Besluttet 8. oktober, Kommunalbestyrelsen, Bornholm
Budget 2027, 2. behandling
Direktionen indstiller, at a) der vælges statsgaranteret udskrivningsgrundlag, b) det af borgmesteren fremsatte ændringsforslag vedrørende oprettelse af en ny bevilling jf. sagsfremstillingens tabel 2 godkendes, c) det af borgmesteren fremsatte ændringsforslag vedrørende fordeling mellem anlæg og …
Kort fortalt
- Hvem
- Kommunalbestyrelsen, Bornholms Regionskommune
- Hvornår
- Torsdag 8. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Liste Ø stillede en række ændringsforslag jf. bilag 6. Forslag 2 i bilag 6 blev sendt til afstemning. For stemte 2: Liste Ø. Imod stemte 20: Liste A, liste C, liste F, liste K, liste O og liste V. Hverken for eller imod stemte 1: Linda Kofoed Persson. Forslag 2 er faldet. Forslag 3 i bilag 6 blev sendt til afstemning. For stemte 2: Liste Ø. Imod stemte 20: Liste A, liste C, liste F, liste K, liste O og liste V. Hverken for eller imod stemte 1: Linda Kofoed Persson. Forslag 3 er faldet.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktionen indstiller, at
a) der vælges statsgaranteret udskrivningsgrundlag,
b) det af borgmesteren fremsatte ændringsforslag vedrørende oprettelse af en ny bevilling
jf. sagsfremstillingens tabel 2 godkendes,
c) det af borgmesteren fremsatte ændringsforslag vedrørende fordeling mellem anlæg og
drift jf. sagsfremstillingens tabel 3 og tabel 4 godkendes, og
d) ændringsforslag vedrørende endelig konsekvens for sundhedsreformen jf.
sagsfremstillingens tabel 5 godkendes.
e) det af Enhedslisten fremsatte ændringsforslag behandles af kommunalbestyrelsen, jf.
sagsfremstillingens tabel 6 og bilag 10,
Sagsfremstilling
Kommunalbestyrelsen godkendte den 19. september 2026, at budgetforslaget for 2027 blev
oversendt til 2. behandling.
Budgetforslaget for 2027 er udarbejdet på baggrund af det budgetforlig, som Forligskredsen
indgik den 4. september 2026. Forligskredsen består af partierne Venstre, Dansk Folkeparti,
Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det konservative Folkeparti og Kristendemokraterne.
Budgetforliget er indgået for 2027 og 2028. For så vidt angår 2028 er der lagt budgetrammer ind
til senere udmøntning, som fagudvalgene skal arbejdere videre med i løbet af 2027, så de kan
realiseres i 2028.
Forudsætningerne for budgetforslaget fremgår af dagsordenen til kommunalbestyrelsens 1.
behandling med bilag.
Skatte- og budgetforudsætninger for 2027
Forudsætningerne for budgetforslaget fremgår af de generelle bemærkninger til budgetforslaget,
som er vedlagt som bilag 1. Herudover er budgetforslaget specificeret i de forskellige oversigter
til budgettet jf. bilag 2-4 og i oversigten over indarbejdede forslag i bilag 6.
Der er i hovedtræk lagt følgende forudsætninger til grund for budgetforslaget for 2027:
Skatteprocenten fastholdes uændret på 26,2 procent. Der opkræves grundskyld af øvrige
ejendomme med 10,7 promille og med 7,2 promille for produktionsjord, hvilket også er uændret.
Der opkræves dækningsafgift af regionens og andre kommuners ejendomme, idet opkrævningen
ved lov er fastlåst på samme niveau som i 2022.
Budgetforslaget er baseret på det statsgaranterede udskrivningsgrundlag som udmeldt af
Økonomi- og Indenrigsministeriet.
Der optages lån med 18 mio. kr., fordelt med 3 mio. kr. vedrørende ESCO-projekter, 5 mio. kr.
vedrørende havne og 10 mio. kr. i lån til anlæg uden specifikke projekter. Dertil optages der lån
på brugerfinansieret område med 6,2 mio. kr. vedrørende BOFA. I alt optages lån med 24,2 mio.
kr.
