Besluttet 17. marts, Økonomiudvalget, Allerød
Borgerinddragelse og etablering af borgerpanel
Tema Sagen forelægges på anmodning fra borgmester Clara Rao.
Kort fortalt
- Hvem
- Økonomiudvalget, Allerød Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 17. marts 2026
- Status
- Besluttet. Tema Sagen forelægges på anmodning fra borgmester Clara Rao. Formålet med sagen er for det første at give en kort status på allerede igangsatte initiativer, der skal styrke kommunens kommunikation og borgerinddragelse, og for det andet at lægge op til, at igangsættelsen af borgerpanelet udskydes, indtil byrådet har besluttet, hvilke øvrige initiativer der skal igangsættes som led i arbejdsprogrammet for byrådsperioden. Kompetence Økonomiudvalget har kompetence til at træffe beslutning i sagen.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Status på initiativer for at styrke kommunens kommunikation og borgerinddragelse
Inddragelse og dialog med kommunens borgere, bestyrelser, foreninger virksomheder og
brugere, består i praksis af rigtig mange elementer, hvilket også er nødvendigt, da
kontaktfladerne er så mange og mangfoldige i en organisation som en kommune. Der er brug
for løbende at udvikle kommunikationen, hvilket også er tilfældet nu og i de kommende år.
Allerød Kommune arbejder med en række nyere tiltag og initiativer, som samlet har til formål at
styrke åbenhed, tilgængelighed og borgerinddragelse. Flere af tiltagene er først for nylig
implementeret, og deres fulde effekt forventes derfor at blive tydeligere over tid.
Nedenfor fremhæves enkelte af de tværgående initiativer, som borgerinddragelsen baseres på.
Aktuelt drøfter byrådet, hvilke øvrige justeringer og tiltag der skal igangsættes.
Livestreaming af byrådsmøder
Fra medio 2026 etableres mulighed for livestreaming af byrådsmøder, så borgerne kan følge
den politiske behandling i realtid.
Nyhedsfunktion på kommunens hjemmeside
Der er etableret en abonnementsbaseret nyhedsmail gennem hjemmesiden, som løbende
udsender en opsamling af de nyheder, der er publiceret på kommunens hjemmeside.
Dialoger i budgetprocessen
Som led i budgetprocessen gennemføres dialogmøder mellem fagudvalgene og relevante
interessenter på alle udvalgsområder for at indhente faglige input og styrke grundlaget for de
politiske prioriteringer. Der gennemføres som hidtil egentlige høringsprocesser omkring
budgettet.
Kommunens høringsportal
I forbindelse med fx lokalprocesser er det muligt for alle interesserede at følge med og sende
høringssvar. Materialerne kan findes på kommunens hjemmeside, hvor det også er muligt at
abonnere. Borgere der efter lovgivningen har krav på at blive orienteret eller hørt, modtager
desuden brev direkte fra kommunen.
Fagudvalgenes løbende dialoger
Særligt på i de fagudvalg, hvor der er mange brugerbestyrelser og foreninger, er der tilrettelagt
dialogmøder med forskellige faglige og strategiske emner hen over året.
Øget kommunikation ved fagudvalgsmøder
Der er etableret en mere struktureret gennemgang af dagsordenspunkter før og efter
fagudvalgsmøder. Formålet er at styrke en koordineret og målrettet kommunikation om
relevante sager, herunder formidling og/eller pressehåndtering.
Etablering af ungeråd
I 2025 blev der Allerød Kommunes ungeråd etableret. Ungerådet skal give unge mere
medindflydelse på de beslutninger og aktiviteter, der omhandler dem.
Supplerende inddragelses- og kommunikationstiltag
Kommunen anvender desuden en række øvrige tiltag, fx annoncering af diverse begivenheder
på sociale medier, kampagner, offentliggørelse af åbne datasæt og tilgængelighed til centrale
materialer via hjemmesiden. Derudover anvendes forskellige dialogformater som borgermøder,
temamøder og workshops i forbindelse med større projekter, ligesom der gennemføres
tilfredshedsmålinger på en lang række områder.
Forslag om etablering af et Borgerpanel
Byrådet besluttede i januar 2025 at etablere et treårigt borgerpanel for perioden 2026–28, og
Økonomiudvalget godkendte i marts 2025 rammerne for panelet. I maj 2025 besluttede
Økonomiudvalget, at de første temaer skulle fastsættes primo 2026 på baggrund af forslag fra
forvaltningen og fagudvalgene.
