Aabenraa
Skift kommune
KøbenhavnAabenraaAlle kommuner

Besluttet 2. september, Social- og Seniorudvalget, Aabenraa

Orientering om status på pilotafprøvning af plejehjem i eget hjem

Social & Sundhed indstiller, at orienteringen tages til efterretning, og at sagen forelægges Seniorrådet til orientering.

Ældre og sundhed

Kort fortalt

Hvem
Social- og Seniorudvalget, Aabenraa Kommune
Hvornår
Onsdag 2. september 2026
Status
Besluttet. 1. at taget til efterretning. 2. at godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Udvalget orienteres i denne sag om status på pilotafprøvning af plejehjem i eget hjem.
Byrådet har med budget 2025-2028 afsat 2 mio. kr. årligt til velfærdsteknologi, der kan skabe
plejemiljøer i eget hjem understøttet af digitale løsninger. Det er ikke en erstatning for
plejehjem, men et supplement under titlen ”plejehjem i eget hjem”.
Der er gennemført en pilotafprøvning af konceptet plejehjem i eget hjem i perioden fra 1.
november 2025 til første halvår 2026.
Hvad er plejehjem i eget hjem (PIEH)
PIEH er en ny forløbstype, hvor der leveres helhedspleje under ældreloven. Det er en
forløbstype under udvikling til borgere, der ønsker at blive i eget hjem så længe som muligt, når
behovet for hjælp i hverdagen er så stort, at der kan søges om at komme på plejehjem.
PIEH har særligt fokus på:

Velfærdsteknologi: Vi afprøver teknologi, når det giver mening for borgeren.
Civilsamfund: Vi hjælper med at skabe og opretholde kontakt til det omgivende samfund
efter borgerens ønsker og behov.

PIEH kan være et alternativ til plejehjemmet, når det er et stort ønske for borgeren, og når
hjemmet er egnet til det.
Målgruppen er borgere, som allerede modtager hjemme- og sygepleje, og som er i målgruppen
til en plejebolig på et plejehjem.
PIEH er forankret i kommunens serviceinformation for helhedspleje efter ældreloven. Borgere i
ordningen modtager hjælp svarende til forløbstype 4, som omfatter:

Massiv støtte til næsten alle daglige aktiviteter
Individuel personalestøttet træning
Hjælp til personlige opgaver.

Status
I alt seks borgere har takket ja til at deltage i afprøvningen af PIEH. Fire borgere er p.t. aktive.
Én borger blev hurtigt terminalerklæret, og en anden borger gik pludselig bort.
To af de deltagende borgere vurderes knap at opfylde kriterierne for at være i målgruppen til en
plejebolig. De er inddraget i projektet, da det har vist sig, at borgere, der er i målgruppen til en

plejebolig, har en stor sårbarhed i forhold til at kunne deltage i at blive introduceret til nye tiltag.
F.eks. introduktion til ny teknologi eller introduktion til nye relationer.
Samlede erfaringer og læring

Målgruppe til PIEH:
Erfaringerne peger på, at borgere med et lidt højere funktionsniveau har bedst
udbytte af PIEH
En bredere målgruppe og et mere forebyggende sigte kan øge effekten af PIEH

Teknologi:
Teknologi skaber først værdi, når den er meningsfuld for borgeren og anvendes
aktivt
Enkelhed, individuel tilpasning og løbende opfølgning er afgørende

Medarbejdere:
Der er høj motivation og gode forudsætninger for innovation
Kontinuerlig sparring og kompetenceudvikling er nødvendig for at omsætte ideer
til praksis

Organisering:
Driftspåvirkninger som fravær og personaleudskiftning påvirker fremdriften
Tydelig opbakning, klare strukturer og robuste koordinationsfunktioner er centrale

Data og samarbejde:
Tværgående dokumentation og kommunikation er afgørende for overblik og
fremdrift
Systemer (Nexus) kan i højere grad understøtte projekt- og
implementeringsarbejde

Civilsamfund:
Der er et potentiale i øget inddragelse, men det kræver tydelige rammer, roller og
arbejdsgange

PIEH har et tydeligt potentiale men kræver en helhedsorienteret indsats, hvor målgruppe,
teknologi, organisering og kompetencer tænkes sammen i implementeringen med et
vedholdende fokus.
Statusbeskrivelse af PIEH er vedhæftet som bilag. Statusbeskrivelsen består af en revideret
potentialebeskrivelse for afprøvning af teknologi ved overgangen til implementering samt
uddybende bilag.

Sagen afgøres i
Social- og Seniorudvalget

Indstilling

Social & Sundhed indstiller,
at orienteringen tages til efterretning, og
at sagen forelægges Seniorrådet til orientering.

Beslutning

1. at taget til efterretning.
2. at godkendt.

Kilde: Aabenraa Kommune, Social- og Seniorudvalget, referat fra mødet onsdag 2. september 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.