Bornholm
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 25. juni, Kommunalbestyrelsen, Bornholm

Sammenlægning af selvejende institutioner med almene boliger

Direktionen indstiller, at a) kommunen afstår fra at udnytte tilbuddet om at overtage og drive de 48 almene ældreboliger b) kommunen giver samtykke til, at de to selvejende institutioner sammenlægges til én selvejende institution c) kommunen godkender udkast til nye vedtægter for den nye selvejende …

BoligerSkoler og børnÆldre og sundhed

Kort fortalt

Hvem
Kommunalbestyrelsen, Bornholms Regionskommune
Hvornår
Torsdag 25. juni 2026
Status
Besluttet. Godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktionen indstiller, at
a) kommunen afstår fra at udnytte tilbuddet om at overtage og drive de 48 almene
ældreboliger
b) kommunen giver samtykke til, at de to selvejende institutioner sammenlægges til
én selvejende institution
c) kommunen godkender udkast til nye vedtægter for den nye selvejende almene
ældreboliginstitution Nørremøllecenteret

Behandling i Kultur- og Lokalsamfundsudvalget 1. juni 2026

a) Anbefales.
b) Anbefales.
c) Anbefales.

Behandling i Ældrerådet 16. juni 2026

Orientering givet.

Behandling i Økonomiudvalget 17. juni 2026

Indstillingen anbefales.

Baggrund

Bestyrelsen bag Den Selvejende almene ældreboliginstitution Nørremøllecenteret og Nexø
Boligselskab af 1942 har gennem en årrække overvejet mulighederne for en sammenlægning.
Advokat Peter Paldan, der repræsenterer de to selvejende institutioner, har orienteret
administrationen om baggrunden for sammenlægningen:
”I 1990 overtager Nexø Boligselskab af 1942 ejendommen matr.nr. 345bd Nexø Markjorder fra
Nexø Kommune (Nørremøllecenteret). I 2001 overtager Nexø Boligselskab af 1942 endvidere
matr.nr. 345be Nexø Markjorder (udvidelse af Nørremøllecenteret).
i 2008 meddeler Landsbyggefonden Nexø Boligselskab af 1942’s om, at det ikke er muligt at
sammenlægge boligafdelinger, når den ene afdeling er opført som almene boliger, mens den
anden afdeling er opført efter gamle regler uden for almenboligloven.
Konsekvensen af denne henvendelse bliver, at der stiftes en ny forening, ”Den selvejende
almene ældreboliginstitution Nørremøllecentret”.
Bestyrelsen i den nye forening udpeges af bestyrelsen i Nexø Boligselskab af 1942, og der er
sammenfald mellem bestyrelserne i de to foreninger.
I forbindelse med stiftelsen af ”Den selvejende almene ældreboliginstitution Nørremøllecentret” opsplittes regnskabet for Nexø Boligselskab af 1942, således at der udarbejdes to
regnskaber - et for Nexø Boligselskab af 1942 (eksklusiv Nørremøllecentret) og et for ”Den
selvejende almene ældreboliginstitution Nørremøllecentret”.
Ejendommene matr.nr. 345bd og 345be blev fejlagtigt ikke overdraget tinglysningsmæssigt fra
Nexø Boligselskab af 1942 til ”Den selvejende almene ældreboliginstitution Nørremøllecentret”
For at bringe tinglysningsforholdene på plads og lette administrationen af de i alt 58 almene
ældreboliger, ønsker de to selvejende institutioner at blive lagt sammen.
Administrationens bemærkninger
Rammerne for sammenlægning af to eksisterende, selvejende institutioner med almene

ældreboliger findes i Ældreboligloven og Bekendtgørelse om administration af ældreboliger.
Efter lovgivningen skal kommunen tilbydes at overtage de omhandlede ældreboliger, før
boligerne sælges til anden side.
Center for Sundhed og Omsorg anbefaler, at kommunen afstår fra at tage imod tilbuddet om at
overtage ejerskabet og driften af de 48 almene ældreboliger. Centeret vurderer ikke, at der vil
være nogen økonomiske eller administrative lettelser forbundet med at overtage boligerne for
kommunen.
Såfremt kommunen beslutter sig for ikke at tage imod tilbuddet om at overtage ejerskabet og
driften af de 48 almene ældreboliger, jfr. Bilag 1, skal kommunen herefter beslutte, om der kan
gives samtykke til sammenlægningen.
Administrationen anbefaler, at de to selvejende institutioner sammenlægges, da der efter
Administrationens opfattelse ikke er nogen saglige grunde til at kommunen modsætter sig
sammenlægningen og overdragelsen af Nexø Boligselskab af 1942s ejendom til ”Den
selvejende almene ældreboliginstitution Nørremøllecentret”, jfr. Bilag 2 og 3.
Det vil således være i beboernes interesse, at der kun er én og samme selvejende institution,
der ejer alle ældreboligerne. Fx vil det give en administrativ lettelse, at der kun skal udarbejdes
ét budget og ét regnskab, og kun holdes møder i én institutions regi. Dertil kommer en almen
interesse i at tinglysningsforholdene i forbindelse med sammenlægningen, efter det oplyste, vil
kunne bringes på plads.
Derudover er det kommunens opgave at godkende den nye, sammenlagte institutions
vedtægter. Udkast til nye vedtægter er vedlagt som bilag 4.
Administrationen vurderer, at vedtægterne er i overensstemmelse med almenboliglovgivningen
og anbefaler derfor, at vedtægterne godkendes.

Økonomiske konsekvenser
Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for kommunen.

Beslutning

Godkendt.

Kilde: Bornholms Regionskommune, Kommunalbestyrelsen, referat fra mødet torsdag 25. juni 2026, punkt 10. Læs den originale sag hos kommunen.