Besluttet 20. august, Økonomiudvalget, Allerød
Økonomisk oplæg til vikaranalysens anbefalinger
Tema Der er gennemført en analyse af Allerød Kommunes brug af vikarer på velfærdsområderne, skoler, dagtilbud, plejecentre og hjemmeplejen.
Kort fortalt
- Hvem
- Økonomiudvalget, Allerød Kommune
- Hvornår
- Torsdag 20. august 2026
- Status
- Besluttet. Tema Der er gennemført en analyse af Allerød Kommunes brug af vikarer på velfærdsområderne, skoler, dagtilbud, plejecentre og hjemmeplejen. Analysen indeholder anbefalinger til, hvordan anvendelsen af vikarer kan styrkes og tilrettelægges mere strategisk med henblik på at sikre stabil drift, høj kvalitet og en bæredygtig økonomi. Økonomiudvalget har godkendt analysen og anmodet forvaltningen om at arbejde videre med to af analysens tre anbefalinger.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Baggrund
Analysen af Allerød Kommunes vikarforbrug peger på en række centrale faktorer, der driver
anvendelsen af vikarer på tværs af velfærdsområderne. Disse faktorer knytter sig primært til et
strukturelt bemandingsgab, hvor behovet for arbejdskraft ikke matcher den tilgængelige
medarbejderstab.
Rekrutteringsudfordringer fremhæves som en væsentlig årsag. Når stillinger ikke kan
besættes, eller når der er vakante stillinger, opstår der et vedvarende behov for vikardækning.
Samtidig understreges det, at udfordringerne med at tiltrække kvalificeret arbejdskraft – særligt
på ældreområdet – gør dette til en strukturel problemstilling, som ikke kan løses på kort sigt,
men kræver en vedvarende indsats.
Derudover peger analysen på sygefravær som en væsentlig faktor. Fravær blandt
medarbejdere skaber løbende og ofte akutte bemandingsbehov, som i praksis må dækkes
med vikarer for at opretholde det nødvendige serviceniveau og sikre kontinuitet i
opgaveløsningen.
Der er gennem mange år arbejdet strategisk med forebyggelse og håndtering af sygefravær i
hele kommunen. I den forbindelse er der udarbejdet en række støtteværktøjer til opfølgning på
og dialog om sygefravær til den arbejdsplads.
En styrket indsats for at forebygge og reducere sygefravær yderligere vurderes dog at have et
direkte potentiale i forhold til at nedbringe vikarforbruget.
På den baggrund fremhæver analysen især to centrale anbefalinger:
1. Styrket rekruttering og fastholdelse
2. Øget fokus på sygefraværsindsatser
Begge vurderes at være afgørende for på længere sigt at reducere behovet for vikarer og sikre
en mere stabil og bæredygtig drift.
Anbefaling 1: Styrket fastholdelse og rekruttering
Komponent anbefaler, at Allerød Kommune fortsætter og opprioriterer det strategiske fokus på
at tiltrække og fastholde medarbejdere på de fire områder for at reducere antallet af ledige
stillinger og forebygge at nye ledige stillinger opstår. Det er Komponents vurdering, at det er
denne anbefaling, der på lang sigt vil få den største betydning for Allerød Kommunes behov for
brug af vikarer, og at opprioriteringen på lang sigt vil indebære fordele for både brugerne,
medarbejderne og kommunens økonomi.
Det er i den sammenhæng afgørende, at indsatserne ikke alene vurderes på baggrund af de
tiltag, der igangsættes, men i høj grad på de konkrete effekter, der opnås. En systematisk og
løbende opfølgning på centrale nøgletal er allerede en del af kommunens arbejde. En sådan
effektbaseret tilgang understøtter et mere dynamisk arbejde, hvor indsatser løbende kan
tilpasses og videreudvikles på baggrund af erfaringer og data. Dermed øges sandsynligheden
for, at indsatsen reelt bidrager til at reducere bemandingsgabet og på sigt mindske behovet for
vikarer.
Tabellen nedenfor viser det samlede økonomiske oplæg til anbefaling 1 - fastholdelse og
rekruttering. De grønmarkerede beløb vedrører enten forslag om at videreføre og variggøre
eksisterende indsatser efter 2027 eller nye indsatser, der foreslås igangsat.
Samlet set illustrerer oversigten både det nuværende niveau og de økonomiske konsekvenser
ved at fastholde indsatserne i de kommende år med henblik på at reducere bemandingsgabet
og styrke rekruttering og fastholdelse. Punkt 1-3 indebærer at nuværende indsatser bevares og
styrkes med fokus på effekt, mens punkt 4 er en udvidelse af de nuværende indsatser, som
også fremgår som anbefaling fra opgaveudvalgets anbefalinger til ”Fastholdelse og
rekruttering” fra august 2023.
Anbefaling 2: Øget fokus på sygefraværsindsatser
Komponent anbefaler, at Allerød Kommune fortsætter og styrker den eksisterende indsats for
at reducere sygefraværet. Analysen peger på, at kommunen allerede arbejder systematisk
med området, men at der er et potentiale i at styrke indsatsen yderligere, særligt gennem en
mere målrettet understøttelse af lederne.
Sygefravær udgør en væsentlig drivkraft bag bemandingsgabet, da både kortvarigt og
langtidsfravær skaber behov for løbende vikardækning. En styrket indsats vil derfor have en
direkte effekt på behovet for vikarer og samtidig bidrage til bedre arbejdsmiljø og kontinuitet i
opgaveløsningen.
