Ballerup
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 12. august, Socialudvalget, Ballerup

Ansøgning om forlængelse af frist for aflevering af skema B i nybyggeri af 48 plejeboliger og serviceareal i Toftehaven III i Ballerup

Center for By og Miljø indstiller, at 1. Fristen for aflevering af skema B for nybyggeri af 48 plejeboliger og tilhørende serviceareal i Toftehaven III forlænges til 31. december 2026.

BoligerByggeri og lokalplaner

Kort fortalt

Hvem
Socialudvalget, Ballerup Kommune
Hvornår
Onsdag 12. august 2026
Status
Besluttet. Socialudvalget godkender en forlængelse af fristen for aflevering af skema B frem til 31. marts 2027.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Boligselskabet Baldersbo har den 22. juni 2026 ansøgt om forlængelse af fristen for aflevering af skema B i sagen om nybyggeri af 48 plejeboliger - Toftehaven III, da sagen er særlig kompliceret.

Fristen for aflevering af skema B er den 1. september 2026, og denne søges nu forlænget til 31. december 2026.
Projektet har været i udbud, og det er fortsat ikke muligt at holde sig inden for det gældende maksimumbeløb. Dette er et generelt problem, og regeringen har i sit boligudspil i slutningen af 2025 tilkendegivet, at der bliver mulighed for at overskride maksimumbeløbet med 20 pct. i en række kommuner, herunder Ballerup Kommune. Det fremgår af regeringsudspillet, at 10% finansieres af øget kommunalt grundkapitallån, og at de resterende 10% finansieres af boligafdelingen, og dermed via huslejen.
Dette bliver muligt i Ballerup Kommune, og det er derfor administrationen og Boligselskabet Baldersbos vurdering, at projektet kan gennemføres med det forhøjede maksimumbeløb.
Oprindeligt var der en forventning om, at lovgrundlaget var på plads i løbet af foråret, men så blev der udskrevet valg, og det er nu uvist, hvornår lovforslaget fremsættes, og Boligselskabet Baldersbo og administrationen har vurderet, at skema-b indberetningen bør afvente de nye muligheder.
Yderligere deltagelse: På Socialudvalgets møde deltager centerchef Steen Pedersen fra Center for By og Miljø under behandlingen af sagen.
Økonomiske konsekvenser og finansiering Ingen økonomiske konsekvenser
Bilag 1 bilag, heraf 0 anbefales
BESLUTNINGEN TRÆFFES AF Socialudvalget

Indstilling

Center for By og Miljø indstiller, at
1. Fristen for aflevering af skema B for nybyggeri af 48 plejeboliger og tilhørende serviceareal i Toftehaven III forlænges til 31. december 2026.

Beslutning

Socialudvalget godkender en forlængelse af fristen for aflevering af skema B frem til 31. marts 2027.

Kilde: Ballerup Kommune, Socialudvalget, referat fra mødet onsdag 12. august 2026, punkt 11. Læs den originale sag hos kommunen.