Bornholm
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 25. juni, Kommunalbestyrelsen, Bornholm

Endelig godkendelse af delingsaftale i forbindelse med sundhedsreformen

Direktionen indstiller, at nyt udkast til delingsaftale mellem Region Østdanmark og Bornholms Regionskommune godkendes, jf. bilag A at lejeaftalerne om lokaler på Rehabiliteringscenter Sønderbo og Plejecenter Lunden indgås som uopsigelige for begge parter i 3 år med et opsigelsesvarsel på 2 år til …

Ældre og sundhed

Kort fortalt

Hvem
Kommunalbestyrelsen, Bornholms Regionskommune
Hvornår
Torsdag 25. juni 2026
Status
Besluttet. Godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktionen indstiller,
at nyt udkast til delingsaftale mellem Region Østdanmark og Bornholms
Regionskommune godkendes, jf. bilag A

at lejeaftalerne om lokaler på Rehabiliteringscenter Sønderbo og Plejecenter
Lunden indgås som uopsigelige for begge parter i 3 år med et opsigelsesvarsel på
2 år til udgangen af et kalenderår

Behandling i Kultur- og Lokalsamfundsudvalget 1. juni 2026

Orientering givet.

Behandling i Ældre- og Sundhedsudvalget 4. juni 2026

Indstillingen anbefales.

Behandling i Økonomiudvalget 17. juni 2026

Anbefales.

Baggrund

Den 30. april godkendte kommunalbestyrelsen kommunens udkast til en delingsaftale og gav
samtidig mandat til, at administrationen kunne forhandle på vegne af kommunalbestyrelsen.
Det forberedende regionsråd i Region Østdanmark har tilsvarende delegeret
forhandlingskompetencen til regionens administration.
Den 1. maj 2026 fremsendte kommunen udkast til en delingsaftale til regionen, og udkastet
blev forhandlet på et møde mellem administrationerne den 12. maj. Efterfølgende har været en
skriftlig proces mellem administrationerne om justeringer i aftaleteksten.
Den 1. juli 2026 skal der være indgået en aftale. Kan der ikke opnås enighed, træffer et
Delingsråd under Indenrigs- og Sundhedsministeriet afgørelse senest den 1. oktober.
Mindre justeringer i aftaleteksten
Der er - i en skriftlig proces i forlængelse af forhandlingsmødet den 12. maj - foretaget en
række mindre justeringer i aftaleteksten. Det er administrationens vurdering, at ændringerne
kan godkendes. Ændringerne fremgår med rettelsesmarkeringer og forklarende
kommentarbokse i vedhæftede bilag A. Ændringerne er af mindre karakter, undtagen én, som
vedrører mandat til udleje af kommunale lokationer, og som udfoldes i det følgende.
Beslutning om ændret mandat til udleje af lokaler på hhv. Rehabiliteringscenter Sønderbo og
Plejecenter Lunden
Kommunens opgørelse over brugen af berørte kommunale bygninger viser, at der ikke er
nogle af disse, som udelukkende eller helt overvejende anvendes til en overført opgave, og
kommunen overdrager derfor ikke bygninger.
For at sikre en god overgang i forbindelse med opgaveflyttet, har kommunalbestyrelsen i
forbindelse med særskilte sager herom den 30. april godkendt, at der kan gives brugsret til
regionen gennem en lejeaftale på dele af kommunens lokationer. Det gælder lokaler på hhv.
Rehabiliteringscenter Sønderbo (midlertidige pladser) og på Plejecenter Lunden
(træningsfaciliteter). Det var kommunalbestyrelsens beslutning, at lejeperioden skulle være på
maksimalt 3 år (uopsigeligt) plus 1 års opsigelsesvarsel for begge parter.
I forhandlingen mellem administrationerne har regionen udtrykt bekymring for denne
tidsafgrænsning. Regionen påpeger, at særligt opsigelsesvarslet er meget kort i forhold til, at
regionen realistisk set skal kunne nå at tilvejebringe alternative lokationer på Bornholm til de
regionale midlertidige pladser, når og hvis kommunen opsiger lejeaftalen.
Administrationen lægger på den baggrund op til, at mandatet ændres til, at lejeaftalen er
uopsigelig for begge parter i 3 år og herefter kan opsiges af begge parter med 2 års varsel til
udgangen af et kalenderår. Samtidig indskrives en mulighed for forlængelse af lejekontrakten,
dog under forudsætning af et fornyet mandat fra kommunalbestyrelsen.
Denne ramme er skrevet ind i delingsaftalen, jf. bilag A.
Næste skridt:
Delingsaftalen godkendes parallelt i kommunen og i det forberedende regionsråd for Region

Østdanmark.
Den endelige delingsaftale sendes til Indenrigs- og Sundhedsministeriet inden fristen den 1.
juli. Berørte medarbejdere orienteres og forberedelser til virksomhedsoverdragelsen den 1.
januar 2027 forberedes, herunder med MED-inddragelse.
De øvrige vilkår for lejeaftaler på hhv. Rehabiliteringscenter Sønderbo og Plejecenter Lunden
aftales særskilt og udenfor delingsaftalen mellem kommunen og regionen og godkendes af
kommunalbestyrelsen.

Økonomiske konsekvenser
Regionens betaling for brugsretten over kommunale lokationer skal afspejle de udgifter, som
kommunen har til de pågældende aktiver. Kommunen kan samtidig ikke beregne sig en
fortjeneste ved udlejen. Denne ramme er skrevet ind i delingsaftalen, jf. bilag A. Den
udfoldende økonomi i forbindelse med, at regionen gives en brugsret gennem en lejeaftale, vil
fremgå af senere politisk sag, som vil indeholde udkast til en lejekontrakt til
kommunalbestyrelsens godkendelse.

Supplerende sagsfremstilling til KB 25.6.2026
Under delingsaftalens punkt 6.1 og punkt 7.1 (se bilag A) er tilføjet et yderligere passiv i form af
indefrosne feriepenge for overførte medarbejdere.
Endvidere er tilføjet et nyt bilag til delingsaftalen (bilag 8), som er en samlet oversigt over
indefrosne feriepenge for overførte medarbejdere.
Forklaring: Sundheds- og Kirkeministeriet opdaterede d. 15. juni deres vejledning (FAQ) til
delingsaftaler med følgende: ”Indefrosne feriepenge skal… betragtes som et kommunalt
passiv, der i den udstrækning, de knytter sig til de medarbejdere, der overgår til regionen, er et
passiv, der knytter sig til opgaven. Dermed vil det skulle overgå til regionen, jf.
Overgangslovens § 141, stk. 1. I henhold til § 1, stk. 1, i Overgangsbekendtgørelsen sker dette
uden kompensation.”
Det er efterfølgende aftalt mellem kommunen og regionen, at indefrosne feriepenge tilføjes
delingsaftalen for at undgå, at der skal udarbejdes en tillægsaftale om overførsel af dette
passiv efterfølgende.

Beslutning

Godkendt.

Kilde: Bornholms Regionskommune, Kommunalbestyrelsen, referat fra mødet torsdag 25. juni 2026, punkt 15. Læs den originale sag hos kommunen.