Allerød
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLyngby-TaarbækOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Besluttet 20. august, Økonomiudvalget, Allerød

Orientering: Status på specialundervisningsområdet 2026

Det er centralt i Allerød Kommunes sammenhængende Børne- og Ungepolitik, at flere børn og unge i udsatte positioner oplever at være en del af et fællesskab i almenområdet og modtager støtte så tæt på deres nærmiljø som muligt.

Skoler og børnUnge og uddannelseDet sociale

Kort fortalt

Hvem
Økonomiudvalget, Allerød Kommune
Hvornår
Torsdag 20. august 2026
Status
Besluttet. Økonomiudvalget tog orienteringen til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Baggrund

Det er centralt i Allerød Kommunes sammenhængende Børne- og Ungepolitik, at flere børn og
unge i udsatte positioner oplever at være en del af et fællesskab i almenområdet og modtager
støtte så tæt på deres nærmiljø som muligt.
Ligesom mange andre kommuner oplever Allerød Kommune fortsat et stigende behov for
specialiserede undervisningstilbud, særligt inden for den vidtgående specialundervisning.
Samtidig er området karakteriseret ved, at enkelte elevsager kan have betydelige økonomiske
konsekvenser, mens kommunens handlemuligheder i høj grad er reguleret af
folkeskolelovgivningen. Det gør området komplekst både fagligt og økonomisk – en tendens,
der gør sig gældende på landsplan.
Som følge af stigende udgifter til elever i specialtilbud er der de seneste år gennemført en
række politiske prioriteringer med fokus på både at styrke styringen af området og at dæmpe
udgiftsudviklingen.

Tiltag
Analysen af specialundervisningsområdet, som blev forelagt Økonomiudvalget den 5. marts
2024, pegede på en række temaer til håndtering af den faglige og økonomiske udvikling. På
den baggrund er der iværksat flere tiltag:
Centraliseret visitationskompetence (fra august 2024): Har styrket det tværgående
overblik over aktivitetsudviklingen og understøtter en mere ensartet visitationspraksis
samt en tidligere identifikation af behov for forebyggende indsatser. Dialogmøderne med
skolerne giver samtidig mulighed for løbende at følge udviklingen og identificere fælles
indsatsområder.
Styrket fraværsindsats: Indsatsen for elever i bekymrende skolefravær er styrket,
blandt andet gennem en udvidelse af antallet af fraværskonsulenter. Det understøtter en
tættere forankring på skolerne og et styrket samarbejde mellem skoler,
fraværskonsulenter og Borgerservice Børn og Familier. Der er samtidig øget fokus på
tidlige og forebyggende indsatser i tæt dialog med skolerne for at understøtte elevernes
skolegang, inden fraværet udvikler sig til komplekse problemstillinger.

Samarbejde med Psykiatrien (koordinereret samarbejde på tværs, KIT): Der er
etableret en tværgående indsats med henblik på tidligere og mere koordinerede
indsatser omkring børn og unge i psykisk mistrivsel.
Ny tildelingsmodel og ledelse: Der er indført en ny tildelingsmodel for
gruppeordningerne, og ledelseskapaciteten i gruppeordningerne er styrket fra skoleåret
Tværgående ledelsesnetværk: Etableret på tværs af specialområdet med henblik på
videndeling, fælles kapacitetsdrøftelser, kompetenceudvikling samt styrkelse af kvalitet
og sammenhæng i kommunens specialundervisningstilbud.
Styrkelse af almenområdet: Der arbejdes fortsat med at styrke
deltagelsesmulighederne i almenområdet gennem blandt andet to-voksenordninger, coteaching og kompetenceudviklingsforløb for lærere og pædagoger i skoler og klubber
samt PPR.
Mestringsluppen (fra efteråret 2026): Der er truffet beslutning om at implementere
denne gruppebaserede indsats målrettet 8-14-årige børn med udviklings- og
opmærksomhedsforstyrrelser, herunder ADHD og autisme, med fokus på at styrke
mestring, trivsel og deltagelse i hverdagsfællesskaber.
Fælles samtalemodel: Udviklet til at understøtte et styrket, koordineret og systematisk
samarbejde mellem skole, hjem og fagprofessionelle samt bidrage til en øget
inddragelse af barnets perspektiver.
Herudover træder en række ændringer i folkeskoleloven i kraft fra skoleåret 2027/28.
Lovændringerne indebærer blandt andet bortfald af den tidligere 9-timersgrænse for
specialundervisning, indførelse af støtteplaner samt styrket inddragelse af forældre og PPR.
Ændringerne understøtter samtidig en udvikling mod et større fokus på deltagelsesmuligheder,
skoletilknytning og læringsmiljøer samt en mindre individorienteret forståelse af elevers
udfordringer. Det er endnu for tidligt at vurdere, hvilken betydning tiltag og ændringerne vil få
for aktivitetsudviklingen på specialundervisningsområdet.
Udviklingen i antallet af børn og udgifter i Allerød Kommune fra 2024 kan indikere, at tilgangen
til specialtilbud er aftaget, og/eller at igangsatte tiltag begynder at have effekt. Det vurderes, at
det fortsat er nødvendigt med fokus på området i forhold til at imødegå et fortsat forventet
stigende behov.

