Aabenraa
Skift kommune
KøbenhavnAabenraaAlle kommuner

Besluttet 29. september, Økonomiudvalget, Aabenraa

Budget 2027 - valg mellem statsgaranti og selvbudgettering på indtægtssiden

Staben indstiller, at der vælges statsgaranti i 2027.

Budget og økonomi

Kort fortalt

Hvem
Økonomiudvalget, Aabenraa Kommune
Hvornår
Tirsdag 29. september 2026
Status
Besluttet. Godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

I denne sag lægges der op til, at Økonomiudvalget tager stilling til indstillingen til Byrådets 2.
behandling af budgetforslag 2027 om, hvilken budgetmetode der skal anvendes på
indtægtssiden.
Kommunen skal i forbindelse med 2. behandlingen af budgetforslaget vælge budgetmetode for
indtægtssiden.
Kommunen har ved budgetlægningen af indkomstskat, tilskud og udligning valgfrihed mellem:
at basere budgettet på eget skøn over udskrivningsgrundlag, folketal med videre og
foreløbige tilskuds- og udligningsbeløb beregnet på disse forudsætninger
(selvbudgettering) eller
at basere budgettet på et statsgaranteret udskrivningsgrundlag og hertil knyttede
statsgaranterede tilskuds- og udligningsbeløb, som er endelige.

Det er frit for den enkelte kommune, hvilken metode kommunen vil vælge de enkelte år. Valg
mellem selvbudgettering og statsgaranti omfatter også budgettering af kirkeskat. Såfremt der
vælges at selvbudgettere med eget skøn for 2027, vil kommunen i 2030 blive efterreguleret i
forhold til faktisk befolkningstal og udskrivningsgrundlag. Dette vil man skulle håndtere i
budgetlægningen i løbet af 2029.
Valget mellem de to budgetformer afhænger af flere forhold, herunder udviklingen i
befolkningstal, befolkningssammensætningen samt forventninger til, hvordan
udskrivningsgrundlaget faktisk udvikler sig i perioden 2024 til 2027.
I 2024 og 2025 har Aabenraa Kommune – ligesom størstedelen af landets øvrige kommuner –
valgt at selvbudgettere. Baggrunden for valget var dels positive forventninger til udviklingen i
udskrivningsgrundlaget, primært drevet af lands-effekten samt forventningen om, at mange
andre kommuner ville vælge selvbudgettering, og der dermed kunne forventes en meget stor
negativ efterregulering af bloktilskudspuljen tre år senere, som en selvbudgetteringsgevinst
kunne bidrage til at finansiere.
Præmisserne for selvbudgettering blev ændret fra og med 2026, så efterreguleringen alene
foretages ud fra landstallene i statsgarantien, og derudover blev der lagt et loft over den
samlede kollektive efterregulering på 1,5 mia. kr.
Dermed er det nu alene de lokale forventninger til befolkningsudvikling og vækst i kommunens
udskrivningsgrundlag, der kan anvendes som argumenter for at vælge selvbudgettering.
På baggrund af den aktuelle befolkningsudvikling og forventningerne til væksten i

udskrivningsgrundlaget, er det Stabens vurdering, at selvbudgettering ikke er relevant for
Aabenraa Kommune i 2027.
I vedlagte notat er der redegjort nærmere for betragtningerne og givet en status for de nyeste
forventninger til udfaldet af valget af selvbudgettering i 2025.

Sagen afgøres i
Økonomiudvalget.

Indstilling

Staben indstiller,
at der vælges statsgaranti i 2027.

Beslutning

Godkendt.

Kilde: Aabenraa Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet tirsdag 29. september 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.