversitet i boligtyperne, der appellerer til forskellige
målgrupper og livsfaser. Et centralt element er etablering af et fælleshus, der kan fungere som
ramme for sociale aktiviteter på tværs af generationer, ligesom det indrettes med mulighed for
at fungere som gæsterum. Der har tidligere været udtrykt politiske ønsker om, at der opføres
seniorbofællesskaber, hvilket dette projekt ikke understøtter specifikt.
Bestemmelser – byggeriets regler
ABT 18 er almindelige betingelser for totalentreprise i bygge- og anlægsvirksomhed. Der
ansøges om godkendelse af ABT 18 for de tilføjelser og fravigelser, der fremgår af bilag herfor.
Planmæssige forhold
Byggeriet er omfattet af lokalplan nr. 151. Grunden er udlagt til boligbebyggelse og henvender
sig til både singler, unge familier og seniorer. Der foregår en afklaring i forhold til projektets
tilretning, så det er i overensstemmelse med den gældende lokalplan for området.
Økonomi og afledt drift
Der er afsat 5,4 mio. kr. til kommunal grundkapital til almene boliger på Lergård. DAB-Lejerbo
oplyser, at der er behov for 5,836 mio. kr. i grundkapital til realisering af projektet. Det er 0,436
mio. kr. over det oprindeligt afsatte beløb. Udgiften til differencen foreslås finansieret af de
midler, der er afsat til grundkapital i 2027. Der resterer i 2027 i alt 3,426 mio. kr., som endnu
ikke er disponeret. Der resterer herefter 2,990 mio. kr. i 2027.
Ud over det kommunale grundkapitalindskud påtager kommunen sig ved godkendelse at stille
kommunegaranti for den del af beløbet, der ligger ud over 60% af ejendommens værdi.
Garantibeløbet kan først opgøres endeligt, når byggeriet er opført, og ejendommen er
værdisat. Derfor kendes garantien først, når garantierklæringen fremsendes af långiver efter
godkendelse af skema B og endelig efter godkendelse af skema C.
Ifølge lånebekendtgørelsen henregnes garantier for almene boliger ikke i kommunens
låntagning, og der kan ikke opkræves provision for garantier til almene boliger.
Sagen afgøres i
Byrådet.
Indstilling
Plan, Teknik & Miljø indstiller,
at skema A godkendes,
at der gives kommunal grundkapital på 5,836 mio. kr.,
at den øgede udgift til kommunal grundkapital på 0,436 mio. kr. finansieres af ikke
prioriterede midler afsat i 2027 på i alt 3,426 mio. kr., hvorefter der resterer 2,990 mio. kr.,
at der gives tilsagn om kommunegaranti for den del af beløbet, der ligger ud over 60% af
ejendommens værdi,
at fravigelse og tilføjelser til ABT godkendes, og
at projektet opføres som almene familieboliger, uden særlige udlejningskriterier.
Behandling i Plan- og Boligudvalget 10. august 2026
Anbefales godkendt.
Thomas Andresen (V) deltog ikke i punktet på grund af inhabilitet.
Beslutning
Anbefales godkendt.
Thomas Andresen (V) deltog ikke i sagens behandling på grund af inhabilitet.
Afbud: Ida Smed (Æ).
Kilde: Aabenraa Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet tirsdag 18. august 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.