Besluttet 12. august, Ældre- og Omsorgsudvalget, Ballerup
Anden budgetopfølgning 2026 for Ældre- og Omsorgsudvalget
Center for Omsorg og Sundhedsfremme indstiller, at 1. Det forventede forbrug for 2026 godkendes med henblik på at indgå som en del af den samlede budgetopfølgning for Ballerup Kommune. Denne forelægges for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. 2.
Kort fortalt
- Hvem
- Ældre- og Omsorgsudvalget, Ballerup Kommune
- Hvornår
- Onsdag 12. august 2026
- Status
- Besluttet. Indstillingen godkendt.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Administrationen har udarbejdet anden budgetopfølgning for budget 2026 på driftsbudgettet for Ældre- og Omsorgsudvalget. I det følgende beskrives forventningerne til driftsbudgettet inden for og uden for servicerammen.
INDEN FOR SERVICERAMMEN Forventningerne til driftsbudgettet inden for servicerammen Efter de indarbejdede korrektioner forventes der med udgangen af 2026 et merforbrug 16,2 mio. kr., jf. kolonne 6 i Bilag 1, tabel 1 (se bilag). Korrektionerne kan ses i Bilag 1, tabel 2.
Resultatet indeholder et samlet merforbrug fra 2025 på 21,4 mio. kr. Uden dette videreførte merforbrug ville området samlet set have haft et mindreforbrug på 5,2 mio. kr.
Forklaringer på væsentlige mer- eller mindreforbrug inden for servicerammen Plejehjem Der forventes samlet et merforbrug på plejehjemsområdet på 21,6 mio. kr. inkl. overført
underskud fra 2025 på i alt kr. 20,8 mio. kr.
Ser man isoleret på 2026, er der samlet set et merforbrug på 0,8 mio. kr. Der er dog forskelle mellem de enkelte plejehjem, og der er fortsat fokus på at bringe økonomien i balance på alle enheder.
Økonomien på de enkelte plejehjem uddybes på mødet, herunder en særskilt redegørelse for Plejehjemmet Toftehaven.
Hjemmeboende Der forventes et samlet mindreforbrug på 6 mio. kr. på området for hjemmeboende borgere.
Mindreforbruget dækker bl.a. over et merforbrug på 0,8 mio. kr. på hjemmeplejeområdet og et mindreforbrug på 4,4 kr. på en central konto vedr. sygeplejen. Derudover er der et mindreforbrug på i alt 5 mio. kr. på "Faste teams i hjemmeplejen" og "Mere tid i hjemmeplejen/Ældrereformen". På myndighedsområdet er der et merforbrug på 5 mio. kr. Merforbruget i Hjemmeplejen og på myndighedsområdet skal ses i sammenhæng med overgangen til ældreloven, som indebærer ændrede rammer for visitation, ydelsesindhold og afregning.
Der er i forlængelse heraf usikkerhed om de samlede økonomiske konsekvenser, herunder udviklingen i aktivitetsniveau og enhedsomkostninger i 2026, hvilket stiller øgede krav til tæt økonomiopfølgning og løbende tilpasning af styringsgrundlaget.
Området har i forbindelse med første budgetopfølgning fået tilført 2,4 mio. kr. som følge af den demografiske udvikling.
Økonomien på området uddybes yderligere på mødet.
Færdigbehandlede patienter Der forventes et mindreforbrug på 0,1 kr. på området for færdigbehandlede patienter. Dette er en markant forbedring sammelignet med 2025, hvor der var et merforbruget på 4,1 mio. kr., og indebærer, at området nu samlet set bidraget positivt til økonomien.
Den positive udvikling skyldes en målrettet og vedholdende administrativ indsats. Der er arbejdet systematisk med opfølgning, koordinering og dialog på tværs af aktører, hvilket har styrket styringen af området og bidraget til en mere effektiv håndtering. I overensstemmelse med reglerne om betaling for færdigbehandlede patienter efter Sundhedsloven betyder dette, at kommunen i de seneste måneder har modtaget løbende indtægter på området.
