Ballerup
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 12. august, Socialudvalget, Ballerup

Økonomisk handleplan for Helhedstilbuddet Stokholtbuen

Center for Social og Arbejdsmarked indstiller, at 1. Økonomisk handleplan for Helhedstilbuddet Stokholtbuen godkendes

Kort fortalt

Hvem
Socialudvalget, Ballerup Kommune
Hvornår
Onsdag 12. august 2026
Status
Besluttet. Indstillingen godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Helhedstilbuddet Stokholtbuen er et kombineret længerevarende botilbud (Servicelovens § 108) og et samværs- og aktivitetstilbud (Servicelovens § 104).

Regnskabsresultat for 2025 I forbindelse med regnskabet for 2025 er Stokholtbuens merforbrug opgjort til 4,1 mio. kr., hvilket udgør 5,4 pct. af det korrigerede budget 2025. I udgangspunktet var merforbruget i 2025 8,9 mio. kr., men merforbruget blev reduceret til 4,1 mio. kr. ved at indregne en takststigning i 2027, der finansierer den andel af merforbruget, der overstiger 5 pct., jf. reglerne for takstfinansierede tilbud.
Tabel 1. Regnskabsresultat for 2025

Korrigeret budget 2025 Forbrug 2025 Overført merforbrug 2025

Løn, personale Øvrig økonomi I alt

Da merforbruget overstiger 4 pct., skal Stokholtbuen derfor udarbejde en handleplan for nedbringelse af underskuddet med henblik på balance inden for maksimalt en treårig periode under hensyntagen til en bevarelse af serviceniveauet.

Uden yderligere tiltag forventes merforbruget i 2026 at udgøre 9,1 mio. kr. Prognosen tager højde for de tiltag, der allerede er gennemført, men viser samtidig, at der fortsat er behov for yderligere handleplanstiltag for at skabe varig økonomisk balance.
Tabel 2. Regnskabsresultat for tidligere år
(1.000 kr.) Overført merforbrug 2022 Overført merforbrug 2023 Overført merforbrug 2024

I alt

Det overførte merforbrug steg fra 1,5 mio. kr. i 2024 til 4,1 mio. kr. i 2025. Merforbruget er dermed øget med ca. 2,6 mio. kr. i forhold til året før.
Årsager til regnskabsresultat i 2025 og forventning for 2026 Der er flere årsager til merforbruget i 2025:

Stokholtbuen har igennem en længere periode været underlagt påbud og et skærpet tilsyn hvilket har gjort det vanskeligt at tiltrække og fastholde kvalificerede medarbejdere. Stokholtbuen har derfor i hele perioden anvendt eksterne vikarbureauer for at sikre beboernes trivsel og helbred.
For mange medarbejdere i administration-, ledelse- og stabsfunktioner i forhold til budget
For nogle borgere modsvarer opkrævningen af takster ikke til de leverede ydelser (der leveres flere timer end der opkræves for). For andre borgere gives flere timer end der er behov for

I 2026 forventes merforbruget at stige til 9,1 mio. kr, hvilket bl.a. hænger sammen med, at ovenstående driftsmæssige forhold også gør sig delvist gældende i 2026. F.eks. er forbruget af eksterne vikarer fortsat meget højt i foråret 2026, men vil blive reduceret i efteråret 2026.
Vikarforbruget i foråret 2026 skyldes blandt andet, at nedlukningen af Hus 15 blev udskudt med 3 måneder til udgangen af maj måned 2026.
Med de allerede gennemførte tiltag reduceres den fremadrettede strukturelle ubalance til 4,4 mio. kr. årligt. Uden yderligere handleplanstiltag vil merforbruget derfor fortsat vokse år for år, jf. tabel 3. Dette er baseret på en sammenligning af budgettet i 2027 uden hus 15 med de

aktuelt ansatte medarbejdere, samt udgifter til eksternt vikarbureau for 2 mio. kr. årligt Tabel 3. Økonomi eksklusiv handleplanstiltag

