Allerød
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLyngby-TaarbækOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Besluttet 20. august, Økonomiudvalget, Allerød

Pavilionløsning til botilbud på Skovmosen 8

Tema Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget indstiller til Økonomiudvalget og byrådet, om der skal meddeles anlægsbevilling til opførelse af en pavillon ved botilbuddet Skovmosen 8. Kompetence Byrådet har kompetence til at træffe beslutning i sagen.

Det socialeBudget og økonomi

Kort fortalt

Hvem
Økonomiudvalget, Allerød Kommune
Hvornår
Torsdag 20. august 2026
Status
Besluttet. Tema Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget indstiller til Økonomiudvalget og byrådet, om der skal meddeles anlægsbevilling til opførelse af en pavillon ved botilbuddet Skovmosen 8. Kompetence Byrådet har kompetence til at træffe beslutning i sagen.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Baggrund

Skovmosen 8 er et botilbud med 14 godkendte pladser og er omfattet af KKR-rammeaftalen.
Botilbuddet understøtter borgernes trivsel, udvikling og behov for differentierede tilbud. Den
eksisterende bygningsmasse er fuldt udnyttet, og der er begrænsede muligheder for at tilpasse
eller udvide de nuværende fysiske rammer. Der har tidligere været opstillet en pavillion på
Skovmosen 8, som blev anvendt til kontor og samtalefaciliteter. Den tidligere ejer medtog
imidlertid pavillionen ved overdragelsen til Allerød Kommune og botilbuddet har siden været
uden tilsvarende faciliteter.
På denne baggrund er der behov for hensigtsmæssige personalefaciliteter, herunder et større
personalekontor, personaletoilet, forsvarlig opbevaring af medicin samt lokale til uforstyrrede
samtaler mellem personale og beboere. Behovet er understøttet af arbejdsmiljøvurderingen,
ligesom Socialtilsynet har påpeget, at der ikke må udføres kontorarbejde i borgernes
opholdsrum.
Samtidig er der et generelt fokus på at sikre, at kommunens botilbud lever op til faglige
standarder, krav fra Socialtilsynet og rammerne i KKR-aftalen. De fysiske rammer skal
understøtte en hensigtsmæssig drift og forebygger behovet for dyrere eksterne tilbud.
Der har i perioden medio juni 2025 til nu været gennemført en proces vedrørende ansøgning
om landzonetilladelse til opsætning af pavillon. Landzonetilladelse er nu godkendt og der
søges derfor om finansiering af projektet.

Forslag om etablering af en pavillion
En pavillonløsning kan etablere de nødvendige ekstra kvadratmeter hurtigt og med relativt lave
anlægsomkostninger sammenlignet med en permanent tilbygning. Pavillonen kan anvendes til
personalekontor, personaletoilet, medicinopbevaring og lokaler til uforstyrrede samtaler.
Forvaltningen vurderer, at en pavillion på Skovmose 8 er en hensigtsmæssig og
omkostningseffektiv løsning, der kan imødekomme de aktuelle behov og samtidig forbedre de
fysiske rammer og både borgere og medarbejdere. Løsningen giver samtidig mulighed for

fleksibilitet i anvendelsen over tid og kan tilpasses ændringer i målgruppen.

Økonomi

Der foreslås etableret en ny pavillonløsning med en anlægsudgift på 1,0 mio. kr. i 2026.
Udgiften afskrives over 15 år og indregnes i taksten. Den afledte drift udgør ca. 30.000 kr. årligt
og kan afholdes inden for den eksisterende økonomiske ramme.
Anlægsudgiften medfører en takststigning på ca. 5.000 kr. pr. borger årligt. Takststigningen
vurderes at være inden for rammerne af KKR-aftalen, idet etableringen sker som følge af krav
fra socialtilsynet.
Tilbuddet er nyetableret, og der er aktuelt indskrevet 11 borgere. I det forventede regnskab pr.
30. april 2026 indgår en mindreudgift på 3,2 mio. kr. Det foreslås, at anlægsudgiften på 1,0
mio. kr. finansieres heraf.

Administrationens forslag
Forvaltningen anbefaler, at Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget indstiller, at
Økonomiudvalget og byrådet godkender, at der gives en anlægsbevilling på 1,0 mio. kr. til
opførelse af en pavillon på Skovmosen 8 finansieret indenfor budgettet.

Økonomi og finansiering
Anlægsudgiften til opførelse af pavillon udgør 1.000.000 kr., og indebærer følgende
bevillingsmæssige ændringer:
Der afsættes et rådighedsbeløb i 2026 på 1.000.000 kr. finansieres af det eksisterende
driftsbudget til botilbud
Der gives en anlægsbevilling på 1.000.000 kr. finansieret af det afsatte rådighedsbeløb.
Den afledte drift af bygningen udgør ca. 30.000 kr. årligt, og kan afholdes indenfor
budgettet.

Dialog/høring
Handicaprådet

Behandling i Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget 12. august 2026

Udvalget indstiller godkendt i Økonomiudvalg og byråd, at der gives en anlægsbevilling
på 1,0 mio. kr. til opførelse af en pavillon på Skovmosen 8 finansieret inden for budgettet.

Beslutning

Tema
Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget indstiller til Økonomiudvalget og byrådet, om der skal
meddeles anlægsbevilling til opførelse af en pavillon ved botilbuddet Skovmosen 8.

Kompetence
Byrådet har kompetence til at træffe beslutning i sagen.

Kilde: Allerød Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet torsdag 20. august 2026, punkt 27. Læs den originale sag hos kommunen.