Besluttet 25. juni, Kommunalbestyrelsen, Bornholm
Ny buskøreplan
Direktionen indstiller at a) køreplan fra august 2026 godkendes. b) reduktionen i køreplanstimer, til en værdi af 220.000 kroner, for 2026 indgår i BATs løbende driftsbudget godkendes. c) Fra 2027 og fremadrettet vil det årlige beløb på 650.000 kr., grundet reduktion i køreplanstimer, overgå som en del af BATs løbende driftsbudget.
Kort fortalt
- Hvem
- Kommunalbestyrelsen, Bornholms Regionskommune
- Hvornår
- Torsdag 25. juni 2026
- Status
- Besluttet. Miljø- og Erhvervsudvalgets indstilling godkendt. Liste Ø kan ikke medvirke til indstillingens pkt. a), idet de foreslåede justeringer ikke tilgodeser de vedtagne politiske prioriteringer for arbejdet med køreplansjustering, særligt ikke i forhold til at sikre korrespondance mellem bus og færgetider.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktionen indstiller at
a) køreplan fra august 2026 godkendes.
b) reduktionen i køreplanstimer, til en værdi af 220.000 kroner, for 2026 indgår i BATs
løbende driftsbudget godkendes.
c) Fra 2027 og fremadrettet vil det årlige beløb på 650.000 kr., grundet reduktion i
køreplanstimer, overgå som en del af BATs løbende driftsbudget.
Behandling i Miljø- og Erhvervsudvalget 2. juni 2026
a) Indstilling anbefales, idet der tilføjes en justering om at skyde afgangen på rute 10 i
weekenden. Dette tilføjes som en ændring, hvor afgangen vil blive ændret 07:05 og
Helle Munk Ravnborg kan ikke medvirke, idet de foreslåede justeringer ikke tilgodeser
de vedtagne politiske prioriteringer for arbejdet med køreplansjustering, særligt ikke i
forhold til at sikre korrespondance mellem bus og færgetider.
b) Anbefales.
c) Anbefales.
Udvalget sender sagen til høring i Handicaprådet og Ældrerådet, således at
høringssvarene foreligger ved behandling i Kommunalbestyrelsen.
Behandling i Handicaprådet 15. juni 2026
Høringssvar
De administrative medlemmer af Handicaprådet er ikke en del af nedenstående
høringssvar.
Handicaprådet finder det positivt, at buskøreplanen er tilpasset til
uddannelsesinstitutioner og ringetider. Der er dog en opmærksomhed på, at der ikke er
taget hensyn til fx Kildebakken. Handicaprådet påpeger desuden, at buskøreplaner også
bør tage hensyn til alle færge- og flyafgange i et sådant omfang, at også
funktionsnedsatte har tilstrækkelig tid til at nå forbindelserne.
Behandling i Ældrerådet 16. juni 2026
Høringssvar
Ældrerådet savner et tydeligt overblik over, hvilke konsekvenser de konkrete
ændringsforslag har for borgerne. Ældrerådet vil gøre opmærksom på, at køreplanen i
særdeleshed også bør tage hensyn til arbejdstider - og ikke kun skolernes ringetider.
Ældrerådet påpeger desuden, at rådet burde være blevet hørt før udvalget har truffet
beslutning om indstillingen.
Ældrerådet savner desuden en redegørelse for takstsystemet og dets virkning i
forbindelse med den nye køreplan.
Behandling i Økonomiudvalget 17. juni 2026
Miljø- og Erhvervsudvalgets indstilling anbefales.
Morten Riis kan ikke medvirke til indstillingens pkt. a), idet de foreslåede justeringer ikke
tilgodeser de vedtagne politiske prioriteringer for arbejdet med køreplansjustering, særligt
ikke i forhold til at sikre korrespondance mellem bus og færgetider.
Kristoffer Kromand afventer sin stillingtagen.
Sagsfremstilling
Køreplanen fra august 2026 er udviklet af BAT for at tilgodese de politiske prioriteringer angivet
af Natur-, Miljø- og Planudvalget den 3. december 2025 som ”Revision af BAT’s køreplan –
politisk prioritering af mobilitetsindsats og udviklingsspor”.
Den politiske prioritering var som følger:
Tilpasning til færgeankomster og lufthavn
Uddannelsesinstitutioner og ringetider
Samfunds- og kulturinstitutioner
Andet relevant.