Driftsbudgettet er tilrettet i forhold til den demografiske udvikling på børnepasningsområdet,
skole, SFO, Ungdomsskolen samt ældre- og sundhedsområdet.
Ændringer i opgaver som følge af ændret lovgivning, lov- og cirkulæreprogrammet, er
indarbejdet i budgetforslaget.
Budgetforslaget indeholder en række besparelses- og udvidelsesforslag på de forskellige
udvalgsområder. I bilag 6 findes en oversigt over ændringerne ligesom oversigten indgår i de
generelle bemærkninger.
Efter indgåelse af budgetforliget for 2027 er Økonomi- og Indenrigsministeriet kommet med en
betinget udmelding om overgangsordningen vedrørende sundhedsreformen. Udmeldingen er
betinget, da overgangsordningen indgår i et samlet lovforslag, der behandles i Folketinget primo
oktober 2026.
For Bornholms Regionskommune betyder det, at vi skal levere et større bidrag til
overgangsordningen jf. ændringsforslaget i tabel 5 nedenfor.
Valg af udskrivningsgrundlag
Kommunalbestyrelsen skal ved 2. behandlingen tage stilling til valg af statsgaranti eller
selvbudgettering. Nedenfor gennemgås de to grundlag samt de specielle forhold, der er
gældende for budget 2027.
Statsgaranti indebærer, at kommunen er sikret en bestemt skatteindtægt samt bestemte
indtægter fra tilskud og udligning. Det er staten, der fastsætter udskrivningsgrundlaget på
baggrund af udskrivningsgrundlaget tre år tidligere, forhøjet med den forventede stigning i de
skattepligtige indkomster på landsplan. En kommune vil typisk vælge statsgaranti, hvis
skatteindtægterne i kommunen ikke forventes at stige lige så meget som gennemsnittet for
landet som helhed, eller hvis der er usikkerhed om udviklingen i skatteindtægterne fx ved
forventninger om nedgang i konjunkturerne i det kommende år. Statsgaranti giver stor
budgetsikkerhed for kommunens økonomi, da indtægterne er kendt på forhånd og ikke
efterreguleres for den faktiske udvikling i kommunens udskrivningsgrundlag. Uanset valg er alle
kommuner omfattet af midtvejsreguleringen eller senere ændringer af bloktilskuddet.
Statsgarantien blev udmeldt ultimo juni 2026 og er anvendt i budgetlægningen for 2027.
Selvbudgettering indebærer, at kommunens eget skøn over udskrivningsgrundlaget lægges til
grund for budgetteringen. En kommune vil typisk vælge selvbudgettering, hvis skatteindtægterne
i kommunen forventes at stige mere end på landsplan. Kommunen bærer imidlertid også selv en
risiko ved at vælge selvbudgettering, idet kommunens indtægter tre år senere efterreguleres i
forhold til det realiserede udskrivningsgrundlag. Hvis skatteindtægterne ikke stiger som forudsat
skal kommunen selv finde finansiering til at dække mindreindtægten.
Fra og med budget 2026 er reglerne for efterregulering ved selvbudgettering ændret, således at
det alene er ændringer i kommunens egne tal, der efterreguleres. Tallene på landsplan ændres
ikke, men fastholdes som udmeldt i statsgarantien. Dermed har ændringer i skønnet for
udskrivningsgrundlaget på landsplan ikke samme komplekse påvirkning af efterregulering som
det har haft tidligere.
Valget for Bornholms Regionskommune
Ved vurderingen af hvilket valg, der vil være det økonomisk mest fordelagtige, skal
skatteprovenuet ses i sammenhæng med tilskud og udligning, da skattegrundlaget har
indvirkning på beregningen af udligningen.
Der er foretaget beregninger af konsekvensen af at vælge selvbudgettering i KL’s skatte- og
tilskudsmodel med udgangspunkt i kommunens egne befolkningsprognose. Kommunens egen
befolkningsprognose forudsætter et lavere befolkningstal pr. 1. januar 2027 end det
befolkningstal, der ligger i forudsætningen for det statsgaranterede grundlag for 2027.
