På dagsordenen 3. november, Økonomiudvalget, Albertslund
Forlængelse af anvisningsaftalen med AKB Hedemarken
Der indgås aftaler hvert 4. år med de almene boligselskaber om udlejning af boliger i henhold til Lov om Almene boliger. AKB, afdeling 5001 Hedemarken, ønsker forlængelse af tidligere indgået aftale af 1. juli 2021 samt tillæg af 2024 vedrørende anvisningsprocenterne.
Kort fortalt
- Forslaget
- Anvisningsaftalen med AKB Hedemarken forlænges i yderligere 4 år til 31.12.2030.
- Hvem
- Økonomiudvalget, Albertslund Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 3. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 3. november 2026. Du finder dem på albertslund.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
x
Kommunaldirektøren indstiller,
1. at anvisningsaftalen med AKB Hedemarken forlænges i yderligere 4 år til 31.12.2030.
Sagsfremstilling
Aftalen om anvisning af boliger i Hedemarken skal forlænges. Den tidligere aftale, som er
vedlagt, giver Albertslund Kommune anvisningsret til 25% af boligerne til social anvisning efter
Lov om Almene boliger §59 stk. 1 samt 8% til udvidet anvisning (til kriteriet fast fuldtidsarbejde,
vikararbejde eller deltidsarbejde som opfylder kravet om en indtægt på den maksimale
dagpengesats efter Lov om Almene boliger §59 stk. 2. (frivillig aftale)
AKB ønsker fremadrettet kun, at Albertslund Kommune anviser de lovpligtige 25% til social
boliganvisning efter Lov om Almene boliger §59 stk. 1.
Boligselskabet AKB, Albertslund udlejer 50% af boligerne efter lov om almene boliger §60,
efter fleksible kriterier (godkendt af KB i 2016). De resterende 25% udlejes efter ventelisten.
Da Hedemarken stadig er udpeget som forebyggelsesområde ønskes vedlagte tillæg forlænget
Kommunens vision og politikker
Forlængelsen af anvisningsaftalen i Hedemarken understøtter Albertslund Kommunes vision
om en bæredygtig by med plads til alle. Aftalen bidrager til social balance og mangfoldighed i
boligområdet ved både at sikre boliger til borgere med særlige sociale behov og ved at
understøtte en varieret beboersammensætning gennem den udvidede anvisning. Samtidig
indgår aftalen som et vigtigt redskab i den fortsatte indsats for at Hedemarken udvikler sig
positivt og på sigt kan udgå af forebyggelseslisten. Dette er i tråd med kommunens vision om
stærke fællesskaber, lige muligheder og bæredygtige lokalsamfund.
Økonomi
Intet at bemærke.
Lovgrundlag
Lov om Almene boliger §59 stk. 1 og stk. 2.
Borgerperspektiv
Aftalen sikrer fortsat boliger til borgere med særlige boligbehov og understøtter samtidig en
varieret beboersammensætning i Hedemarken. Dette bidrager til social balance, tryghed og
positive udviklingsmuligheder i boligområdet til gavn for både nuværende og kommende
beboere.
Kilde: Albertslund Kommune, Økonomiudvalget, dagsorden fra mødet tirsdag 3. november 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.