Køreplanen planlagt fra august 2026 er gennemgået til drøftelse og beslutning i Miljø- og
Erhvervsudvalg som ”Forslag til justeringer i Køreplan” 7. april 2026, og er efterfølgende
revideret i henhold til beslutninger taget ved mødet.
De forskellige hensyn til de enkelte justeringer er angivet i (bilag 1). Ruterne 1, 1A, 2, 3, 3A, 4,
5, 6, 7, 8 og 10 er optegnet i (bilag 2), og eftersom der ikke er ændringer i den generelle
udformning af ruterne, er disse også gældende fra august 2026. Selve udkastet til køreplanen
er at finde i bilag 3.
I køreplanen er der lagt vægt på at tilpasse ruterne, for at tilgodese Campus Bornholms
ændrede ringetider i mange af justeringerne. Ligeledes er der ændret i en række af
afgangstiderne, for at optimere driftsplanen (den samlede køreplan, vagtplan/turnus og
vognløb). En afgang i hverdage med rute 10 er ændret, således at den ikke kører omkring
Søndermarkskolen langt efter sidste ringetid.
Der blev ved mødet i Miljø- og Erhvervsudvalget peget på, at en ændring i rute 10 potentielt
kunne betyde øget rejsetid for passagerer mellem færgeankomster og Hasle i weekender.
Dette er vurderet til at være korrekt, hvorfor denne ændring ikke er en del af den fremsendte
køreplan.
På baggrund af Miljø- og Erhvervsudvalgets ønske om at undersøge mulighederne for
tomkørsel på de tidligste afgange, er der nu gennemført justeringer af køreplanen for ruterne
For de første afgange i køreplansdøgnet kører busserne nu uden passagerer fra BAT’s
busholdeplads til et midtvejspunkt på ruterne, hvor de herefter starter den ordinære rutekørsel.
Rute 10 havde allerede en reduceret første afgang og er derfor uændret.
Justeringerne betyder:
En reduktion på 1.968 timer i den tid, busserne kører i rute.
En forøgelse på 507 timer i tomkørsel mellem Rønne, Rø og Nexø.
En samlet nettoreduktion på 1.460 timer og 53 minutter i køreplanstimer.
Den økonomiske effekt er:
Ca. 220.000 kr. i besparelse i 2026 (fra august til december).
Ca. 650.000 kr. i årlige besparelser fra 2027 og frem.
Den samlede ændring giver dermed både et økonomisk bidrag til BAT’s økonomi og skaber
mulighed for yderligere tilpasninger af køreplanen, jf. indstillingens muligheder 1) til 8), også
beskrevet nærmere herunder og uden, at den effektive udnyttelse af chaufførernes arbejdstid
forringes. Driftsplanen er optimeret, så andelen af tiden, hvor chaufførerne er i rutekørsel,
fortsat er den samme.
Der indstilles, at beløbet på 220.000 for år 2026, overgår som en del BAT’s løbende
driftsbudget.
Fra 2027 og fremadrettet vil det årlige beløb på 650.000 kroner benyttes på én af følgende
muligheder:
1) Beløbet på 650.000 kroner årligt overgår som en del af BAT’s løbende driftsbudget.
Denne mulighed imødekommer ønsket om kommunale besparelser på den offentlige
transport.
2) Udvidelse af en ekstra afgang klokken 17.30-20.26 med rute 7 og 8 i
skolesommerferieperioden (fra 27. juni til 7. august for 2027) svarende til 6 uger. Samt
at et beløb på 480.000 kroner overgår som en del af BAT’s løbende driftsbudget.
3) Udvidelse af ekstra afgange med rute 7 og rute 8 klokken 17.30-20.26 og 21.30-0.26 i
sommersæsonen svarende til 3 måneder. Samt at et beløb på 40.000 kroner overgår
som en del af BAT’s løbende driftsbudget.
Mulighed 2 og 3 er opfordret af BAT’s administration og drift, der ligger i dette forslag en
forhåbning om øget indtægtsgrundlag, som ikke er beregnet.
4) Udvidelse af ekstra afgang med rute 3 klokken 12.01-14.01 i hverdage tilpasset
færgeafgange 14.30. Samt at et beløb på 490.000 kroner som en del BAT’s løbende
driftsbudget.