Beregninger viser på den baggrund, at det vil være økonomisk fordelagtigt at vælge det
statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2027, også selvom befolkningstallet skulle blive lidt
højere end forudsat i kommunens befolkningsprognose.
Administrationen anbefaler på den baggrund, at kommunalbestyrelsen vælger det
statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2027.
Forholdet om udskrivningsgrundlaget relaterer sig til indstillingens punkt a).
Resultatopgørelsen
I nedenstående tabel er kommunens økonomi for årene 2027 – 2030 i budgetforslaget, baseret
på budgetforliget, opstillet i en resultatopgørelse.
Tabel 1: Budgetforslag for 2027 m.fl. år
Note: Negative beløb er indtægter/overskud, positive beløb er udgifter/underskud.
Emnerne i budgetforliget
I bilag 6 fremgår enkeltbeskrivelserne af alle emnerne i budgetforliget, som ligger til grund for
budgetforslaget.
Høringssvar
Nye og ændrede forslag til budget 2027, som indgår i budgetforliget, har været sendt i høring og
kommentering fra den 10. september med høringsfrist den 22. september 2026. De modtagne
høringssvar og kommentarer fremgår af bilag 8.
Takster
Forslag til takster for 2027 i 2027-prisniveau fremgår af bilag 5.
Taksterne er generelt uændrede i forhold til 1. behandlingen. Taksterne på bevilling 11
Dagpasning forelå ikke til 1. behandlingen men foreligger nu færdigberegnede.
Bemærk, at taksterne på bevilling 21 Kultur og Fritid først foreligger den 1. december 2026.
De kommunale budgetter for 2027 på landsplan
Ved indgåelsen af økonomiaftalen mellem KL og regeringen aftales et niveau for den kommunale
serviceramme samt størrelsen af bruttoanlægsudgifterne i kommunerne, idet en del af
bloktilskuddet er betinget af overholdelse af aftalen i de kommunale budgetter. KL koordinerer
overholdelse af rammerne i den såkaldte fælleskommunale budgetkoordinering.
På baggrund af budgetlægningen i kommunerne vurderer KL ultimo september, at kommunerne
samlet set kommer i mål med overholdelsen af servicerammen. KL forventer også at komme i
mål med bruttoanlægsrammen fordi flere kommuner, bl.a. Bornholms Regionskommune, har
tilkendegivet, at de vil nedbringe bruttoanlægsbudgettet jf. ændringsforslaget i tabel 3 og tabel 4
nedenfor. Efter seneste drøftelse blandt borgmestrene den 24. september har KL henstillet til, at
hverken servicerammen eller anlægsrammen forøges i 2. behandlingen.
Økonomiaftalen for 2027 indebærer også, at de kommunale skatter under ét skal holdes
uændrede. Det forventes, at skattestigninger i kommunerne i 2027 vil overstige
skattenedsættelser, og at alle kommuner vil blive ramt af den kollektive sanktion på 25 procent af
nettostigningen. En eventuel sanktion udmeldes først i starten af 2027 og er ikke indregnet i
budgetforslaget for 2027.
Ændringsforslag
Der er ændringsforslag fra Borgmester på vegne af forligspartierne, herunder er der tekniske
ændringsforslag. Enhedslisten har ligeledes indsendt ændringsforslag.
Borgmesteren har på vegne af forligspartierne og drøftelser i økonomiudvalget fremsendt
følgende ændringsforslag.
Der oprettes en tværgående bevilling under Økonomiudvalget, hvor alle de tværfaglige
besparelser flyttes til. Bevillingsansvaret ligger i Økonomi og Personale. I takt med at de
tværgående besparelser realiseres flyttes budget mellem de pågældende bevillinger.
Ændringsforslaget påvirker ikke balancen.
Tabel 2: Tabel over tekniske ændringsforslag, 1.000 kr., 2027-priser
Udvalg
Bevilling
Beskrivelse
ØU
61 Økonomi
og Personale
Puljer på RTV, Indkøb og
IT
ØU
Administration
Pulje på
Fundraiserfunktion
ØU
Tværgående
puljer
Samlet pulje til
tværgående fordeling
Nettoændring
Indstillingens punkt b) omhandler disse ændringsforslag.
