Besluttet 9. september, Ældre- og Omsorgsudvalget, Ballerup
Status og opfølgning på implementering af helhedspleje
Center for Omsorg og Sundhedsfremme indstiller, at 1. Status og opfølgning på implementering af helhedspleje i ældrereformen tages til efterretning.
Kort fortalt
- Hvem
- Ældre- og Omsorgsudvalget, Ballerup Kommune
- Hvornår
- Onsdag 9. september 2026
- Status
- Besluttet. Taget til efterretning Punkt 7: Beboersammensætning på plejehjemmene 27.42.00-P07-6-26 Afbud: Anja Holtze (A).
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Implementeringen af helhedspleje i Ballerup Kommune er godt i gang, og der er gennem det seneste år taget væsentlige skridt i retning af den organisering og arbejdsform, som ældreloven lægger op til.
Faste teams: Ballerup Kommune havde allerede inden reformen etableret faste teams i hjemmeplejen. Som led i implementeringen af helhedsplejen er disse teams blevet styrket gennem tilknytning af faste visitatorer og terapeuter og sygeplejersker. Herved understøttes en mere sammenhængende og tværfaglig indsats omkring borgerne, hvor faglighederne samarbejder tættere om planlægning, opfølgning og tilrettelæggelse af indsatserne.
Der er etableret fælles mødestruktur på tværs af faggrupperne, som understøtter koordinering, fælles faglige drøftelser og løbende opfølgning på borgerforløb.
Afregning: Der er implementeret en ny afregningsmodel som trådte i kraft den 1. januar 2026. Både den
kommunale hjemmepleje og de private leverandører bliver dermed nu afregnet efter forløbstakster i overensstemmelse med lovgivningen. Udvalget vil, på udvalgsmødet den 7. oktober 2026, blive præsenteret for en sag, der specifikt omhandler dette.
Fokusområder og videre implementering: I overensstemmelse med ældrelovens intentioner arbejdes der løbende med at flytte flere beslutninger ud i de tværfaglige teams. Målet er, at medarbejderne i højere grad kan anvende deres faglige vurderinger og tilpasse indsatsen til borgerens aktuelle behov inden for de rammer, lovgivningen giver mulighed for. Dette skal bidrage til større fleksibilitet, hurtigere tilpasninger og en mere sammenhængende oplevelse for borgerne.
Der arbejdes løbende med at sikre tættere tilknytning af terapeuter, visitatorer og sygeplejersker til de tværfaglige teams. For sygeplejerskernes vedkommende afventer man fortsat Sundhedsstyrelsens opdaterede kvalitetsstandarder for kommunal sygepleje der forventes at komme i høring i efteråret 2026.
Implementeringen af helhedspleje indebærer et paradigmeskifte på ældreområdet. Der er tale om en af de største forandringer af ældreplejen i mange år, hvor både ledelsesopgaven, medarbejderrollerne, samarbejdsrelationerne og arbejdsgangene ændres. Reformen handler derfor ikke alene om ny organisering, men også om udvikling af ny arbejdskultur, nye og anderledes kompetencer og nye måder at træffe beslutninger på. Forandringen kræver tid og vedvarende ledelsesmæssig understøttelse.
Administrationen vurderer, at Ballerup Kommune er godt på vej i arbejdet med implementeringen, og at de organisatoriske rammer, som allerede er etableret, giver et solidt grundlag for det videre arbejde.
Som led i den fortsatte implementering deltager Ballerup Kommune i det nationale kompetenceudviklingsprogram for ældreområdet, som er udviklet i samarbejde mellem KL, SOSU-skolerne og Danske Professionshøjskoler. Formålet er at understøtte medarbejdere og ledere i at omsætte ældrelovens intentioner til praksis og styrke kompetencerne inden for blandt andet tværfagligt samarbejde, borgerinddragelse, lokal beslutningskraft og helhedsorienteret opgaveløsning. Kompetenceudviklingen er igangsat i august 2026 og løber frem til og med 2. kvartal 2027.
Økonomiske konsekvenser og finansiering Implementering af helhedspleje medfører øget tid til tværfaglige møder, koordinering, øget borgerdialog samt mindre hensigtsmæssigt planlægning for at sikre kontinuitet hos den enkelte borger. Samlet set forventes en varig merudgift på området. Ældre- og Omsorgsudvalget vil, på udvalgsmødet d. 7 oktober, blive præsenteret for en sag, der specifikt omhandler dette
Bilag 0 bilag
BESLUTNINGEN TRÆFFES AF
Ældre- og Omsorgsudvalget
Indstilling
Center for Omsorg og Sundhedsfremme indstiller, at
1. Status og opfølgning på implementering af helhedspleje i ældrereformen tages til efterretning.
Beslutning
Taget til efterretning
Punkt 7: Beboersammensætning på plejehjemmene 27.42.00-P07-6-26 Afbud: Anja Holtze (A)
Kilde: Ballerup Kommune, Ældre- og Omsorgsudvalget, referat fra mødet onsdag 9. september 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.