Udvikling i antallet af børn i specialtilbud
Udviklingen i aktivitet er en central parameter at følge, når der skal lægges budget for de
kommende år, da ændringer i elevtallene på tværs af tilbudstyperne kan have direkte
betydning for udgifterne på specialtilbudsområdet.
Fra 2020 til 2026 (pr. 1. august) ses en samlet stigning på 34 elever i specialtilbud (inkl. elever
på egne specialskoler), fra 136 elever til 170 elever. Dette svarer til en stigning på ca. 25 pct.

Figur 1: Antal børn visiteret til specialundervisningstilbud 2020-2026

Af aktivitetsudviklingen fremgår det, at der er forskellige bevægelser mellem tilbudstyperne:
Gruppeordninger: Antallet af elever steg fra 95 elever i 2020 til et toppunkt på 128
elever i 2024, hvorefter det faldt til 115 elever i 2025 og videre til 113 elever i 2026.
Specialtilbud uden for kommunen: Antallet steg fra 21 elever i 2020 til 33 elever i
2023, men er siden faldet til 27 elever i 2025 og yderligere til 24 elever i 2026.
Kommunens egne specialskoler: Er steget kontinuerligt gennem hele perioden. I 2020
var der 20 elever, og dette tal er vokset til 33 elever i 2026, hvilket svarer til en stigning
på 65 pct. Stigningen kan blandt andet forklares med tilflytning af familier til kommunen,
hvor nogle af børnene har behov for specialtilbud. Derudover skal stigningen ses i
sammenhæng med en strategisk prioritering af at visitere til interne tilbud, så eleverne
kan fastholdes i nærmiljøet, hvilket giver bedre mulighed for opfølgning, tættere
samarbejde og reducerer både transporttid og -udgifter.
Når man ser på det samlede antal elever i specialtilbud (ekskl. egne specialskoler), toppede
det i 2024 med 156 elever, men faldt efterfølgende til 142 elever i 2025 og til 137 elever pr. 1.
august 2026.
Det samlede antal elever i alle specialtilbud fulgte samme tendens og toppede i 2024 med 184
elever, hvorefter det er faldet til 174 i 2025 og udgør 170 elever pr. 1. august 2026.

Udvikling i økonomien for specialundervisningsområdet
Det bemærkes, at dette afsnit ikke omfatter elever på kommunens egne specialskoler, idet
disse har selvstændig økonomi og finansiering. Det er således politisk besluttet, at økonomien
på specialtilbudsområdet opgøres eksklusive elever på egne specialskoler.
Figuren nedenfor viser udviklingen i budget, regnskab og forventet regnskab frem mod 2034,
inkl. to fremskrivningsscenarier. Tallene er angivet i mio. kr. og er i 2027 priser.

Figur 2: Udvikling i budget og forventet forbrug på specialundervisningsområdet

Udgifterne til specialundervisning steg markant frem til 2024, hvor både udgifterne og antallet
af elever i specialtilbud toppede. Siden da ses et fald i udgifterne, men denne udvikling
forventes ikke at fortsætte uden yderligere tiltag.
De faktiske udgifter steg fra 59,1 mio. kr. i 2020 til 70,9 mio. kr. i 2024, svarende til en stigning
på ca. 18 pct. Stigningen faldt sammen med en tilsvarende vækst i antallet af elever i
specialtilbud, som ligeledes toppede i 2024.
Efter 2024 ses et mindre fald i de forventede udgifter frem mod 2026. Det vurderes dog, at
faldet er midlertidigt, og at udgifterne vil kunne stige igen, hvis udviklingen ikke aktivt påvirkes.
Samtidig har udgifterne i flere år ligget over det vedtagne budget, hvilket vidner om et
vedvarende økonomisk pres på området.

Budgetbevægelser fra 2024-26
Figuren nedenfor viser, hvordan budgettet til specialundervisningsområdet ex egne
specialskoler har ændret sig fra 2024 til 2026 som følge af både tilførsel af midler og politiske
prioriteringer.

Figur 3: Samtlige budgetbevægelser fra 2024-26 (i mio. kr.)

I perioden er der tilført i alt 10,9 mio. kr. til området gennem blandt andet budgetreserven. Det
dækker over et løft på 7,6 mio. kr. fra 2025 og yderligere 3,3 mio. kr. fra 2026.
Samtidig er der gennemført politiske omprioriteringer finansieret af det afsatte budget til
specialtilbudsområdet svarende til en samlet reduktion på 3,8 mio. kr., hvor midlerne er
anvendt til blandt andet ny visitationspraksis, styrkelse af klubtilbud, etablering af fraværsteam
samt midlertidig finansiering af Makerspace i 2026.
Samlet set betyder disse bevægelser, at budgettet til specialundervisningsområdet er øget
med 7,1 mio. kr. i perioden 2024 til 2026. Udviklingen afspejler, at der på den ene side er tilført
ekstra midler for at håndtere det stigende udgiftspres, og på den anden side er prioriteret
investeringer i indsatser, som skal forebygge behovet for specialtilbud og understøtte
udviklingen i almenområdet.