Borgmesteren indstiller, at to budgetforslag flyttes fra anlæg til drift, idet engangsudgifterne er
direkte driftsrelateret og ikke bør registreres som anlægsudgifter. Ændringen påvirker ikke den
samlede balance, men flytter udgifter fra anlægsudgifter til serviceudgifter.
Derudover nedsættes anlægspuljen til køb og salg af fast ejendom med 5 mio. kr. i 2027 på
såvel udgifter som indtægter. Puljen vil forsat have et netto budget på -2,2 mio. kr.
Da det alene er udgiftssiden, der tæller med i opgørelsen af kommunernes samlede
bruttoanlægsudgifter, bidrager ændringen til kommunernes overholdelse af bruttoanlægsrammen
i økonomiaftalen for 2027.
Tabel 3: Oversigt over ændringsforslag på anlæg, 1.000 kr., 2027-priser
Udvalg
Beskrivelse
KLU
Robotklipningsmaskiner til banearealer
MEU
Ny vaskemaskine til busser
ØU
Pulje til køb og salg af ejendom, udgifter
ØU
Pulje til køb og salg af ejendom, indtægter
Netto ændring
Tabel 4: Oversigt over ændringsforslag på drift, 1.000 kr., 2027-priser
Udvalg
Beskrivelse
KLU
Robotklipningsmaskiner til banearealer
MEU
Ny vaskemaskine til busser
Netto ændring
Indstillingens punkt c) omhandler disse ændringsforslag.
Økonomi- og Indenrigsministeriet har mellem 1. og 2. behandlingen af budgettet kommet med en
betinget udmelding om overgangsordningen vedrørende sundhedsreformen. For Bornholms
Regionskommune betyder det, at vi skal levere et større bidrag til overgangsordningen. I
budgetforudsætningerne til budgetforhandlingerne indgik et bidrag på 22,55 mio. kr. Den
betingede opgørelse udgør et bidrag på 22,69 mio. kr. Der er således en ekstra udgift til
overgangsordningen på 0,14 mio. kr. Ændringen har balancemæssig virkning i negativ retning.
Tabel 5: Oversigt over tekniske ændringsforslag, 1.000 kr., 2027-priser
Udvalg
Beskrivelse
ØU
Endelig konsekvens af sundhedsreform
Indstillingens punkt d) omhandler disse ændringsforslag.
Enhedslisten har fremsendt ændringsforslag til budgettet. Budgetændringerne fremgår af bilag
Forslaget indebærer samlet udgifter i budget 2027, der netto er 1,9 mio. kr. lavere i 2026-priser
end forligskredsens budgetforslag. Fra 2028 er udgifterne 2,6 mio. kr. højere og i 2029 og 2030
er udgifterne 11,3 mio. kr. højere.
Tabel 6: Tabel over Enhedslistens ændringsforslag, 1.000 kr., 2026-priser
Ændringsforslag
Driftsudgifter
Anlægsudgifter
i alt
Indstillingens punkt e) omhandler disse ændringsforslag.
Den kirkelige ligning
Bornholms Provsti har den 15. september 2026 fremsendt budget for den kirkelige ligning for
Budgettet er baseret på det statsgaranterede udskrivningsgrundlag i 2027 på 6.396,6 mio. kr. og
en uændret kirkeskatteprocent på 0,93 pct. Budgettet fremgår af bilag 9.
Bilag til sagen
Der er tilknyttet en række bilag til sagen. Følgende bilag er uændrede i forhold til de bilag, der
var med til 1. behandlingen af budgettet: Bilag 1 Generelle bemærkninger, bilag 2
Bevillingsoversigt, bilag 3 Investeringsoversigt, bilag 4 Hovedoversigt, bilag 6 Emner i
budgetforliget og bilag 7 Specielle bemærkninger.
Bilag 5 Takstoversigt er tilrettet for så vidt angår bevilling 11 Dagtilbud og 58 Affaldsbehandling.
Følgende bilag er nye i forhold til 1. behandlingen: Bilag 8 Høringssvar for nye og ændrede
forslag er nye bilag i forhold til 1. behandlingen, bilag 9 Den kirkelige ligning 2027 og bilag 10
Enhedslistens ændringsforslag.
