Økonomiske konksekvenser af implementering af helhedspleje under ældreloven

Sagsfremstilling

Som led i implementeringen af helhedspleje er der etableret tværfaglige samarbejdsmøder i alle medstyrende teams en gang om ugen med deltagelse af, SOSU personale, visitation, sygepleje samt terapeuter. Formålet er at sikre fælles planlægning, koordinering og opfølgning på borgerforløb på tværs af faggrupper.
Mødestrukturen understøtter, at medarbejdere og ledere kan dele viden, koordinere indsatser og træffe fælles beslutninger om borgernes forløb. Erfaringerne viser, at det koordinerende arbejde er mere omfattende end oprindeligt forudsat, og at det, under de nuværende rammer for mødestrukturer, er udfordrende at afdække borgernes behov og ønsker samt sikre en fælles forståelse af målet for indsatsen.
Sideløbende med de tværfaglige samarbejdsmøder, er der behov for at mødes ved opstart af helhedsplejeforløb. Når en borger visiteres til helhedspleje, er der behov for en indledende dialog med borgeren og eventuelle pårørende i forhold til afdækning af behov, koordinering mellem faggrupper samt planlægning af det samlede forløb. Derudover foregår en væsentlig del af koordineringen ude hos borgeren i forbindelse med opfølgning og justering af indsatsen.

Administrationen vurderer, at koordinering i de forskellige faser af borgerforløbet er en nødvendig del af indsatsen til borgeren. Koordineringen gør det muligt at planlægge, følge op på og tilpasse helhedsplejen på tværs af faggrupper.
Medarbejderne bruger en større del af arbejdstiden på dels koordinering, planlægning og tværfaglig sparring omkring borgerforløb, dels dialog med borger og pårørende om ønsker og behov ift. levering af hjælp. Dette reducerer den tid, der kan anvendes til direkte besøg hos borgerne, og medfører derfor behov for flere personaleressourcer i både hjemmeplejen og sygeplejen for at kunne opretholde samme serviceniveau som hidtil.
Merudgiften skyldes blandt andet:
Øget behov for dialog med borger og pårørende ift. borgerens aktuelle livssituation og ønsker og behov til levering af hjælp
Ændret planlægningspraksis med prioritering af kontinuitet for borgerne fremfor mindst mulig kørselstid- og afstand for medarbejderne
Øget deltagelse i tværfaglige møder og samlinger
Større behov for koordinering mellem hjemmepleje, sygepleje, visitation og terapeuter
Flere ressourcer til opstart og opfølgning på helhedsplejeforløb
Øget tidsforbrug til fælles planlægning og løbende tilpasning af borgerforløb.
Yderligere deltagelse på mødet På Ældre- og Omsorgsudvalgets møde deltager økonomikonsulent Maria Louise Bagge Nielsen fra Center for Økonomi under behandlingen af sagen.
Økonomiske konsekvenser og finansiering Der forventes aktuelt et merforbrug på ca. 2,5 mio. kr. på hjemmeplejeområdet. I det forventet resultat er indregnet tidligere politisk afsatte midler: 1 mio. kr. til "Faste teams i hjemmeplejen" samt 7,5 mio. kr. til "Mere tid i hjemmeplejen". Uden disse bevillinger ville det forventede merforbrug udgøre 11 mio. kr. Det samlede udgiftsniveau vurderes at være på linje med de økonomiske konsekvenser, som andre kommuner har identificeret i forbindelse med implementeringen af helhedspleje. Da området fortsat er under implementering, og der endnu ikke foreligger et fuldt års regnskabserfaringer efter den nye ældrelov, er opgørelsen dog behæftet med usikkerhed.
Bilag 0 bilag
BESLUTNINGEN TRÆFFES AF Ældre - og Omsorgsudvalget

Indstilling

Center for Omsorg og Sundhedsfremme indstiller, at
1. Orienteringen om de driftsmæssige og økonomiske konsekvenser af implementeringen af helhedspleje tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning med den bemærkning, at et samlet Ældre- og Omsorgsudvalg udtrykker bekymring for, at kommunerne ikke er blevet tilført midler i forbindelse med implementering af helhedspleje under ældreloven.
Udvalget ønsker at følge udviklingen tæt.