Besluttet 8. oktober, Kommunalbestyrelsen, Bornholm
Tillægsbevilling vedrørende lov- og cirkulæreprogrammet
Direktionen indstiller, at a) der gives tillægsbevillinger på driften på i alt 2.955.000 kr. som anført i tabel 2, finansieret af kassebeholdningen, og b) der gives tillægsbevilling til rådighedsbeløb på anlæg på 1.715.000 kr. under Kultur- og Lokalsamfundsudvalget, finansieret af kassebeholdningen.
Kort fortalt
- Hvem
- Kommunalbestyrelsen, Bornholms Regionskommune
- Hvornår
- Torsdag 8. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktionen indstiller, at
a) der gives tillægsbevillinger på driften på i alt 2.955.000 kr. som anført i tabel 2,
finansieret af kassebeholdningen, og
b) der gives tillægsbevilling til rådighedsbeløb på anlæg på 1.715.000 kr. under
Kultur- og Lokalsamfundsudvalget, finansieret af kassebeholdningen.
Behandling i Økonomiudvalget 30. september 2026
Anbefales.
Sagsfremstilling
I forbindelse med fastlæggelse af bloktilskuddet kompenseres kommunerne for ændringer i
opgaver som følge af ny og ændret lovgivning gennem lov- og cirkulæreprogrammet samt for
ændret lovgivning på de budgetgaranterede områder. Ved fastsættelsen af bloktilskuddet er
der endvidere reguleret for andre opgaveændringer, der er aftalt mellem KL og regeringen.
I henhold til budgetvejledningen reguleres budgetrammerne, således at der kompenseres for
de opgave- og aktivitetsændringer, der medfører bloktilskudsændringer. Reguleringen sker
som hovedregel automatisk efter indstilling fra direktionen, idet der i dialog med de enkelte
fagområder er sket en vurdering af de enkelte punkters relevans for kommunen. Ændringerne
til budget 2027-2030 er indarbejdet i budgetforslaget til 1. behandlingen og fremgår af
oversigterne i bilag 1 og 2.
Lov- og cirkulæreprogrammet indeholder også ændringer vedrørende 2026 i forbindelse med
midtvejsreguleringen af tilskud for 2026. Der anmodes om tillægsbevillinger til ændringer i 2026
i denne sag.
Reguleringerne som følge af lov- og cirkulæreprogrammet fremgår af bilag 1 til sagen og
reguleringerne som følge af ændringer i budgetgarantien fremgår af bilag 2.
Den samlede virkning er en udvidelse af budget 2026 med 4,7 mio. kr. I 2027 vil der være en
opjustering af budgettet med 6,5 mio. kr. og i budgetoverslagsårene en opjustering af
budgetterne med 4,9 mio. kr. i 2028 faldende til 3,0 mio. kr. i 2029 og 2030.
Ændringerne for 2026 vedrører hovedsageligt styrkelse af børne- og ungepsykiatrien, akut- og
afklaringspladser i socialpsykiatrien, ændret takst for madlevering, sygedagpengeaftalen,
beskæftigelsesreformen, øget vejslitage samt anlægmidler til kriseberedskabsindsatser,
herunder er en andel til beredskabsindsatser på ældreområdet.
På beskæftigelsesområdet blev der til budget 2026 indarbejdet en reduktion på 2,3 mio. kr.,
som et skønnet beløb vedrørende beskæftigelsesreformen. Dette beløb modregnes
i reguleringerne vedrørende beskæftigelsesreformen i dette års lov- og cirkulæreprogram. Det
beløb, som fremgår af tabel 2 er nettovirkningen.
Ændringerne for 2027 vedrører hovedsageligt ændring af dagtilbudsloven, styrkelse af børneog ungepsykiatrien, akut- og afklaringspladser i socialpsykiatrien, ændret takst for madlevering,
sygedagpengeaftalen, beskæftigelsesreformen samt øget vejslitage. Disse ændringer
videreføres i 2028-2030 med undtagelse af styrkelse af børne- og ungepsykiatrien
(akutplanen), som er frem til 2028.
Økonomiske konsekvenser
Reguleringerne som følge af lov- og cirkulæreprogrammet og regulering af budgetgarantien
opgøres generelt efter kommunens befolkningstal. Den statsgaranterede befolkningsandel
udgør 0,635 pct. for Bornholms Regionskommune.
Tabel 1: Oversigt over reguleringer
Mio. kr.
Samlet regulering på landsplan
Bornholms Regionskommunes
andel
- heraf regulering af drifts- og
anlægsbudgetterne
- heraf tilføres til kassebeholdningen
Note: 2026 er i 2026-priser, 2027-2030 i 2027-priser, totaler afviger pga. afrundinger, positive
beløb er udvidelse af driftsbudgettet eller tilførsel til kassebeholdningen
Beløbet, der tilføres kassen i 2026, vedrører primært kompensation for nettomerudgifterne til
modtagelsen af fordrevne fra Ukraine i 2026 (6,4 mio. kr.). De ukrainske flygtninge indgår i
befolkningsprognosen, og der er således foretaget tilpasning af kommunens budgetter i
demografikorrektionen. Herudover tilføres kassen 1,1 mio. kr. ud af de 1,3 mio. kr., som
kommunen kompenseres for vedrørende nedsættelse af loftet fra 65 kr. til 50 kr. på
madlevering til borgere i eget hjem. Kommunalbestyrelsen gav den 26. februar 2026 en
tillægsbevilling hertil på 1,1 mio. kr. finansieret af kassen. Omvendt kan kassebeholdningen
ikke tilføres reduktionen vedrørende beskæftigelsesreformen, da de skønnede konsekvenser
allerede er indregnet i budget 2026.
I 2027 og overslagsårene reguleres kassen negativt med 28,3 mio. kr. Denne regulering
vedrører sundhedsreformen med hensyn til opgaveflyttet fra kommuner til regioner. Kommunen
har med en teknisk korrektion reguleret for opgaveflyttet, der overstiger det beløb, som vi
reguleres for via lov- og cirkulæreprogrammet.
I tabel 2 ses de reguleringer af driftsbudgetterne for 2026, der følger af sagen.
Tabel 2: Tillægsbevillinger i 2026, hele kr.
Bevilling
Beløb
12 Børn og unge
13 Undervisning
32 Psykiatri og handicap
33 Sundhed
34 Sociale ydelser
41 Uddannelse og beskæftigelse
52 Teknik, natur og miljø
53 Veje, Parker og anlæg
56 Devika
66 It og digitalisering
I alt
Note: Positive beløb er udvidelse af budgettet, negative beløb er reduktion af budgettet
Derudover afsættes et rådighedsbeløb på anlæg på 1,715 mio. kr. på Kultur- og
Lokalsamfundsudvalgets område vedrørende beredskabsindsatser.
Tillægsbevillingerne finansieres ved træk på kassebeholdningen.
Kommunen kompenseres for lov- og cirkulæreprogrammet via midtvejsreguleringen.
Denne sag skal ses i sammenhæng med to andre sager på samme møde jf. tabel 3:
Tabel 3: Samlet økonomi for de tre tillægsbevillingssager i 2026
Tillægsbevilling til:
Midtvejsregulering af tilskud m.m. for 2026
Lov- og cirkulæreprogrammet (denne sag)
Lønstigninger som følge af overenskomsten pr. 1. april 2026
Netto tilføres kassebeholdningen
Note: - = merindtægter, + = merudgifter
Beslutning
Godkendt.
Kilde: Bornholms Regionskommune, Kommunalbestyrelsen, referat fra mødet torsdag 8. oktober 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.