Mulighed 4 imødekommer behovet for transport til færgeafgange 14.30 på fredage og i
sommerperioden. Denne mulighed understøtter den politiske prioritering om befordring
til færgen.
5) Udvidelse af ekstra afgang med rute 3A klokken 20.00-22.33 samt rute 4 20.05-21.58 i
hverdage tilpasset færge ankomst klokken 19.50. Samt at et beløb på 170.000 kroner
overgår som en del af BAT’s løbende driftsbudget.
Mulighed 5 er stillet på baggrund af ønsker fra BAT’s brugerråd om øget befordring i
aftentimerne for hverdage. Denne mulighed understøtter samtidig den politiske
prioritering om befordring fra færgen.
6) Udvidelse af en ekstra afgang klokken 17.30-20.26 med rute 7 og 8 i
skolesommerferieperioden (fra 27. juni til 7. august for 2027) svarende til 6 uger.
Udvidelse af ekstra afgang med rute 3 klokken 12.01-14.01 i hverdage tilpasset
færgeafgange 14.30. Det resterende ikke forbrugte beløb på 320.000 kroner årligt
overgår, som en del af BAT’s løbende driftsbudget. Denne mulighed er en kombination
af forslag 2 og 4.
7) Udvidelse af en ekstra afgang klokken 17.30-20.26 med rute 7 og 8 i
skolesommerferieperioden (fra 27. juni til 7. august for 2027) svarende til 6 uger.
Udvidelse af ekstra afgang med rute 3A klokken 20.00-22.33 samt rute 4 20.05-21.58 i
hverdage tilpasset færgens ankomst klokken 19.50. Denne mulighed er en kombination
af forslag 2 og 5.
8) Udvidelse af ekstra afgang med rute 3 klokken 12.01-14.01 i hverdage tilpasset
færgeafgange 14.30. Udvidelse af ekstra afgang med rute 3A klokken 20.00-22.33 samt
rute 4 20.05-21.58 i hverdage tilpasset færgens ankomst klokken 19.50. Det resterende
ikke forbrugte beløb på 10.000 kroner årligt overgår, som en del af BAT’s løbende
driftsbudget. Denne mulighed er en kombination af forslag 4 og 5.
Mulighederne 6, 7 og 8 er kombinationer af de foregående forslag, der holder sig inden
for den økonomiske ramme fastsat.
Køreplanen er udarbejdet af BAT’s administration i samarbejde med BAT’s drift. Køreplanen
har fået opbakning ved BAT’s brugerråd ved møde 20. april 2026. Vagtplan og vagtturnus har
opbakning fra repræsentanter i BAT’s chaufførgruppe angivet 6. maj 2026. Kørsel omkring
Campus Bornholm er planlagt i samarbejde med administrationen på Campus Bornholm.
Økonomiske konsekvenser
Med en ændring af køreplanen fra august 2026 som forelagt, vil der være en besparelse på
220.000 kr. i 2026, som vil indgå i BAT’s løbende drift.
For 2027 er den økonomiske konsekvens afhængig af, om der vælges at benytte den
foreslåede reduktion i nuværende rutenet til at foretage andre prioriteringer.
Oversigt over konsekvenser:
Mulighed Ruteændring
Ruteændring
nr.:
besparelse
udvidelse, kr.
(helårlig effekt), (helårseffekt)
kr.
Beløb til indgåelse i
driftsøkonomibalance
(opfyldelse af økonomisk
genopretningsplan) kr.
Udviklings
Spor
Ingen
Økonomisk
Genopretning
2 (rute
Mersalg
3 (rute
Mersalg
Færgeafgang
5 (rute
Færgeankomst
Mersalg,
Færgeafgang
Mersalg,
Færgeankomst
Færge
Beslutning
Miljø- og Erhvervsudvalgets indstilling godkendt.
Liste Ø kan ikke medvirke til indstillingens pkt. a), idet de foreslåede justeringer ikke
tilgodeser de vedtagne politiske prioriteringer for arbejdet med køreplansjustering, særligt
ikke i forhold til at sikre korrespondance mellem bus og færgetider.
Kilde: Bornholms Regionskommune, Kommunalbestyrelsen, referat fra mødet torsdag 25. juni 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.