Budget og prognose
Budgettet til specialtilbudsområdet under Skoler og Dagtilbud er steget fra 59,1 mio. kr. i 2020
til 73,4 mio. kr. i 2026 og 74,1 mio. kr. i 2027. Fra 2027 er der herudover afsat en
budgetreserve under Økonomiudvalget. Når denne medregnes, udgør det samlede budget
77,5 mio. kr. i 2027, stigende til 78,6 mio. kr. i 2028.
Herefter stagnerer budgettet i 2029. Som følge af den indregnede effekt af to-voksenordningen
falder budgettet gradvist til 72,3 mio. kr. i 2032, før det igen stiger til 75,7 mio. kr. i 2033 og
Regnskabet for 2025 viser et forbrug på ca. 66,7 mio. kr., svarende til et mindreforbrug på ca.
4,5 mio. kr. I 2026 peger det forventede regnskab pr. 30. april på et mindreforbrug på ca. 2,5
mio. kr. Samtidig har forbruget de seneste fem år haft en gennemsnitlig årlig vækst på ca. 2,7
pct.

På denne baggrund er der opstillet følgende fremskrivningsscenarier:
Scenarie 1 (uden effekt af to-voksenordning): Forbruget fremskrives med en årlig
stigning på 2,7 pct., svarende til den historiske udvikling. Udgangspunktet er dermed, at

udgifterne fortsætter som hidtil uden væsentlige ændringer i praksis. Forbruget stiger jævnt
fra 70,9 mio. kr. i 2026 til 87,7 mio. kr. i 2034, hvilket indebærer et stigende pres på
økonomien og på sigt et merforbrug i forhold til budgettet.
Scenarie 2 (med effekt af to-voksenordning): Her indregnes de forventede effekter af tovoksenordningen. Forbruget stiger fortsat frem mod 2028, men i et mere afdæmpet tempo.
Fra 2029 forudsættes det, at indsatserne reducerer behovet for specialtilbud, hvorefter
forbruget falder gradvist og følger udviklingen i budgettet. Faldet tiltager frem mod 2032, før
der ses en årlig stigning igen fra 2033.
Scenarie 3 (administrativt budget – frigivelse og robusthed): Dette scenarie tager
udgangspunkt i udviklingen i scenarie 1, men indebærer, at der i perioden 2027–2029
frigives i alt ca. 10,3 mio. kr. som følge af forventede midlertidige mindreforbrug.

Baggrunden er, at der på kort sigt (i scenarie 3) forventes lavere udgifter, blandt andet
som følge af igangsatte indsatser. Det vurderes imidlertid samtidig, at disse
mindreforbrug ikke nødvendigvis er strukturelle, og at de kan medføre en risiko for, at de
forudsatte langsigtede effekter af to-voksenordningen overvurderes eller realiseres
senere end forudsat. Scenariet tager derfor højde for, at udgifterne på længere sigt kan
stige igen, og at området fortsat er forbundet med betydelig usikkerhed. På den
baggrund fastholdes fra 2030 og frem både budget og budgetreserve ud fra et
forsigtighedsprincip.
I budget 2026-33 blev der afsat en budgetreserve til håndtering af stigende udgifter til
specialtilbud samt den forventede effekt af to-voksenordningen, og dette budget fremgår af
nedenstående tabel, scenarier 2.
I budgetprocessen skal byrådet tage stilling til den fremadrettede budgetmodel. I det
administrative budgetoplæg er der taget udgangspunkt i scenarie 3.
Tabel 2. Scenarier for budgetreserve (mio. kr.) i budget 2027-34.

Budgetreserve
specialtilbudsområdet

Skønnet effekt af tovoksen ordning

I alt

Scenarie 1

Scenarie 2
Budgetreserve
specialtilbudsområdet

Skønnet effekt af tovoksen ordning

I alt

Budgetreserve
specialtilbudsområdet

Skønnet effekt af tovoksen ordning

I alt

Scenarie 3

*Budgetreserven i 2027 (3,4 mio.) samt 1,3 mio. fra allerede udmøntede budgetmidler til Skoler
og Dagtilbud tilgår kassebeholdningen

Administrationens forslag
Forvaltningen anbefaler, at udvalget tager orienteringen til efterretning.

Behandling i Børne- og Skoleudvalget 11. august 2026

Udvalget tog orienteringen til efterretning.
Fraværende:
Vibeke Højbjerg

Beslutning

Økonomiudvalget tog orienteringen til efterretning.

Kilde: Allerød Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet torsdag 20. august 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.