Ballerup
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 9. september, Socialudvalget, Ballerup

Socialfaglig kontraktforhandling

Center for Social og Arbejdsmarked indstiller, at 1. Orientering om arbejdet med den socialfaglige kontraktforhandling tages til efterretning.

Kort fortalt

Hvem
Socialudvalget, Ballerup Kommune
Hvornår
Onsdag 9. september 2026
Status
Besluttet. Taget til efterretning Punkt 6: Indsats til Forebyggelse og Tryghed 00.22.00-A26-1-24 Afbud: Anja Holtze (A).
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Ambitionen med etableringen af kontraktforhandlerfunktionen har fra start været at styrke Ballerup Kommunes styring af de kontrakter, der indgås med eksterne leverandører på socialområdet. Funktionen skal bidrage til, at kontrakter og takster er gennemskuelige og afspejler den støtte, borgeren er visiteret til, samtidig med at forhandlingerne gennemføres systematisk og med balance mellem lovgivningens rammer, borgernes retssikkerhed, kvaliteten i tilbuddet og kommunens økonomi.
Kontraktforhandlerfunktionen varetager både kvalitetssikring og genforhandling af eksisterende kontrakter samt forhandling af nye kontrakter med leverandører. Det indebærer blandt andet en systematisk gennemgang af kontrakternes indhold, de aftalte ydelser og den pris, kommunen betaler.
Et særligt fokusområde er at sikre en tydelig adskillelse mellem ydelser efter Serviceloven og ydelser efter Sundhedsloven. Det skal være klart, hvilke konkrete indsatser kommunen betaler for, hvilket lovgrundlag de leveres efter, og hvordan de indgår i den samlede takst. Dette har været et prioriteret område for kontraktforhandlerfunktionen siden etableringen.
Arbejdet med kontraktforhandling og systematisk kvalitetssikring af kontrakter og takster er samtidig et centralt element i handleplanen for nedbringelse af det forventede merforbrug på socialområdet. Formålet er både at sikre korrekt betaling for de ydelser, borgerne modtager, og at styrke kommunens grundlag for løbende at følge op på og genforhandle kontrakter, når borgerens behov eller tilbuddet ændrer sig.
Opgavemængden i kontraktforhandlerfunktionen har været stigende. Funktionen er derfor pr. 10. august 2026 udvidet med yderligere en socialfaglig kontraktforhandler. Udvidelsen skal styrke kapaciteten til både at håndtere den løbende opgavemængde og arbejde mere

systematisk og proaktivt med genforhandling af eksisterende kontrakter.
Resultater siden etablering Der er opnået gode resultater gennem en systematisk tilgang til kontraktstyring og socialfaglig forhandling, hvor der i alt har været 131 forhandlinger siden april 2025:
28 forhandlinger er aktuelt i gang. Heraf udgør 16 af dem takstanmodninger, 8 er nye kontrakter og 4 er proaktive forhandlinger.
Der er afsluttet: 81 forhandlinger. Heraf er 30 takstanmodninger, 41 er nye kontrakter og 10 er proaktive forhandlinger på kontraktforhandlers initiativ.
En væsentlig del af kontraktforhandlernes aktuelle opgaver opstår, når leverandører anmoder om en højere takst, ofte med henvisning til et øget støttebehov hos borgeren.
En anmodning om takststigning fører ikke automatisk til en ændring af Ballerup Kommunes betaling. Hvis anmodningen begrundes i ændrede behov hos borgeren, foretager myndighed en opfølgning og en selvstændig socialfaglig vurdering af støttebehovet. På den baggrund tager myndighed stilling til både borgerens støtte og leverandørens anmodning, som kan imødekommes helt, delvist eller afvises. Takststigninger kan også være begrundet i leverandørens generelle udgifter, eksempelvis til løn, administration eller bygninger. Også her vurderes der konkret, om der er grundlag for en højere takst.
Ud over disse reaktive forhandlinger arbejder kontraktforhandlerfunktionen proaktivt med eksisterende kontrakter. Her tager kontraktforhandlerne således selv initiativ til genforhandling, når der er grundlag for at vurdere, om kontraktens indhold eller takst fortsat svarer til borgerens behov og de ydelser, der leveres.
Ud over de økonomiske gevinster har arbejdet styrket kvaliteten i kontraktstyringen. Det gælder særligt:
Borgernes retssikkerhed, fordi afgørelser og kontrakter mere præcist beskriver, hvilken støtte borgeren er bevilget og i hvilket omfang. Det styrker samtidig kommunens mulighed for at følge op på, om støtten faktisk leveres.
Tydeligere ansvars- og opgavefordeling, herunder mellem ydelser efter Serviceloven og Sundhedsloven og mellem forskellige typer af støtte efter Serviceloven.
Styrket dialog med leverandørerne om sammenhængen mellem borgerens støttebehov, de konkrete ydelser og den takst, kommunen betaler.
Samlet bidrager kontraktforhandlerfunktionen dermed til en tættere sammenhæng mellem borgerens behov og rettigheder, den konkrete leverance og kommunens betaling.
Den videre proces Fremadrettet er ambitionen at styrke de proaktive forhandlinger, hvor kontraktforhandlerfunktionen i højere grad selv tager initiativ til genforhandling af eksisterende

kontrakter, når der vurderes at være potentiale for forbedringer i økonomi eller kvalitet. Med udvidelsen af funktionen pr. 10. august 2026 styrkes kapaciteten til både at håndtere den løbende opgavemængde og øge fokus på de proaktive forhandlinger.
For så vidt angår nye kontrakter vil der fortsat være fokus på at udvikle en mere strømlinet og gennemsigtig proces for tilbudsindhentning og indgåelse af nye aftaler, så forhandling, økonomi og faglighed tænkes ind fra starten.
Derudover vil der fortsat være fokus på at styrke dokumentationen og sikre et datagrundlag, der kan understøtte beslutninger og bidrage til bedre styringsinformation.
Yderligere deltagelse på mødet På Socialudvalgets møde deltager kontraktforhandlerne, Sadia Møller og Ditte Schytte Hansen, samt teamleder Lotte Fabricius under behandlingen af sagen.
Økonomiske konsekvenser og finansiering Ingen økonomiske konsekvenser
Bilag 0 bilag
BESLUTNINGEN TRÆFFES AF Socialudvalget

Indstilling

Center for Social og Arbejdsmarked indstiller, at
1. Orientering om arbejdet med den socialfaglige kontraktforhandling tages til efterretning.

Beslutning

Taget til efterretning

Punkt 6: Indsats til Forebyggelse og Tryghed 00.22.00-A26-1-24 Afbud: Anja Holtze (A)

Kilde: Ballerup Kommune, Socialudvalget, referat fra mødet onsdag 9. september 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.