Bornholm
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 17. september, Kommunalbestyrelsen, Bornholm

Anlægsbevilling til salg af beboelsesejendommen Kirkestræde 23A, 23B og 25 i Nexø

Direktionen indstiller, at a) der gives en anlægsbevilling på netto -1.324.800 kr. til salg af beboelsesejendommen Kirkestræde 23A, 23B og 25 i Nexø, b) der afsættes et rådighedsbeløb på netto -1.324.800 kr., som tilgår Økonomiudvalgets pulje til salg af jord og bygninger, c) et beløb svarende til …

Budget og økonomi

Kort fortalt

Hvem
Kommunalbestyrelsen, Bornholms Regionskommune
Hvornår
Torsdag 17. september 2026
Status
Besluttet. Godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktionen indstiller, at
a) der gives en anlægsbevilling på netto -1.324.800 kr. til salg af
beboelsesejendommen Kirkestræde 23A, 23B og 25 i Nexø,
b) der afsættes et rådighedsbeløb på netto -1.324.800 kr., som tilgår
Økonomiudvalgets pulje til salg af jord og bygninger,
c) et beløb svarende til halvdelen af nettoprovenuet, 662.400 kr., afsættes som
rådighedsbeløb til brug for vedligeholdelse af den resterende boligmasse,
d) anlægsbevillingen gives til Staben under Økonomiudvalget, og
e) der gives en tillægsbevilling til driftsbevilling 55 Ejendomme og service på netto
31.400 kr. i 2026, og driftsbudgettet i 2027 og frem forhøjes med netto 62.100 kr.
årligt som følge af salget af ejendommen, idet udgiften finansieres af
kassebeholdningen.

Behandling i Økonomiudvalget 9. september 2026

Anbefales.

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget besluttede på mødet den 18. marts 2026 at sætte ejendommen matr.nr. 95h
og 95i, Nexø Bygrunde, beliggende Kirkestræde 23A, 23B og 25 i Nexø, til salg (se bilag 1).
Der blev på mødet ligeledes givet en bemyndigelse til borgmesteren til at sælge ejendommen
inden for en mærmere angivet minimumsramme ift. udbudsprisen. Udbudsprisen er fastsat af
den mægler, der efter udbudsrunden blandt flere mæglere kunne præstere det højeste provenu
i forbindelse med salget.
Ejendommen blev indstillet til salg, da Kirkestræde 25 har været uden lejer i en længere
periode. Hele ejendommen blev indstillet til salg, idet det økonomisk ikke kan betale sig at
udskille lejemålet i nr. 25 grundet tekniske installationer, adgangsveje mm. Nr. 23A og 23B er
fortsat udlejet og sælges med lejere i huset.
Ejendommen blev udbudt offentligt via mæglers hjemmeside og Boligsiden.dk til 1.395.000 kr. i
april 2026, og der blev via kommunens hjemmeside ved link henvist til mæglers salgsopstilling
og annonceret, at boligen var sat til salg.
Ejendommen er solgt til udbudsprisen på 1.395.000 kr. med overtagelse pr. 1. juli 2026.

Økonomiske konsekvenser
Ejendommen Kirkestræde 23A, 23B og 25 i Nexø er solgt til udbudsprisen på 1.395.000 kr.

Købesum
Salgsomkostninger
Nettoprovenu

Staben søger om en anlægsbevilling til salg af ejendommen.
Anlæg
Der gives en anlægsbevilling på netto -1.324.800 kr. og afsættes rådighedsbeløb i 2026 på
netto -1.324.800 kr. Beløbet indgår i Økonomiudvalgets pulje til salg af jord og bygninger, i det
halvdelen af nettoprovenuet svarende til 662.400 kr. afsættes til vedligeholdelse og
modernisering af den resterende boligmasse/de øvrige lejemål, jf. Økonomi- og
Erhvervsudvalgets beslutning af 9. januar 2007.

Drift
Ejendommen er solgt pr. 1. juli 2026. Driftsbudgettet til faste udgifter og indtægter vedrørende
Kirkestræde 23A, 23B og 25 skal derfor nulstilles og derudover skal vedligeholdelsesbudgettet
reduceres.

Dette medfører, at der skal gives en tillægsbevilling til driftsbevilling 55 Ejendomme og service
på netto 31.400 kr. i 2026 og at driftsbudgettet i 2027 og frem forhøjes med netto 62.100 kr.
årligt. Udgiften finansieres af kassebeholdningen.

Tabslån Kirkestræde 23A og 23B
Det skal bemærkes, at der er tinglyst et tabslån i Realkredit Danmark, som omfatter flere af
kommunens ejendomme, herunder ejendommen Kirkestræde 23A og 23B i Nexø.
I forbindelse med salget har der været rettet henvendelse til Udbetaling Danmark med ønske
om godkendelse af en relaksation af tabslånet vedrørende Kirkestræde 23A og 23B, således at
ejendommen sælges uden tinglyst gæld. Udbetaling Danmark har tiltrådt ønsket.
Relaksationen har ingen økonomiske konsekvenser for kommunen.

Beslutning

Godkendt.

Kilde: Bornholms Regionskommune, Kommunalbestyrelsen, referat fra mødet torsdag 17. september 2026, punkt 10. Læs den originale sag hos kommunen.