Ballerup
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 12. august, Socialudvalget, Ballerup

Anden budgetopfølgning 2026 for Socialudvalget

Center for Social og Arbejdsmarked indstiller, at 1. Det forventede forbrug for 2026 godkendes med henblik på at indgå som en del af den samlede budgetopfølgning for Ballerup Kommune. Denne forelægges for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. 2.

Budget og økonomi

Kort fortalt

Hvem
Socialudvalget, Ballerup Kommune
Hvornår
Onsdag 12. august 2026
Status
Besluttet. Indstillingen godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Administrationen har udarbejdet anden budgetopfølgning for budget 2026 på driftsbudgettet for Socialudvalget. I det følgende beskrives forventningerne til driftsbudgettet inden for og uden for servicerammen.
INDEN FOR SERVICERAMMEN Forventningerne til driftsbudgettet inden for servicerammen Efter de indarbejdede korrektioner forventes der med udgangen af 2026 et merforbrug på 27,9 mio. kr., jf. kolonne 6 i Bilag 1, tabel 1 (se bilag). Korrektionerne kan ses i Bilag 1, tabel 2.
Merforbruget på ramme 50.54 Tilbud til voksne med særlige behov indenfor servicerammen er i 2. budgetopfølgning 28,9 mio. kr. Ved første budgetopfølgning forventedes et merforbrug på 39,9 mio. kr.

Det forventede merforbrug er reduceret med 11 mio. kr. siden første budgetopfølgning. Forbedringen skyldes dels en teknisk regulering af Stokholtbuens økonomi og dels en målrettet faglig indsats på tværs af myndigheds- og udførerområdet jvf. handleplan forelagt udvalget i marts måned 2026. Samtidig har udviklingen i antallet af nye borgere været lavere end tidligere forventet, hvilket også har bidraget til den forbedrede økonomi.
50.54 Tilbud til voksne med særlige behov Samlet består merforbruget på 28,9 mio. kr. af følgende:
Myndighedsrammen forventer et merforbrug på 20,1 mio. kr.
Takstfinansierede tilbud (Bo- og dagtilbud samt Bibliotekscaféen) forventer et merforbrug på 6,3 mio. kr.
Brydehuset og den eksterne alkoholbehandling forventer samlet set et merforbrug på 1,5 mio. kr.
Færre takstindtægter på 2,3 mio. kr., som primært vedrører lavere internt salg af §85 ydelser end budgetteret.
Socialpædagogisk voksenindsats forventer et mindreforbrug på 1,1 mio. kr. pga. vakante stillinger
På øvrige poster (primært rammens fælleskonto) forventes et mindreforbrug på 0,2 mio. kr.
Merforbrug på myndighedsrammen Det største merforbrug ligger på myndighedsrammen. Socialudvalget blev primo 2026 orienteret om, at merforbruget forventedes at være 30,3 mio. kr. I 1. budgetopfølgning var det forventede merforbrug 26,5 mio. kr. og i 2. budgetopfølgning forventes et merforbrug på 20,1 mio. kr. Det betyder, at afvigelsen nu er reduceret med 10,2 mio. kr. siden primo 2026, og 6,4 mio. kr. siden 1. budgetopfølgning.
Forbedringen skyldes et målrettet og fagligt samarbejde mellem myndigheds- og udførerområdet, hvor der løbende arbejdes med at sikre den rette indsats til den enkelte borger, jvf. handleplan forelagt udvalget i marts måned 2026. Det har blandt andet betydet, at flere borgere er flyttet fra botilbud til egen bolig, at nogle borgere først forventes at tage botilbud i brug senere end forudsat, og at tilgangen af nye borgere har været lavere end forventet.
Administrationen arbejder fortsat på at nedbringe udgifterne i 2026 jvf. handleplan forelagt Socialudvalget på udvalgsmødet den 4. marts 2026.
Merforbrug på de takstfinansierede institutioner På de takstfinansierede institutioner forventes det samlede merforbrug at udgøre 6,3 mio. kr. Det består af følgende:

