Besluttet 17. september, Kommunalbestyrelsen, Bornholm
Budget 2027, 1. behandling
Borgmesteren indstiller, at budgetforslaget for 2027 oversendes til 2. behandling
Kort fortalt
- Hvem
- Kommunalbestyrelsen, Bornholms Regionskommune
- Hvornår
- Torsdag 17. september 2026
- Status
- Besluttet. For indstillingen stemte 20: Liste A, liste C, liste F, liste K, liste O og liste V. Imod stemte 3: Linda Kofoed Persson og liste Ø. Hverken for eller imod stemte ingen. Indstillingen er godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Borgmesteren indstiller, at
budgetforslaget for 2027 oversendes til 2. behandling
Behandling i Økonomiudvalget 9. september 2026
Anbefales. Morten Riis kan ikke medvirke.
Sagsfremstilling
I henhold til styrelseslovens § 37 skal Økonomiudvalget fremsætte forslag til budget for næste
år inden en af ministeren nærmere fastsat frist. Fristen er fastsat til den 15. september.
Budgetforslaget for 2027 er udarbejdet på baggrund af det budgetforlig, som Forligskredsen
indgik den 4. september 2026. Forligskredsen består af partierne Venstre, Dansk Folkeparti,
Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det konservative Folkeparti og Kristendemokraterne.
Budgetforliget er indgået for 2027 og 2028. For så vidt angår 2028 er der lagt budgetrammer
ind til senere udmøntning, som fagudvalgene skal arbejdere videre med i løbet af 2027, så de
kan realiseres i 2028.
Budgetforslaget udviser en balance på 1,1 mio. kr. i 2027, som tilføres de likvide midler.
Budgetforslaget for 2027 m.fl. år fremgår i hovedposter af nedenstående resultatopgørelse.
Tabel 1: Budgetforslag for 2027 m.fl. år.
Note: Negative beløb er indtægter/overskud, positive beløb er udgifter/underskud.
Forudsætningerne for budgetforslaget fremgår af de generelle bemærkninger til
budgetforslaget, som er vedlagt som bilag 1. Herudover er budgetforslaget specificeret i de
forskellige oversigter til budgettet jf. bilag 2-4 og i oversigten over indarbejdede forslag i bilag 5.
Der er i hovedtræk lagt følgende forudsætninger til grund for budgetforslaget for 2027:
Skatteprocenten fastholdes uændret på 26,2 procent. Der opkræves grundskyld af øvrige
ejendomme med 10,7 promille og med 7,2 promille for produktionsjord, hvilket også er
uændret. Der opkræves dækningsafgift af regionens og andre kommuners ejendomme, idet
opkrævningen ved lov er fastlåst på samme niveau som i 2022.
Budgetforslaget er baseret på det statsgaranterede udskrivningsgrundlag som udmeldt af
Økonomi- og Indenrigsministeriet.
Der optages lån med 18,0 mio. kr., fordelt med 3 mio. kr. vedrørende ESCO-projekter, 5 mio.
kr. vedrørende havne og 10 mio. kr. i lån til anlæg uden specifikke projekter. Dertil optages der
lån på brugerfinansieret område med 6,2 mio. kr. vedrørende BOFA. I alt optages lån med 24,2
mio. kr.
Driftsbudgettet er tilrettet i forhold til den demografiske udvikling på børnepasningsområdet,
skole, SFO, Ungdomsskolen samt ældre- og sundhedsområdet.
Ændringer i opgaver som følge af ændret lovgivning, lov- og cirkulæreprogrammet, er
indarbejdet i budgetforslaget.
Budgetforslaget indeholder en række besparelses- og udvidelsesforslag på de forskellige
udvalgsområder. I bilag 5 findes en oversigt over ændringerne ligesom oversigten indgår i de
generelle bemærkninger.
Forslag til takster for 2027 fremgår af takstbladet i bilag 6. Kommunalbestyrelsen skal i henhold
til styrelsesloven godkende taksterne på dagpasningsområdet, skolefritidsordninger,
ældreområdet og forsyningsområdet. Det bemærkes, at taksterne på bevilling 11 Dagpasning
samt bevilling 21 Kultur og Fritid først vil foreligge til 2. behandlingen.
Bevillinger
I henhold til Økonomi- og Indenrigsministeriets regler skal der foreligge en bevillingsoversigt til
kommunalbestyrelsens 1. behandling. Bevillingsoversigten kan blive justeret til 2.
behandlingen. Oversigten fremgår af bilag 2.
Budgetbemærkninger
Der er udarbejdet budgetbemærkninger på bevillingsniveau til kommunalbestyrelsens 1.
behandling. Bemærkningerne omfatter alene de overordnede tal og forudsætninger for
bevillingen, idet specifikationer og konkrete talmæssige forudsætninger ligesom sidste år
udarbejdes på administrativt niveau.
Ændringsforslag
Det henstilles til medlemmerne af kommunalbestyrelsen, at ændringsforslag fremsendes
skriftligt senest torsdag den 24. september 2026 kl. 8:00.
Ændringsforslag skal indsendes til Økonomi og Personale. Ændringsforslag fremsendes pr.
mail til oep-budget@brk.dk.
Proces for høring og kommentering
I henhold til tidsplanen for budgetprocessen sendes nye og ændrede forslag til budget 2027 til
høring og kommentering den 10. september med frist forsvar den 22. september 2026.
Den kirkelige ligning
Bornholms Provsti har endnu ikke fremsendt budget for den kirkelige ligning for 2027. Der
afholdes provstiudvalgsmøde om budgettet den 10. september 2026.
Supplerende sagsfremstilling
Beslutning
For indstillingen stemte 20: Liste A, liste C, liste F, liste K, liste O og liste V.
Imod stemte 3: Linda Kofoed Persson og liste Ø.
Hverken for eller imod stemte ingen.
Indstillingen er godkendt.
Bilag
- Sagen er suppleret med bilag 7-8 i forhold til behandlingen i Økonomiudvalget. Bilag 7
- indeholder emnerne i budgetforliget med tilhørende beskrivelser i skemaer. Bilag 8 indeholder
- de specielle bemærkninger til budgetforslaget.
Kilde: Bornholms Regionskommune, Kommunalbestyrelsen, referat fra mødet torsdag 17. september 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.