Siden beslutningen har behovet for tidligere og tydeligere borgerinddragelse og kommunikation
vist sig i flere konkrete sager. Derudover fremgår intentionen om styrket dialog og
kommunikativ tilgængelighed af konstitueringsaftalen.
Som ved andre inddragelsesformer er der også ved borgerpaneler en række
opmærksomhedspunkter, som bør indgå i vurderingen:
Perioder uden aktivitet kan svække oplevelsen af relevans.
Skæv eller faldende deltagelse kan udfordre panelets legitimitet.
Manglende synlig anvendelse af resultater kan skabe oplevelser af manglende
indflydelse.
Overlap med eksisterende inddragelseskanaler kan skabe uklarhed om rolle og formål.
Disse forhold understreger behovet for et tydeligt strategisk grundlag forud for etableringen af
et eventuelt borgerpanel.
Forvaltningen vurderer, at en udskydelse vil give mulighed for at tilvejebringe et mere solidt
grundlag for kommunens samlede tilgang til borgerinddragelse og kommunikation. Særligt er
det væsentligt, at de temaer og den form et borgerpanel skal arbejde under, matcher både
borgernes og byrådets behov.
En kommende sag kan med fordel indeholde en vurdering af, hvilke tiltag der samlet set kan
styrke kommunens kommunikation og borgerinddragelse, så initiativerne supplerer hinanden
og ikke overlapper.
Etableringen af et borgerpanel forbliver en mulighed og ændres ikke med denne sag.
Udskydelsen handler alene om at sikre, at processen sker på et veldefineret strategisk og
politisk grundlag og i sammenhæng med øvrige prioriteringer.
Forvaltningen foreslår, at sagen om igangsættelse af borgerpanelet fremlægges i efteråret
2026. På dette tidspunkt vil byrådet have fastlagt arbejdsprogrammet for byrådsperioden,
herunder hvilke initiativer der prioriteres i forhold til en styrket indsats for borgerinddragelse og
kommunikation.
Det vil samtidig give mulighed for at fremlægge en samlet vurdering af, hvilke eksisterende
tiltag der med fordel kan bygges videre på i den videre udvikling af borgerinddragelsen, hvilke
eventuelle nye tiltag der kan bringes i spil – samt hvordan et borgerpanel bedst kan indgå som
en del af den samlede tilgang.
Administrationens forslag
Forvaltningen foreslår:
At Økonomiudvalget tager orienteringen til efterretning og fortsætter den strategiske
drøftelse om udviklingen af kommunens borgerinddragelse og kommunikation som led i
arbejdsprogrammet for 2026-29.
At Økonomiudvalget beslutter at udskyde etableringen af borgerpanelet til efteråret
2026, så det ligger i forlængelse af beslutningen om arbejdsprogrammet.
At den sag der forelægges om borgerpanelet i efteråret 2026, også indeholder status på
igangværende indsatser og øvrige handlemuligheder for at styrke borgerinddragelse og
kommunikation i kommunen.
Økonomi og finansiering
Der er afsat 600.000 kr. i perioden 2025–27 til etablering og drift af et borgerpanel. Byrådet
skal på mødet i april tage stilling til eventuel overførsel af bevillingen til 2026-28.
Beslutning
Tema
Sagen forelægges på anmodning fra borgmester Clara Rao. Formålet med sagen er for det
første at give en kort status på allerede igangsatte initiativer, der skal styrke kommunens
kommunikation og borgerinddragelse, og for det andet at lægge op til, at igangsættelsen af
borgerpanelet udskydes, indtil byrådet har besluttet, hvilke øvrige initiativer der skal
igangsættes som led i arbejdsprogrammet for byrådsperioden.
Kompetence
Økonomiudvalget har kompetence til at træffe beslutning i sagen.
ØKONOMIUDVALGET 2026-2029 DEN 17-03-2026
Økonomiudvalget tog orienteringen til efterretning og fortsætter den strategiske drøftelse
om udviklingen af kommunens borgerinddragelse og kommunikation som led i
arbejdsprogrammet for 2026-29.
Økonomiudvalget besluttede at udskyde etableringen af borgerpanelet til efteråret 2026,
så det Økonomiudvalget besluttede at udskyde etableringen af borgerpanelet til efteråret
2026, så det ligger i forlængelse af beslutningen om arbejdsprogrammet. Sagen der
forelægges om borgerpanelet i efteråret 2026, vil også indeholde status på igangværende
indsatser og øvrige handlemuligheder for at styrke borgerinddragelse og kommunikation i
kommunen.
Kilde: Allerød Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet tirsdag 17. marts 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.