Oprindeligt budget

Overførsel af merforbrug

Korrigeret budget

Forventet forbrug

Mer-/mindreforbrug

Ændring i forhold til sidste år

Det forudsættes, at merforbrug over 5 procent finansieres ved takststigninger jf. reglerne for takstfinansierede tilbud.
Handleplanen Der er allerede i løbet af 2026 iværksat tiltag for at nedbringe merforbruget, herunder lukning af hus 15 og nedbringelse af vikarudgifterne.
Herudover anbefales det, at følgende tre initiativer igangsættes for at reducere forbruget og skabe balance i økonomien på længere sigt:
1. Forhandling af takster eller optimering af vagtplaner:
I maj 2026 blev der påbegyndt en proces, hvor alle borgeres støttebehov gennemgås for at afdække, om der leveres flere støttetimer, end der betales for. Er årsagen et større behov, end hvad der betales for, vil der blive indledt forhandlinger med køberkommunerne om takststigninger. Er årsagen til de flere timer, at der er tale om uhensigtsmæssig intern planlægning, vil vagtplanerne bliver optimeret og bemandingen tilpasset.
Der forventes endvidere udarbejdelse af politisk sag om udvidelse af taksterne med en særlig ”solist-takst” i efteråret 2026. Den højeste takst på Stokholtbuen udgør på nuværende tidspunkt 70 timers støtte pr uge, hvilket ikke modsvarer beboernes behov og den støtte, der reelt ydes.
For at reducere vikarforbruget er der fra maj 2026 påbegyndt interne månedsmøder mellem forstander, daglige ledere, vagtplanlæggere og administrativ medarbejder, hvor budget og forbrug for såvel løn, kost og øvrig økonomi drøftes. Endvidere drøftes eventuelle personaleudfordringer, der har indflydelse på vikarforbruget i de enkelte huse. Der er også påbegyndt en proces med at tilpasse arbejdstidsplaner til den takstindtægt, der er i de enkelte huse.
2. Budgettilpasning ift. medarbejdere i administrationen:
I alt er 4 stillinger allerede nedlagt eller forventes nedlagt, heraf en stilling som sygeplejerske, rengøringsassistent og køkkenmedarbejder. Der er igangsat en proces med

afskedigelse af en administrativ medarbejder, som fratræder med udgangen af september 2026. Derudover går en daglig leder på pension medio 2027, og denne stilling genbesættes ikke.

3. Forhandlinger med kommuner omkring udgifter til bleer:

Det er aftalt, at køberkommunerne selv betaler udgiften til bleer.

Samlet set forventes disse initiativer at kunne reducere forbruget med 1,3 mio. kr. allerede i 2026 og stigende til 7 mio. kr. i 2028, jf. tabel 4.
Tabel 4. Effekt (helårs) af handleplanstiltag 2026-2029 (1.000 kr.)

Nr. Handleplanstiltag

Effekt 2026

Effekt 2027

Effekt 2028

Effekt 2029

1 Forhandling af takster eller optimering af vagtplaner

Budgettilpasning ift. medarbejdere i administrationen

Forhandlingen med kommuner

3 omkring

udgifter til bleer

I alt

Gennemføres de tre initiativer vil der blive skabt et overskud i driften på 2,2-2,6 mio. kr., som over de næste tre år vil kunne skabe balance i Stokholtbuens økonomi, jf. tabel 5.
Tabel 5. Økonomi inklusiv handleplanstiltag

Oprindeligt budget

Overførsel af merforbrug

Korrigeret budget

Forventet forbrug

Mer-/mindreforbrug

Ændring i forhold til sidste år

I handleplanen er der ikke medregnet udgifter i forbindelse med genetablering af Hus 15. Dog forventes det, at der vil være udgifter til bl.a. istandsættelse, rekruttering og introduktion af nye medarbejdere, når Hus 15 i løbet af 2027 genåbnes.
Yderligere deltagelse på mødet På Socialudvalgets møde deltager fungerende afsnitsleder og forstander Henriette Bækdahl

Christensen, Center for Social og Arbejdsmarked under behandling af sagen. Økonomiske konsekvenser og finansiering Med gennemførelse af handleplanens tiltag forventes merforbruget gradvist reduceret fra 7,8 mio. kr. i 2026 til balance ved udgangen af 2029. Bilag 0 bilag
BESLUTNINGEN TRÆFFES AF Socialudvalget

Indstilling

Center for Social og Arbejdsmarked indstiller, at
1. Økonomisk handleplan for Helhedstilbuddet Stokholtbuen godkendes

Beslutning

Indstillingen godkendt

Kilde: Ballerup Kommune, Socialudvalget, referat fra mødet onsdag 12. august 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.