Konksekvenser af opbremsning på servicerammen Kommunalbestyrelsen har den 27. april 2026 besluttet en række tiltag for at nedbringe forbruget på servicerammen. Som konsekvens af dette er budgettet ved første budgetopfølgning nedskrevet med 5,2 mio. kr., som fordeler således:
Indkøbsbesparelse: 3,2 mio. kr.
Velfærdsteknologi (udskudt til 2027): 1 mio. kr. Kompetenceudvikling (BA2026): 1 mio. kr
Derudover er der indefrosset mindreforbrug fra 2025 for i alt 4,9 mio. kr.
Opdeling af ramme 51.52 Tilbud til ældre pensionister Udvalget har ønsket en drøftelse af, hvorvidt ramme 51.52 bør opdeles i flere delrammer.
En opdeling kan styrke den økonomiske gennemsigtighed og give bedre mulighed for målrettet politisk styring og opfølgning på de enkelte områder. Det kan samtidig understøtte en tydeligere politisk prioritering mellem delområder.
Omvendt indebærer en opdeling mindre fleksibilitet i den samlede økonomistyring, da mulighederne for at omprioritere – både inden for den enkelte ramme og på tværs af udvalgets område – reduceres. Samtidig øges kompleksiteten i den politiske behandling, idet flere rammer kræver særskilt prioritering og opfølgning.
UDEN FOR SERVICERAMMEN Forventningerne til driftsbudgettet uden for servicerammen Efter de indarbejdede korrektioner forventes der med udgangen af 2026 et merforbrug på 0,1 mio. kr., jf. kolonne 6 i Bilag 1, tabel 1 (se bilag). Korrektionerne kan ses i Bilag 1, tabel 2.
Budgetmæssige udfordringer på driftsbudgettet uden for servicerammen Der er ingen udfordringer uden for servicerammen.
KONSEKVENSER VED DENNE BUDGETOPFØLGNING Konsekvens ved anden budgetopfølgning 2026 For 2026 er konsekvensen, at budgettet reduceres med 1 mio. kr., som skyldes en række forskellige ændringer, hvor den største er at pårørende vejleder flyttes til ramme 55.56 Sundhed og Forebyggelse. Korrektionerne kan ses i Bilag 1, tabel 2.
Konsekvens for budgetårene 2027-2030 For budgetårene 2027-2030 vil konsekvensen være, at budgettet skal
Reduceres med 0,9 mio. kr. i 2027-2030.
Yderligere deltagelse på mødet På Ældre- og Omsorgsudvalgets møde deltager økonomikonsulent Maria Louise Bagge Nielsen fra Center for Økonomi under behandlingen af sagen.
Økonomiske konsekvenser og finansiering Det samlede budget for Ældre- og Omsorgsudvalget reduceres med 1 mio. kr. ved anden budgetopfølgning 2026.
Indstilling
Center for Omsorg og Sundhedsfremme indstiller, at
1. Det forventede forbrug for 2026 godkendes med henblik på at indgå som en del af den samlede budgetopfølgning for Ballerup Kommune. Denne forelægges for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.
2. De i budgetopfølgningen anbefalede ændringer til budget 2026, reduceringen på 1 mio. kr. samt ændringerne for budgetårene 2027-2030, godkendes med henblik på at indgå som en del af den samlede budgetopfølgning i Ballerup Kommune. Denne forelægges for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.
3. Udvalget drøfter og tager stilling til den videre proces for eventuel deling af den økonomiske bevillingsramme frem mod budget 2027.
Beslutning
Indstillingens punkt 1 og 2: Indstillingen godkendt.
Indstillings punkt 3: Ældre- og Omsorgsudvalget ønsker at få forelagt en sag om emnet.
Punkt 7: Mulig hjemtagning af rengøringsopgaven på plejehjemmene 82.08.00-A21-1-26 Afbud: Kristine Mellemgaard (A)
Bilag
- 2 bilag, heraf 1 anbefales og 1 tilføjet efter mødet
- BESLUTNINGEN TRÆFFES AF Ældre- og Omsorgsudvalget
Kilde: Ballerup Kommune, Ældre- og Omsorgsudvalget, referat fra mødet onsdag 12. august 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.