Ballerup
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 30. september, Klima- og Miljøudvalget, Ballerup

Igangsættelse af Trafik- og Mobilitetsplan

Center for By og Miljø indstiller, at 1. Udarbejdelse af en samlet Trafik- og Mobilitetsplan igangsættes 2. Trafik- og Mobilitetsplanen bygges op om de fire foreslåede temaer

Trafik og cykler

Kort fortalt

Hvem
Klima- og Miljøudvalget, Ballerup Kommune
Hvornår
Onsdag 30. september 2026
Status
Besluttet. Indstillingerne godkendt idet Klima- og Miljøudvalget bemærker, at målsætningerne for cykelling skal være ambitiøse. Udvalget besluttede endvidere, at sundhed skal være et vigtigt tema i Trafik og mobilitetsplanen, og at klimatilpasning skal indtænkes under Grøn og aktiv mobilitet. Punkt 10: Stadepladser, herunder forslag til stadepladsregulativ 05.01.50-P00-1-23 Afbud: Allan Kristensen (C).
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Transport og mobilitet er fortsat afgørende for kommunens udvikling. Både i bestræbelsen på at at sikre tryghed og trafiksikkerhed for borgerne, reducere det kommunale klimaaftryk, at forbedre borgernes sundhed, samt at sikre erhvervslivets vækstmuligheder. På den baggrund

anbefaler administrationen, at der i stedet for en ny trafiksikkerhedsplan udarbejdes en samlet trafik- og mobilitetsplan, der kan samtænke flere af kommunens udfordringer og ambitioner på området.
En trafiksikkerhedsplan har primært fokus på at forebygge trafikuheld og skabe tryghed i trafikken, mens en trafik- og mobilitetsplan giver mulighed for et bredere fokus, hvor der kan arbejdes helhedsorienteret med trafikken i relation til kommunens samlede byudvikling. Med en ny trafik- og mobilitetsplan kan kommunens eksisterende indsatser inden for bl.a. trafiksikkerhed, cyklisme, kollektiv transport, delemobilitet, parkering, tilgængelighed, fremkommelighed og mobilitetsadfærd derved samles i én overordnet strategisk ramme.
Trafiksikkerhedsplan 2022-2026 udløber med udgangen af 2026 (se særskilt dagsordenspunkt for en status på målsætningerne i planen). En ny trafik- og mobilitetsplan vil have den konsekvens, at både Trafiksikkerhedsplanen og Cykelplan 2024 aflyses, da de indarbejdes i den nye plan. (se særskilt dagsordenspunkt for en status på indsatserne i cykelplanen). Såfremt udvalget ikke godkender igangsættelsen af en ny trafik- og mobilitetsplan, vil cykelplanen fortsætte i nuværende form, og der vil blive udarbejdet ny trafiksikkerhedsplan.
Indsatser fra Støjhandlingsplan 2025-2029, Tilgængelighedsplan 2017 og Kollektiv Trafikanalyse 2020 vil ligeledes blive opdateret for at indgå i trafik- og mobilitetsplanen. Støjhandlingsplanen vil dog ikke blive aflyst, da Ballerup Kommune, som en del af Hovedstadsområdet, er forpligtet til at udarbejde denne hvert 5. år.
For at rumme de elementer, som vurderes væsentlige for udviklingen af Ballerup Kommune, anbefales det, at Trafik- og Mobilitetsplanen bygges op omkring fire centrale temaer. Sammen skaber de fire temaer en klar strategisk ramme, der sikrer en direkte kobling til kommunens overordnede mål for blandt andet klima, sundhed, erhverv og byudvikling. Det er vigtigt at understrege, at trafiksikkerhed fortsat vil være et centralt tema, men i relation til de øvrige temaer, så der sikres en helhedsorienteret prioritering af de kommende års indsatser på trafikog mobilitetsområdet.
Følgende temaer foreslås:
1. Tryg og sikker mobilitet. Temaet fokuserer på trafiksikkerhed og den oplevede tryghed i trafikken. Det er især her, at elementer fra Trafiksikkerhedsplan 2022-2026 vil blive indarbejdet og koblet med nyeste uheldsstatistik samt resultaterne fra tryghedsundersøgelserne.
2. Grøn og aktiv mobilitet. Temaet fokuserer på transportens klimaaftryk og aktiv transports betydning for folkesundheden. Elementer herfra vil blive koordineret med den kommende klimahandleplan, så temaet kan indgå direkte i denne. Ligeledes vil Sundhedspolitik 2022-2029's mål om at skabe bedre rammer for aktiv transport vil blive adresseret.
3. Mobilitet for by- og erhvervsliv. Temaet fokuserer på arealanvendelse og samspillet mellem trafikafvikling, støj, trængsel og det offentlige rum. Derudover er der fokus på varelevering, pendlingsmønstre og adgang til arbejdskraft. Temaet kobler sig direkte til Kommuneplan 2025, Støjhandlingsplan 2025-2029 samt Erhvervs- og vækstpolitik 2026-