Den foreslåede indsats tager afsæt i en kombination af datadrevet indsigt og
ledelsesunderstøttelse. Denne model er bl.a. inspireret af Hørsholm kommunens tiltag på
ældre- og sundhedsområdet. Der lægges op til, at lederne i højere grad får støtte til at arbejde
systematisk med sygefravær, herunder brug af data til at identificere mønstre og risici for
længerevarende fravær. Samtidig vil indsatsen have fokus på at styrke ledernes
handlemuligheder og skabe en mere ensartet tilgang på tværs af organisationen.
Konkret indebærer indsatsen blandt andet:
En styrket anvendelse af data som ledelsesværktøj i arbejdet med sygefravær
Undervisning af ledere i, hvordan data anvendes, og hvor der bør sættes ind i forhold til
risiko for langtidsfravær
En mere ensartet tilgang på tværs af organisationen, herunder afklaring af dilemmaer og
fælles praksis
Løbende ledermøder med deltagelse af leder, leders leder, konsulent og HR med fokus
på opfølgning og forankring
Den økonomiske model er tilrettelagt som en tidsbegrænset investering i ekstern
konsulentbistand, hvor der afsættes 0,9 mio. kr. i 2027 til opstart og implementering og 0,4 mio.
kr. årligt i 2028 og 2029 til videreførelse og forankring. Dvs. en samlet investering på 1,7 mio.
kr.
Formålet er, at kommunen i en afgrænset periode får adgang til faglige redskaber,
dataunderstøttelse og ekstern sparring, som kan styrke arbejdet med sygefravær. Indsatsen
skal samtidig bidrage til at opbygge interne kompetencer og skabe en mere ensartet praksis på
tværs af organisationen.
Efter perioden vil kommunen i højere grad selv kunne videreføre indsatsen inden for
eksisterende. Eller at de opnåede erfaringer og dokumenterede resultater vil herudover kunne
danne grundlag for at vurdere det fremadrettede behov – herunder om indsatsen kan
fortsættes inden for nuværende niveau, eller om der på længere sigt er behov for en yderligere
prioritering.
Gevinstrealisering
De foreslåede indsatser viderefører og styrker kommunens arbejde med rekruttering,
fastholdelse og sygefravær, herunder en ny indsats med fokus på kommunikation og branding.
Formålet er at understøtte en mere stabil bemanding gennem målrettet ledelsesunderstøttelse
og et øget fokus på effekt.
Allerød Kommune har allerede reduceret udgifterne til vikarer med ca. 9 mio. kr. fra 2024 til
2025, primært på ældreområdet, hvor anvendelsen af vikarer i et vist omfang er et grundvilkår
for driften. Der knytter sig imidlertid betydelige usikkerheder til de fremtidige økonomiske
konsekvenser, hvorfor udviklingen ikke for nuværende giver grundlag for en tilsvarende
budgetreduktion. Dels vil vikartimer i mange tilfælde blive erstattet af lønudgifter til fastansatte
medarbejdere, dels er ældreområdet præget af omfattende omstillinger som følge af
implementeringen af ældreloven, sundhedsreformen og indfasningen af friplejehjem. Hertil
kommer, at taksterne for helhedsplejen skal genberegnes årligt.
Gevinsten ved indsatserne forventes derfor primært at være højere kvalitet og større kontinuitet
for borgerne, styrket rekruttering og fastholdelse, bedre arbejdsmiljø for medarbejderne samt
en mere robust drift. Samtidig forventes indsatserne at kunne modvirke en fremtidig opdrift i
udgifterne til personale og vikarer.
Både indsatsen vedrørende kommunikation og branding samt den styrkede
sygefraværsindsats gennemføres som afgrænsede udviklingsforløb, hvor effekterne løbende
skal dokumenteres og danne grundlag for en efterfølgende vurdering af resultater og det
fremadrettede behov. Eventuelle dokumenterede økonomiske gevinster vil efterfølgende kunne
indgå i budgetprocessen i overensstemmelse med kommunens effektiviseringsstrategi.
Administrationens forslag
Forvaltningen foreslår at Økonomiudvalget beslutter om anbefalingerne skal igangsættes og i
givet fald indstiller det godkendt i byrådet.
Økonomi og finansiering
Der er i budget 2026-27 afsat 2,25 mio. kr. årligt til rekruttering og fastholdelse. Fra 2028 udgør
budgettet 0,25 mio. kr. årligt
Forvaltningens oplæg til anbefaling 1 indebærer en merudgift på 1,55 mio. kr. årligt fra 2028
samt en tidsbegrænset merudgift på 0,75 mio. kr. årligt i årene 2027-29.
Forvaltningen oplæg til anbefaling 2 indebærer en tidsbegrænset merudgift på 0,9 mio. kr. i
2027 og 0,4 mio. kr. årligt i åerne 2028-29.
Beslutning
Tema
Der er gennemført en analyse af Allerød Kommunes brug af vikarer på velfærdsområderne,
skoler, dagtilbud, plejecentre og hjemmeplejen. Analysen indeholder anbefalinger til, hvordan
anvendelsen af vikarer kan styrkes og tilrettelægges mere strategisk med henblik på at sikre
stabil drift, høj kvalitet og en bæredygtig økonomi.
Økonomiudvalget har godkendt analysen og anmodet forvaltningen om at arbejde videre med
to af analysens tre anbefalinger. På den baggrund udarbejdes der nu økonomiske oplæg til
disse anbefalinger, som kan danne beslutningsgrundlag og indgå i de kommende
budgetforhandlinger.
Kompetence
Byrådet har kompetence til at træffe beslutning i sagen.
ØKONOMIUDVALGET 2026-2029 DEN 20-08-2026
Økonomiudvalget oversendte anbefalingerne samt finansiering til de kommende
budgetforhandlinger.
Kilde: Allerød Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet torsdag 20. august 2026, punkt 14. Læs den originale sag hos kommunen.