På dagsordenen 3. november, Økonomiudvalget, Albertslund
Godkendelse af låneramme 2027 for I/S Vestforbrænding
Kommunalbestyrelsen skal som medejer af I/S Vestforbrænding godkende lånerammen for 2027 svarende til 219 mio. kr. Lånene optages med pro rata hæftelse for ejerkommunerne. Albertslund Kommunes andel af lånerammen udgør 2,9% baseret på indbyggertallet pr. 1.1.2026, svarende til 6,351 mio. kr.
Kort fortalt
- Forslaget
- Der besluttes en låneramme på 219 mio. kr. til finansiering af I/S Vestforbrændings
- Hvem
- Økonomiudvalget, Albertslund Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 3. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad betyder det for dig?
Du mærker ingen direkte ændring som borger i Albertslund. Sagen handler om at godkende, at Vestforbrænding kan låne op til 219 mio. kr. i 2027 hos KommuneKredit til fjernvarmenet og IT. Albertslunds andel af hæftelsen er 2,9 %, svarende til 6,351 mio. kr.
Berører især Fjernvarmekunder i Vestforbrændings ejerkommuner Husejere med olie- eller gasfyr i eksisterende fjernvarmeområder
For og imod
For
- Lånefinansiering gør det muligt at medtage renteomkostninger i varmepriskalkulationen og dermed opretholde den reelle varmepris.Forvaltningen
- Giver penge til at konvertere resterende kunder fra olie og gas til fjernvarme og til at forberede nettet til lavtemperatur.Forvaltningen
- Lånet optages hos KommuneKredit, og der kræves ingen garantiprovision, da det gælder ikke-konkurrenceudsatte aktiviteter.Forvaltningen
- Fjernvarmeudbygning og konvertering er i tråd med Albertslund Kommunes overordnede målsætninger.Forvaltningen
Imod
- Lånene optages med pro rata hæftelse, så Albertslund hæfter for 2,9 % svarende til 6,351 mio. kr.Forvaltningen
- Projekterne har ingen direkte kobling til Albertslunds egen klimaplan, og borgerne i Albertslund mærker ikke selv effekten.Borgerperspektivet
- Lån med 15-30 års løbetid binder fremtidige budgetter, og kommunerne hæfter i fællesskab, selv hvis en anden ejerkommune får problemer.Fra debatten
Argumenterne er samlet af Sagsvagt med hjælp fra AI ud fra kommunens egen tekst. Punkter mærket "Fra debatten" står ikke i sagen, men er almindelige argumenter for og imod den slags beslutninger. De er ikke Sagsvagts holdning. Læs hele sagen herunder.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 3. november 2026. Du finder dem på albertslund.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
x
Konst. direktør for By, Kultur & Miljø indstiller,
1. at der besluttes en låneramme på 219 mio. kr. til finansiering af I/S Vestforbrændings
forventede investeringer i 2027.
Sagsfremstilling
Låneramme 2027, kommunernes godkendelse og procedure ved lånoptag
I/S Vestforbrændings låneramme for kalenderåret 2027 på 219 mio. kr. blev godkendt af I/S
Vestforbrændings bestyrelse på bestyrelsesmøde nr. 451 den 16. september 2026 og sendes
til behandling i alle ejerkommuner efter sædvanlig praksis.
Den endelige lånoptagelse for 2027 vil ikke blive igangsat uden forudgående godkendelse i
samtlige ejerkommuners kommunalbestyrelser. Kommunerne behandler og godkender
låneramme 2027 på kommunalbestyrelsesmøder senest ved udgangen af 4. kvartal 2026.
Godkendelser fra kommunerne sendes til Vestforbrænding inden udgangen af 4. kvt. 2026.
Lånebeløb, tidspunkt og lånetype for lånoptagelse indenfor låneramme afgøres af
Vestforbrænding og KommuneKredit for kalenderåret 2027 senest den 30. april 2028.
Når der træffes beslutning om lånoptagelse indenfor lånerammen orienteres Vestforbrændings
bestyrelse. Efterfølgende underskrives lånet digitalt af alle bestyrelsesmedlemmer og
Vestforbrændings direktør.
Sammenhæng til koncernbudget for I/S Vestforbrænding
I/S Vestforbrænding har i budget 2027 et godkendt investeringsbudget på i alt 3,287 mio. kr.
Denne mødesag handler om en låneramme for 2027 udgør 219 mio. kr. og omfatter kun lån,
der optages hos KommuneKredit efter lånebekendtgørelsens regler og efter processen
beskrevet ovenfor.
Forskellen på koncernbudgettet 3.287 mio. kr. og VF's låneramme 2027 på 219 mio. kr. udgør
3.068 mio. kr. og er udenfor lånerammen.
