Besluttet 7. oktober, Ældre- og Omsorgsudvalget, Ballerup
Justering af praksis for optagelse på venteliste mhp. tildeling af plejebolig
Center for Omsorg og Sundhedsfremme indstiller, at 1.
Kort fortalt
- Hvem
- Ældre- og Omsorgsudvalget, Ballerup Kommune
- Hvornår
- Onsdag 7. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Indstillingen godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Ældre- og Omsorgsudvalget besluttede på mødet i april 2026 at benytte af § 58b stk. 2 i Almenboligloven om i særlige tilfælde at afvise, at borgere fra andre kommuner optages på venteliste til plejebolig i Ballerup Kommune.
Kommunen er underlagt lovgivning om, at tilbyde borgere, som er godkendt til plejebolig - og ikke har ønske om plejebolig på et specifikt plejehjem - en bolig inden for to måneder (plejeboliggarantien).
Administrationen vurderer, at det fortsat er vanskeligt at overholde plejeboliggarantien, og at denne tendens kan risikere at fortsætte – og evt. øges – i takt med, at andelen af borgere over 80 år stiger og som følge af, at åbningen af Toftehaven er forsinket.
Denne situation er forsøgt imødegået på flere måder:
1. Konkret undersøgelse af mulighederne for at indgå aftale med nabokommuner om køb af evt. ekstra-kapacitet.
2. Konvertering af 6 korttidspladser til plejeboliger på Lindehaven. 3. Udvidelse med to plejeboligpladser på plejehjemmet Toftehaven. 4. Styrket indsats i forhold til indsatsen Ophold i eget hjem. 5. Optimerede arbejdsgange ved hjemtagelse fra hospital og tildeling af plejeboliger. 6. Udvidelses af antal korttidspladser på Hold-An vej 156. 7. Undersøgelse af mulighederne for at tilbyde nogle borgere, at de kan blive i hjemmet,
hvis de ønsker det som et alternativ til plejehjem (Plejehjem i eget hjem).
Borgere, der er godkendt til plejebolig, har frit valg af plejebolig på tværs af landets kommuner. I Ballerup Kommune bor der pr. 9. september 2026 34 borgere fra andre kommuner i plejebolig, mens 49 borgere fra Ballerup bor i plejebolig i en anden kommune. Pr. 9. september 2026 er der 12 borgere fra andre kommuner på ventelisten til en plejebolig i Ballerup, og af disse har 6 borgere nære pårørende i/tilknytning til Ballerup Kommune.
Almenboligloven giver i visse tilfælde - og med visse begrænsninger - mulighed for at afvise borgere fra andre kommuner til en plejebolig i Ballerup. Lovgivningen siger følgende:
§ 58b - Ældre og personer med handicap, der har behov for en ældrebolig, en plejehjemsplads eller en beskyttet bolig, optages på en venteliste i bopælskommunen eller i den kommune, hvor den ønskede bolig er beliggende. Hvis den pågældende ønsker optagelse på flere ventelister, kan der opkræves et gebyr for administration af ventelisten. Ledige boliger anvises af kommunalbestyrelsen, jf. dog § 55, stk. 1, og den tidligere § 143 e, jf. lovbekendtgørelse nr. 857 af 8. august 2006, til de personer, som har størst behov for den pågældende bolig og derefter til de personer, som i længst tid har stået på ventelisten.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde, og af hensyn til at kunne tilbyde egne borgere et passende botilbud, beslutte, at personer, der ønsker at flytte til kommunen, ikke kan optages på en venteliste, medmindre de pågældende flytter:
1. for at bevare tæt kontakt til nære pårørende, der bor i tilflytningskommunen,
2. af religiøse grunde for at bo i en sådan bolig, hvis hovedformål er, at personer med samme religiøse overbevisning kan være sammen,
3. for at blive optaget i et bo miljø, hvor der er opstået et særligt tegnsprogsmiljø for døve, eller
4. for at opnå en særlig bolig beregnet for personer, der er omfattet af lov om erstatning til besættelsestidens ofre.
Ballerup Kommune har det seneste halve år anvendt muligheden i lovgivningen for at afvise optag af borgere fra andre kommuner - og uden tilknytning til Ballerup - på ventelisten til plejebolig. Dette er konkret sket i fem tilfælde pr. 9. september 2026. Administrationen vurderer, at en stor andel af de borgere fra andre kommuner, der søger plejebolig i Ballerup Kommune, gør det for at bevare tæt kontakt til nære pårørende. Disse borgere vil således ikke kunne afvises fra at blive optaget på ventelisten. Alligevel anbefaler administrationen, at Ballerup Kommune også det næste halve år bruger muligheden for at benytte bestemmelserne i lovgivningen på almenboligområdet § 58b. Det vil betyde, at borgere fra andre kommuner uden tilknytning til Ballerup ikke vil blive optaget på venteliste til en plejebolig i kommunen.
Justeringen er ifølge lovgivningen af midlertidig karakter, idet det af bekendtgørelse om udlejning af almene boliger m.v. fremgår, at ”beslutning om at afslå udefrakommende optagelse på venteliste alene giver adgang til at opretholde denne undtagelsestilstand i et tidsrum af 6 måneder, hvorefter undtagelsestilstanden automatisk ophører, medmindre der
træffes beslutning om forlængelse med yderligere seks måneder, under forudsætning af at betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.” Justeringen af praksis, vil - hvis Ældre- og Omsorgsudvalget godkender forslaget fra administrationen at forlænge ordningen - træde i kraft fra den 8. oktober 2026.
Administrationen vil - hvis Ældre- og Omsorgsudvalget godkender forslaget - vende tilbage med en sag inden et halvt år efter ikrafttrædelsesdatoen.
Økonomiske konsekvenser og finansiering Ingen økonomiske konsekvenser
Bilag 1 bilag, heraf 1 anbefales
BESLUTNINGEN TRÆFFES AF Ældre- og Omsorgsudvalget
Indstilling
Center for Omsorg og Sundhedsfremme indstiller, at
1. Ældre- og Omsorgsudvalget beslutter, at kommunen i en periode på et halvt år fra den 8. oktober 2026 benytter lovgivningens mulighed for at afvise anmodning fra udenbys borgere om at blive optaget på Ballerup Kommunes venteliste til en plejebolig, hvis de ikke har tilknytning til kommunen.
Beslutning
Indstillingen godkendt
Kilde: Ballerup Kommune, Ældre- og Omsorgsudvalget, referat fra mødet onsdag 7. oktober 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.