Stokholtbuen forventer i 2026 et samlet merforbrug på 7,8 mio. kr., hvilket skyldes Overførsel af merforbrug fra 2025 på 4,1 mio. kr. Det skærpede tilsyn som Stokholtbuen har været underlagt har nødvendiggjort brugen af både interne og eksterne vikarer i det omfang det ikke har været muligt at rekruttere personale og ved sygefravær. Der er indregnet en forventning om lavere vikarudgifter i 2026, som konsekvens af midlertidig lukning af hus 15. Administrationen udarbejder en økonomisk handleplan for Stokholtbuen der forelægges udvalgets augustmøde.
På botilbuddet Rødbo forventes merforbrug på 2,1 mio. kr. Det skyldes et overført merforbrug fra 2025 på 2,3 mio. kr. som forventes reduceret. Administrationen har udarbejdet en handleplan og af den fremgår bl.a., at der arbejdes med at regulere takststrukturen for 2027 for at indhente merforbruget.
Merforbrug på Bibliotekscaféen på 1,2 mio. kr., hvilket skyldes overførsel af merforbrug gennem flere år.
Tilbuddet Voksne med Handicap forventer et merforbrug på 0,3 mio. kr. Voksne med Handicap
Maglemosen forventer et mindreforbrug på 0,5 mio. kr.
På Klakke-Bo og Egebjerg Bygade forventes et mindreforbrug på samlet 4,6 mio. kr. da tilbuddene ikke anvendes pt.
Brydehuset inkl. ekstern alkoholbehandling forventer samlet et merforbrug på 1,5 mio. kr. Brydehusets løn og drift forventer et mindreforbrug på 0,5 mio. kr., mens der på den eksterne/private alkoholbehandling forventes et merforbrug på 2 mio. kr., hvilket skyldes, at flere borgere vælger private leverandører til alkoholbehandling. Borgere kan frit vælge behandlingstilbud anonymt og uden forudgående visitation. Brydehuset arbejder løbende på at udvikle tilbuddet, så det bliver et attraktivt alternativ til private tilbud.
UDEN FOR SERVICERAMMEN Forventningerne til driftsbudgettet uden for servicerammen Efter de indarbejdede korrektioner forventes der med udgangen af 2026 et mindreforbrug på 12,3 mio. kr., jf. kolonne 6 i Bilag 1, tabel 1 (se bilag). Korrektionerne kan ses i Bilag 1, tabel 2.
Forklaringer på væsentlige mer- eller mindreforbrug uden for servicerammen 50.54 Tilbud til voksne med særlige behov Øgede aktiviteter under myndighedsrammen forventes at give øgede refusionsindtægter for

særligt dyre enkeltsager på 11,5 mio. kr.
KONSEKVENSER VED DENNE BUDGETOPFØLGNING Konsekvens ved anden budgetopfølgning 2026 For 2026 er konsekvensen, at budgettet forøges med 0,5 mio. kr., som skyldes FUR midler samt nyt rengøringsudbud. Korrektionerne kan ses i Bilag 1, tabel 2.
Konsekvens for budgetårene 2027-2030 For budgetårene 2027-2030 vil konsekvensen være, at budgettet skal
* Reduceres med 0,3 mio. kr. i 2027-2030
Budgetforøgelsen i 2026 afløses af en budgetreduktion i 2027 og frem. Det skyldes, at der forventes tilført midler til FUR som et engangsbudget i 2026, samt nyt rengøringsudbud. I 2027 påvirkes budgettet alene af nyt rengøringsudbud.
Yderligere deltagelse på mødet På Socialudvalgets møde deltager Centerchef Mikkel Elkjær fra Center for Økonomi under behandlingen af sagen.
Økonomiske konsekvenser og finansiering Det samlede budget for Socialudvalget forøges med 0,5 mio. kr. ved anden budgetopfølgning 2026.
Bilag 2 bilag, heraf 1 anbefales og 1 tilføjet efter mødet
BESLUTNINGEN TRÆFFES AF Socialudvalget

Indstilling

Center for Social og Arbejdsmarked indstiller, at
1. Det forventede forbrug for 2026 godkendes med henblik på at indgå som en del af den samlede budgetopfølgning for Ballerup Kommune. Denne forelægges for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.
2. De i budgetopfølgningen anbefalede ændringer til budget 2026, forøgelsen på 0,5 mio. kr. samt ændringerne for budgetårene 2027-2030, godkendes med henblik på at indgå som en del af den samlede budgetopfølgning i Ballerup Kommune. Denne forelægges for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Beslutning

Indstillingen godkendt

Kilde: Ballerup Kommune, Socialudvalget, referat fra mødet onsdag 12. august 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.