Økonomiske konsekvenser
Beslutning
Liste Ø stillede en række ændringsforslag jf. bilag 6.
Forslag 2 i bilag 6 blev sendt til afstemning.
For stemte 2: Liste Ø.
Imod stemte 20: Liste A, liste C, liste F, liste K, liste O og liste V.
Hverken for eller imod stemte 1: Linda Kofoed Persson.
Forslag 2 er faldet.
Forslag 3 i bilag 6 blev sendt til afstemning.
For stemte 2: Liste Ø.
Imod stemte 20: Liste A, liste C, liste F, liste K, liste O og liste V.
Hverken for eller imod stemte 1: Linda Kofoed Persson.
Forslag 3 er faldet.
Forslag 4 i bilag 6 blev sendt til afstemning.
For stemte 2: Liste Ø.
Imod stemte 20: Liste A, liste C, liste F, liste K, liste O og liste V.
Hverken for eller imod stemte 1: Linda Kofoed Persson.
Forslag 4 er faldet.
Forslag 5 i bilag 6 blev sendt til afstemning.
For stemte 2: Liste Ø.
Imod stemte 20: Liste A, liste C, liste F, liste K, liste O og liste V.
Hverken for eller imod stemte 1: Linda Kofoed Persson.
Forslag 5 er faldet.
Forslag 6 i bilag 6 blev sendt til afstemning.
For stemte 2: Liste Ø.
Imod stemte 20: Liste A, liste C, liste F, liste K, liste O og liste V.
Hverken for eller imod stemte 1: Linda Kofoed Persson.
Forslag 6 er faldet.
Forslag 7 i bilag 6 blev sendt til afstemning.
For stemte 2: Liste Ø.
Imod stemte 20: Liste A, liste C, liste F, liste K, liste O og liste V.
Hverken for eller imod stemte 1: Linda Kofoed Persson.
Forslag 7 er faldet.
Forslag 8 i bilag 6 blev sendt til afstemning.
For stemte 2: Liste Ø.
Imod stemte 20: Liste A, liste C, liste F, liste K, liste O og liste V.
Hverken for eller imod stemte 1: Linda Kofoed Persson.
Forslag 8 er faldet
Forslag 9 i bilag 6 blev sendt til afstemning.
For stemte 2: Liste Ø.
Imod stemte 20: Liste A, liste C, liste F, liste K, liste O og liste V.
Hverken for eller imod stemte 1: Linda Kofoed Persson.
Forslag 9 er faldet.
Forslag 10 i bilag 6 blev sendt til afstemning.
For stemte 2: Liste Ø.
Imod stemte 20: Liste A, liste C, liste F, liste K, liste O og liste V.
Hverken for eller imod stemte 1: Linda Kofoed Persson.
Forslag 10 er faldet.
Forslag 11 i bilag 6 blev sendt til afstemning.
For stemte 2: Liste Ø.
Imod stemte 20: Liste A, liste C, liste F, liste K, liste O og liste V.
Hverken for eller imod stemte 1: Linda Kofoed Persson.
Forslag 11 er faldet.
Forslag 12 i bilag 6 blev sendt til afstemning.
For stemte 2: Liste Ø.
Imod stemte 20: Liste A, liste C, liste F, liste K, liste O og liste V.
Hverken for eller imod stemte 1: Linda Kofoed Persson.
Forslag 12 er faldet.
Forslag 1 i bilag 6 blev sendt til afstemning.
For stemte 2: Liste Ø.
Imod stemte 20: Liste A, liste C, liste F, liste K, liste O og liste V.
Hverken for eller imod stemte 1: Linda Kofoed Persson.
Forslag 1 er faldet.
Direktionens indstilling a) - d) blev sendt til afstemning.
For stemte 20: Liste A, liste C, liste F, liste K, liste O og liste V.
Imod stemte 3: Liste Linda Kofoed Persson og liste Ø.
Hverken for eller imod stemte ingen.
Direktionens indstilling er godkendt.
Kilde: Bornholms Regionskommune, Kommunalbestyrelsen, referat fra mødet torsdag 8. oktober 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.