Spring til indholdet
Albertslund
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAlle kommuner

På dagsordenen 3. november, Økonomiudvalget, Albertslund

ØU - Orientering om økonomirapport pr. 30. september 2026 på områdebevillingsniveau

Økonomirapport 3 (ØR3) viser overholdelse af servicerammen og en samlet likviditetspåvirkning på 29 mio. kr., som er lavere end forudsat i budgettet. Der arbejdes fortsat med handleplaner på udvalgte velfærdsområder for at minimere budgetudfordringen hér både i 2026 og i overslagsårene.

Det socialeBudget og økonomi

Kort fortalt

Forslaget
  • Økonomirapporten tages til efterretning.
Hvem
Økonomiudvalget, Albertslund Kommune
Hvornår
Tirsdag 3. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 3. november 2026. Du finder dem på albertslund.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,
1. at økonomirapporten tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Økonomi & Stab har på baggrund af forbruget pr. 30. september 2026 og forventninger til
resten af året udarbejdet Økonomirapport 3 (ØR3).
I rapportens kapitel 1 gennemgås forventet driftsbalance for 2026, overholdelse af
servicerammen, udviklingen i likviditet samt en opfølgning på kommunens økonomiske
målsætninger, jf. den vedtagne Økonomiske Politik. Kapitlet dækker årets første ni måneder. I
rapportens kapitel 2 gennemgås afdelingernes forklaringer på de forventede afvigelser på
deres respektive områdebevillinger set ift. korrigeret budget. Forklaringerne baserer sig på
afdelingernes faktiske forbrug i årets første ni måneder i kombination med det forventede
forbrug resten af året. I kapitel 3 gennemgås forventede afvigelser på anlægsområdet,
ligeledes på baggrund af året første ni måneder og forventninger til anlægsprojekternes
fremdrift året ud.

I Kapitel 1 beskrives forbruget i forhold til det oprindelige budget, mens forbruget i Kapitel 2 og
3 sammenholdes med det korrigerede budget, hvor overførselssagen blandt andet på
anlægsområdet i Kapitel 3 er overført 128 mio. kr. fra 2025 til 2026.
I forhold til Servicerammen fastholdes forventningen fra ØR2 om et forbrug på 2.063 mio. kr.,
(jf. tabel 1, kapitel 1), hvilket er 37 mio. kr. mindre end kommunens serviceramme på 2.100
mio. kr., men 42 mio. kr. mere en det oprindelige budget. Dette imødegås i høj grad er et
mindreforbrug uden for servicerammen på 39 mio. kr. Mindreforbruget uden for servicerammen
er hovedsageligt overførsler på beskæftigelsesområdet, som primært skyldes en mere positiv
udvikling end forudsat i budget 2026. I Albertslund er andelen af kontanthjælpsmodtagere i
arbejdsstyrken faldet, mens den er steget på landsplan. Samtidig har antallet af
førtidspensionister i Albertslund været stabilt, mens der på landsplan har været en stigning fra
3. kvartal 2025 til 3. kvartal 2026.
Forventningen til resultatet på den strukturelle driftsbalance ligger på -139 mio. kr.
(nettoindtægt), hvilket ligeledes er en fastholdelse af niveauet fra ØR2.
Der arbejdes på områder med udgiftspres med en række handleplaner, der skal medvirke til at
begrænse merforbruget inden for servicerammen. Fokus på effekterne af handleplanerne er
især betydningsfuldt frem mod 2027, da der i 2026 forventes en mere positiv
likviditetspåvirkning end forudsat i budgettet og samtidig en overholdelse af servicerammen.
Den overordnede fremskrivning af driftsudgifter i ØR3 stemmer i store træk overens med, at
det forventede udgiftsniveau jf. ØR1 og ØR2 fastholdes for de 4 områder med udgiftspres og
handleplaner. Likviditetstrækket i ØR3 er mindre end i ØR1 og ØR2, det skyldes en
nedjustering af de forventede anlægsudgifter.
De politiske målsætninger for kommunens økonomi er enten opfyldt eller delvist opfyldt i lighed
med tidligere budgetår.

Kommunens vision og politikker
Intet at bemærke.

Økonomi

Med afsæt i den administrative budgetopfølgning vurderes der i ØR3 følgende
hovedpointer:
Samlet likviditetspåvirkning på 29 mio. kr. mod budgetlagt 40 mio. kr.
Overholdelse af kommunens serviceramme
Et samlet anlægsniveau på 166 mio. kr., svarende til 28 mio. mere end kommunens
aftalte ramme (der forventes ikke sanktion)
Fortsat nødvendigt arbejde med handleplaner på udvalgte velfærdsområder med
særligt blik på udgiftsdæmpende effekt i overslagsårene.
Forbrugsprocent pr. 30. september:

Lovgrundlag
Intet at bemærke.

Borgerperspektiv
Intet at bemærke.

Kilde: Albertslund Kommune, Økonomiudvalget, dagsorden fra mødet tirsdag 3. november 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.