Investeringer udenfor lånerammen forklares nedenfor:
- 2.746 mio. kr. vedrører den godkendte låneramme til varmeplan 2030 (KommuneKredit)
- 45 mio. kr. vedrører røggaskondensering på anlæg 5, som er lånoptaget i 2026
(KommuneKredit)
- 259 mio. kr. vedrører planlagte investeringer i VF Affaldsenergi A/S (kommerciel
lånoptagelse)
- 18 mio. kr. vedrører investeringer i DTU Kraftvarmeværk ApS (Kommerciel
lånoptagelse)
Investeringer til VF Affaldsenergi A/S og DTU Kraftvarmeværk i budget 2027 på i alt 277 mio.
kr. er ikke en del af lånerammen, da de angår investeringer i de kommercielle datterselskaber,
og derfor ikke må finansieres hos Kommunekredit. Disse investeringer lånefinansieres af
kommercielle banker, eller egenfinansieres af selskaberne.
Kommunens vision og politikker
De projekter, som I/S Vestforbrændings lånoptag skal finansiere, har ikke direkte kobling til
Albertslund Kommunes egen klimaplan. Tilslutninger og konverteringsprojekter til fjernvarme i
andre kommuner er der dog helt i tråd med Albertslund Kommunes overordnede målsætninger,
og I/S Vestforbrændings arbejde med fortætningsprojekter, infrastruktur samt IT arbejdsgange
og processer.
Økonomi
Låneramme for 2027
Den låneramme, der skal godkendes for budget 2027, udgør 219 mio. kr.
Investeringer, der er omfattet af lånerammen, er:
Beløb
i mio.
kr.
Aktivitet
Bemærkning
Fjernvarmenet,
fortætningsprojekter i
eksisterende varmenet samt
infrastruktur.
I/S Vestforbrændings
bestyrelsesmøde nr. 450 d.
IT understøttelse af
forretningsgange og
processer
I/S Vestforbrændings
bestyrelsesmøde nr. 450 d.
På det eksisterende fjernvarmenet udenfor
Varmeplan 2030 er der planlagt tilslutninger og
konverteringer fra olie/gas til fjernvarme for de
resterende fjernvarmekunder i eksisterende
fjernvarmeområder. Der skal renoveres og
etableres vekslerstationer samt foretages
forberedelse og opgradering af den
eksisterende infrastruktur til udveksling af
varme fra højtemperatur til lavtemperatur på
det eksisterende fjernvarmenet. Disse
aktiviteter skal finansieres ved lånoptagelse for
at kunne medtage renteomkostninger i
varmepriskalkulationen og dermed opretholde
den reelle varmepris.
AI systemunderstøttelse af processer samt
investeringer vedrørende NIS-2
(Bekendtgørelse 260, Net- og
Informationssikkerhedsdirektivets
implementering i dansk lov). Desuden
forventede investeringer til forretningssystem til
administration af tømninger i fællesaktivitet
genbrugsstationer og ledelsessystem til
arbejdsmiljø og beredskab
Samlet aktivitet indenfor
låneramme
Lånevilkår
Der er siden 1990 kun optaget lån hos KommuneKredit med efterfølgende udbetaling.
Lån er primært med fast rente med 15-30 års løbetid, annuitetslån med kvartårlige
ydelser. Investeringer i 2027 på 219 mio. kr. vil som udgangspunkt blive foretaget hos
KommuneKredit. Der forespørges altid om lånevilkår for et tilsvarende lån hos Nordea til
sammenligning.
Pro rata hæftelse for ejerkommunerne
Nye lån optages med pro rata hæftelse i forhold til indbyggertallet det år, hvor
forpligtelsen blev indgået, jf. vedtægtens § 6 stk. 2-3.
Garantiprovision
Da denne låneramme 2027 for I/S Vestforbrænding er for ikke-konkurrenceudsatte
aktiviteter og lånoptages hos KommuneKredit, vil der ikke være krav om garantiprovision.
Bestyrelsen, der udgøres af ejerkommunerne, kan beslutte, at der skal opkræves
garantiprovision for de kommunale garantier.
Lovgrundlag
I/S Vestforbrændings adgang til lånoptag er hjemlet i Indenrigs- og Sundhedsministeriets
bekendtgørelse nr. 1714 af d. 12. december 2023.
Ifølge I/S Vestforbrændings vedtægter skal alle låneansøgninger godkendes i
ejerkommunernes kommunalbestyrelser jf. §10, stk. 14, og ifølge den kommunale
lånebekendtgørelse følge regnskabsåret. Optagelsen af lån sker med pro rata hæftelse i
forhold til indbyggertal i det lån, hvor forpligtigelsen bliver indgået jf. vedtægternes §6, stk. 2-3.
Borgerperspektiv
Lånoptagelsen har ingen direkte konsekvenser for borgerne i Albertslund Kommune. Derimod
vil borgerne i de kommuner, hvor I/S Vestforbrædings fjernvarmeudbygningen finder sted,
opleve den konkrete effekt af tiltagene.
Kilde: Albertslund Kommune, Økonomiudvalget, dagsorden fra mødet tirsdag 3. november 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.