Orientering: Udviklingen i forsørgelsesydelser på beskæftigelsesområdet

Baggrund

Beskæftigelsesområdet omfatter kommunens ansvar for forsørgelsesydelser til borgere uden
ordinær beskæftigelse samt den beskæftigelsesrettede indsats, der skal understøtte borgernes
vej mod job eller uddannelse. Området er kendetegnet ved store overførselsudgifter,
følsomhed over for konjunkturer samt et tæt samspil mellem statslig finansiering og kommunal
styring.
Det vedlagte notat i bilag 1 beskriver udviklingen i forsørgelsesydelser på
beskæftigelsesområdet i perioden 2023–26 og indeholder en prognose for udviklingen i seniorog førtidspension frem mod 2030. Perioden har været præget af et skifte fra historisk lav
ledighed til en mere afdæmpet udvikling med stigende usikkerhed, hvilket har påvirket både
antallet af borgere på forsørgelse og sammensætningen af målgrupperne.
Det forventede regnskab pr. 28. februar 2026 viser et fortsat udgiftspres, særligt på førtids- og
seniorpension. Udviklingen skyldes en højere tilgang til begge ordninger end forudsat i
budgetlægningen.
På landsplan ses en tilsvarende tendens med en mere kompleks målgruppe og stigende
tilgang til førtidspension, herunder blandt yngre borgere. Dette øger usikkerheden i den
økonomiske styring og vanskeliggør præcis budgetforudsætninger.
Væsentligste opmærksomheder:
1. Stigende udgiftspres på tilbagetrækningsydelser.
Der ses et vedvarende og stigende pres på udgifterne til særlig førtids- og
seniorpension. Udviklingen er drevet af en højere tilgang end forudsat i
budgetlægningen, og presser det økonomiske råderum. Samtidig har området en
strukturel karakter, hvor tilgang og bestand udvikler sig over længere tid, hvilket gør det
vanskeligt hurtigt at tilpasse udgifterne.
2. Ændret og mere kompleks målgruppe.

Målgruppen på beskæftigelsesområdet bliver stadig mere kompleks. Der ses en
stigende tilgang til førtidspension, og flere borgere har sammensatte problemstillinger.
Dette øger behovet for længerevarende forløb og mere specialiserede indsatser, hvilket
både presser udgifterne og reducerer forudsigeligheden i udviklingen.
3. Stigende antal unge på førtidspension
Der er de seneste år set en tendens til, at flere unge under 30 år er tilkendt
førtidspension. Det forventes dog at antallet af tilkendelser vil være faldende, idet
indsatser under Ungeløfter, herunder IPS-indsatsen, viser gode resultater i forhold til at
skabe tilknytning til arbejdsmarkedet nogle timer ugentligt for neurodivergente unge.
4. Betydelig usikkerhed i den fremadrettede udvikling.
Den fremadrettede udvikling er behæftet med betydelig usikkerhed, som bl.a. knytter sig
til konjunkturudviklingen, ændringer i målgruppen og implementeringen af den nye
beskæftigelsesreform. Samtidig påvirker statslige refusions- og finansieringsmodeller
det lokale økonomiske udfald. Usikkerheden betyder, at budgetforudsætninger og
prognoser i høj grad er følsomme over for ændringer i tilgang, afgang og lovgivning.

Prognoser og anbefaling
På baggrund af de senere års udvikling er der udarbejdet prognoser for
tilbagetrækningsydelserne vedrørende senior- og førtidspension, idet området har vist sig
særligt vanskeligt at budgetlægge. Notatet indeholder dels en matematisk fremskrivning af
udviklingen for begge ydelser, dels en faglig vurdering af udgiftsudviklingen for førtidspension.
I det administrative budget 2027–34 vil der blive taget udgangspunkt i den faglige prognose for
førtidspension.
Den faglige prognose er baseret på den historiske udvikling samt den forventede afgang som
følge af opnåelse af pensionsalderen. Tal fra Jobindsats.dk viser, at der i 2025 var 61
helårspersoner på førtidspension, som er mere end 65 år, mens tallet i 2020 var på 38
fuldtidspersoner. Der vil således være en stigende afgang til folkepension i de kommende år,
som ikke medgår i den matematiske fremskrivning.

Økonomisk kompensation fra staten
Det bemærkes, at den forventede stigning i brutto- udgifterne til senior- og førtidspension, ikke
nødvendigvis afspejler kommunens netto-merudgiften. Dette skyldes, at der i de årlige
økonomiaftaler mellem regeringen og KL indgår en kompensationsordning for disse udgifter,
som samlet set skal modsvare mer- og mindreudgifter på landsplan.
Kompensationen fordeles dog for kommunerne under ét. Der er derfor ikke nødvendigvis
sammenhæng mellem Allerød Kommunes mer- og mindreudgifter, og den kompensation der
gives i økonomiaftalen.

Administrationens forslag
Forvaltningen foreslår, at orienteringen tages til efterretning.

Dialog/høring
Handicaprådet.

Beslutning

SUNDHEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET 2026-2029 DEN 0306-2026
Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget tog orienteringen til efterretning.
Fraværende:
Anders Glümer

ØKONOMIUDVALGET 2026-2029 DEN 20-08-2026
Økonomiudvalget tog orienteringen til efterretning.