4. Mobilitet for alle. Temaet fokuserer på transporttilbuddenes tilgængelighed på tværs af geografi, alder og fysisk formåen. Herunder adgangen til attraktiv kollektiv transport. Relevante elementer fra Tilgængelighedsplan 2017 og Den kollektive trafikanalyse vil blive tænkt ind her.
Proces Administrationen vil indledningsvist udarbejde en mobilitetsredegørelse, som samler op på indsamlet og tilgængelig data, der beskriver den aktuelle situation inden for trafiksikkerhed, mobilitetsadfærd, fremkommelighed og transportens klimaaftryk. Mobilitetsredegørelsen vil bidrage til at identificere en overordnet mobilitetsstrategi og visioner indenfor de overordnede temaer.
Klima- og Miljøudvalget vil løbende blive inddraget i udarbejdelsesprocessen. Udover beslutning om evt. igangsættelse af planen, vil der være politisk stillingtagen til visioner og målsætninger samt til hvilke parametre, kommende indsatser skal prioriteres ud fra. Den foreslåede proces fremgår af bilag. Derudover vil relevante aktører blive involveret i processen, fx Børne- og Skoleudvalget, Seniorrådet, Tilgængelighedsudvalget, Ballerup KlimaLab, Grønt Råd, Udvalg for Grøn Omstilling, Det rådgivende erhvervspanel samt et nyt mobilitetsborgerpanel med repræsentanter fra hele kommunen.
Mobilitetsplanen forventes sendt i offentlig høring i foråret 2027 med henblik på endelig behandling af Kommunalbestyrelsen i efteråret 2027. Såfremt udvalget vælger ikke at igangsætte udarbejdelsen af en Trafik- og Mobilitetsplan 2027-2031, vil de eksisterende planer fortsætte som hidtil.
Udarbejdelse af en Trafik- og Mobilitetsplan 2027-2031 kan afholdes inden for eksisterende afsatte midler på trafik- og mobilitetsområdet for 2026.
Yderligere deltagelse: På Klima- og Miljøudvalgets møde deltager trafikplanlægger Christian Damkjær Gissel fra Center for By og Miljø under behandlingen af sagen.
Økonomiske konsekvenser og finansiering Ingen økonomiske konsekvenser
Bilag 1 bilag, heraf 1 anbefales
BESLUTNINGEN TRÆFFES AF Klima- og Miljøudvalget

Indstilling

Center for By og Miljø indstiller, at

1. Udarbejdelse af en samlet Trafik- og Mobilitetsplan igangsættes
2. Trafik- og Mobilitetsplanen bygges op om de fire foreslåede temaer

Beslutning

Indstillingerne godkendt idet Klima- og Miljøudvalget bemærker, at målsætningerne for cykelling skal være ambitiøse.
Udvalget besluttede endvidere, at sundhed skal være et vigtigt tema i Trafik og mobilitetsplanen, og at klimatilpasning skal indtænkes under Grøn og aktiv mobilitet.

Punkt 10: Stadepladser, herunder forslag til stadepladsregulativ 05.01.50-P00-1-23 Afbud: Allan Kristensen (C)

Kilde: Ballerup Kommune, Klima- og Miljøudvalget, referat fra mødet onsdag 30. september 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.