Besluttet 24. august, Kultur- og Lokalsamfundsudvalget, Bornholm
Orientering om status på De små børns Bornholm august 2026
Direktionen indstiller, sagen til orientering
Kort fortalt
- Hvem
- Kultur- og Lokalsamfundsudvalget, Bornholms Regionskommune
- Hvornår
- Mandag 24. august 2026
- Status
- Besluttet. Orientering givet.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktionen indstiller,
sagen til orientering
Sagsfremstilling
De små børns Bornholm er et samlet og helhedsorienteret program for alle 0-6-årige børn på
Bornholm. Formålet er at styrke, gentænke og videreudvikle den samlede kommunale indsats
for småbørnsfamilier på øen, så endnu flere børn får de rette betingelser for at trives, lære og
udvikle sig. Fokus er både på at løfte børnene her og nu, varigt at ændre tilgangen til de små
børn på Bornholm og på sigt dele vores viden og erfaringer med andre kommuner.
Seneste politiske behandling af materiale vedr. programmet fandt sted i marts 2026.
I denne programperiode er der 4 fokusområder for programmets indsatser
Tryg tilknytning
Et lyttende mindset
Civilsamfundet
Evaluerings- og læringssetup
Alle fokusområder består af mere end en enkel indsats, og i flere tilfælde flyder de også ind i
hinanden. Der opstår løbende nye ideer og erkendelser i udviklingen af vores måde at arbejde
på i programmet og i de respektive afdelinger i Center for Børn og Læring. Milepælsplanen, og
den forpligtelse sekretariatet har overfor Egmont Fonden, er fast, selvom dette blot udgør en
del af programmets samlede opgaver.
Egmont Fonden godkendte den halvårlige status på programmets fremdrift i juni 2026.
Ud over den specifikke forpligtelse overfor Egmont Fonden er De små børns Bornholms
principper indskrevet i de kommunale strategipapirer, som værende et signaturprojekt og en
inspiration og retning for arbejdet med og omkring vores borgere – både de helt små og de lidt
større.
Tryg tilknytning
COS
Under fokusområdet Tryg tilknytning ligger et kompetenceudviklende spor, som har til hensigt
at skabe forudsætninger for et fælles sprog for de fagprofessionelle omkring børnene, såvel
som for familierne selv.
Her benyttes konceptet COS – Circle of Security. COS er en metode til forældre og
fagprofessionelle, som bygger på tryg tilknytning og giver de voksne redskaber til at støtte
børnenes trivsel.
I indeværende år vil samtlige ledere i Dagtilbud, udvalgte personaler gennemføre uddannelse,
som gør dem i stand til at uddanne alle personaler i Dagtilbud – og på sigt samtlige personaler
i indskolingen. Det er forventningen at samtlige personaler i Dagtilbud vil være uddannede i
COS ved udgangen af 2028.
Der er afviklet undervisning af et hold for forældre i foråret, og endnu et hold startes i efteråret.
Motorik
Prøvehandlingen vedr. den sansemotoriske udvikling i børnehaven, den indflydelse en tidlig
opmærksomhed og indsats kan have på børnenes udvikling, når de når skolealderen, ser
lovende ud, og der er stor interesse fra øens børnehuse til at prøve forløbet af. De første
umiddelbare resultater af den igangsatte indsats forventes at være sekretariatet i hænde primo
Civilsamfundet
Social Kompas
Socialkompas er en digital platform som giver mulighed for at samle og tilgå alle ikke-visiterede
tilbud i kommunen og civilsamfundet. Platformen kan anvendes af alle, både pædagoger,
sagsbehandlere og lærere men også foreninger og borgere. Det er den samme brugerflade,
man tilgår, uanset om man er borger, kommune eller forening. De små børns Bornholm starter
med at lægge tilbud på 0-6 års området ind på platformen. Vores håb, er at øvrige
velfærdsområder, også vil benytte sig af platformen.
Et af kravene for at blive godkendt til at benytte platformen er, at man gør det i et samarbejde
med en civilsamfundsorganisation. De små børns Bornholm har i den forbindelse indgået
samarbejde med Kirkens Korshær i Aakirkeby. Medio august påbegynder vi arbejdet med at
introducere medlemmer i børnealliancen til platformen og til hvordan teknikken fungerer.
Socialkompas vil blive en løftestang eksempelvis for samarbejdet mellem civilsamfund og
dagtilbud, da småbørnsambassadørerne kommer til at bruge socialkompas i deres arbejde
omkring brobygningen mellem lokale fællesskaber og børn og familier i dagtilbud.
Puljemidler i De små børns Bornholm
Som medlem i Bornholms Børnealliance, er det muligt at søge puljen ”sammen om børnene”.
Puljen skal være med til at fremme nye og bæredygtige civilsamfundstilbud på 0-6 årsområdet.
For at få del i midlerne skal midlerne søges i samarbejde med mindst en anden aktør, fx en
institution, forening eller organisation. For at gøre midlerne så let tilgængelige som muligt,
forventer programmet at invitere alliancemedlemmer til en workshop, om hvordan puljen søges
og hvordan en ansøgning kan udarbejdes.
Et lyttende mindset
Et af de bærende elementer i hele programmets levetid har været det inddragende og
involverende perspektiv. Hvis vi vil skabe et godt liv, gode muligheder, relevante tilbud og
trygge relationer for børnefamilierne, bliver vi nødt til at spørge dem, hvad der er på spil hos
dem.
I indeværende år bidrager lyttekonceptet til en udvikling af en ny procedure for overgangen fra
Dagtilbud til skole, som forventes præsenteret for det politiske niveau ultimo 2026. Her er
ledere af Dagtilbud og indskoling samt PPR-medarbejdere ude og lytte til forældre, hvis børn
starter i skole i august 2026. Lyttekonceptet benyttes her som inddragelsesmetode for at sikre,
at de rette trin eksisterer i den nye procedure.
Evaluering og læring
I første programperiode evaluerede VIVE programmets indsatser og vurderede, at der er
potentiale for at skabe en forandring, hvis vi holder fast i de gode strømme.
I denne periode er der, i samarbejde med Egmont og programpartner Socialt Udviklingscenter
– SUS - fokus på, hvordan vi holder fast, og hele tiden formår at stå på alle de gode erfaringer,
vi allerede har gjort os, på vores vej mod at blive endnu bedre.
Derfor har sekretariatet i samarbejde med SUS tilrettelagt et evaluerings- og læringssetup,
hvor ledere på tværs af børneområdet arbejder med at identificere identifikatorer på forandring
under programmets fokusområder, på vejen mod programmets overordnede mål.
I år benyttes de fælles udviklingsmøder i høj grad til at kvalificere den nye procedure for
overgangen mellem Dagtilbud og Skole.
Økonomiske konsekvenser
Beslutning
Orientering givet.
Kilde: Bornholms Regionskommune, Kultur- og Lokalsamfundsudvalget, referat fra mødet mandag 24. august 2026, punkt 11. Læs den originale sag hos kommunen.