Overblik over Center for Sundhed og Omsorgs samarbejde med civilsamfundet på ældreområdet

Indstilling

Direktionen indstiller
Sagen til orientering

Behandling i Ældre- og Sundhedsudvalget 27. august 2026

Orientering givet.

Behandling i Ældrerådet 8. september 2026

Orientering givet.
Ældrerådet vil gerne påpege, at et velfungerende samarbejde med civilsamfundet
kræver, at der er nok frivillige. Der bør derfor fortsat være en opmærksomhed på, at
civilsamfundet ikke vil kunne varetage en masse opgaver, såfremt der ikke er nok frivillige
- og at der bør være fokus på rekrutteringen.

Baggrund

Ældreloven, som trådte i kraft i 2025, har sat nye rammer for, hvordan en alderdom bedst
understøttes med mest mulig livsglæde, selvhjulpenhed, omsorg og nærvær. For at opnå dette
sættes der blandt andet et særligt fokus på pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfundet.
I bilag 1 beskrives den nationale og lokale politiske og strategiske baggrund for arbejdet med
frivillighed og civilsamfundet på ældreområdet.

Samarbejdet med civile aktører på ældreområdet i Bornholms Regionskommune (BRK) i
dag
Samarbejdet med civile aktører og frivillige er en integreret del af det daglige arbejde på
ældreområdet i CSO. Der er løbene samarbejdsaftaler, tiltag og tilbud fra organisationer og
enkeltpersoner, både inden for forebyggelse og i ældreplejen. Kommunen har dog – efter
nedlæggelsen af den centrale frivillighedskoordinator i forbindelse med budgetprocessen i
2025 - ikke længere en central funktion, der koordinerer frivillighed på tværs. Arbejdet med
frivillighed igangsættes og varetages derfor lokalt i de enkelte afdelinger og teams.
Samarbejdet med frivillige og civile organisationer på ældreområdet har mange former.
Herunder beskrives samarbejdet i overordnede i tematikker. En uddybende beskrivelse af
indsatser og tiltag kan findes i bilag 2.
Samarbejde om forebyggelse: CSO arbejder med forskelligartede forebyggende indsatser, fx
gennem rådgivning, brobygning til frivillige fællesskaber og samarbejde med lokale
idrætsforeninger.
Samarbejde igennem dialog og netværk: Gennem formaliserede netværk og dialog med
civilsamfundet sikrer CSO sig bedre indsigt på ældreområdet. Dette gøres blandt andet
gennem en følgegruppe for samspil med civilsamfundet på ældreområdet samt gennem
samarbejde og dialog med det bornholmske erfaringskorps, som hjælper og støtter borgere
med kronisk sygdom. Derudover er kommunen i løbende dialog med forskellige frivillige
aktører omkring beredskab til særligt udsatte borgere.
Samarbejde i ældreplejen (plejecentre og hjemmeplejen): På plejecentrene er frivillighed en
vigtig og integreret del af det daglige arbejde. Her tager foreninger og enkeltpersoner initiativ
og deltager i aktiviteter, som for eksempel skaber bevægelighed, humør og fællesskaber. De
frivillige er med til at skabe flere muligheder i de ældres hverdag som ellers nogle gange kan
være svære at skabe i den daglige drift. I nogle områder samarbejder hjemmeplejen også med
foreninger, som for eksempel hjælper med praktiske opgaver i borgernes hjem eller ringer og
tjekker ind hos borgerne.

Muligheder for at styrke arbejdet med frivillighed og civilsamfund
Ifølge ældreloven skal der, som nævnt tidligere, være et særligt fokus på arbejdet med
frivillighed og civilsamfund på ældreområdet. Ovenfor er beskrevet, hvordan der i dag på
forskellig vis arbejdes med inddragelse af frivillige og civile aktører, men der er fortsat flere
greb at skrue på, for at sikre at samarbejdet og engagementet kan gro og blive bæredygtigt.
Mulighederne for at styrke arbejdet er herunder inddelt på det politiske niveau, det
tværsektorielle niveau og det lokale niveau.
Politisk niveau
Fortsat kommunal frivillighedsstrategi: Med nedlæggelsen af den centrale
frivillighedskoordinator i 2025 blev ansvaret for at videreføre arbejdet med den hidtidige
kommunale frivillighedsstrategi lagt ud til det enkelte center, som selv skal vurdere, hvad der
kan og skal prioriteres. Det betyder, at inddragelsen af frivillige på tværs af kommunen bliver
forskelligartet samt afhænger at centrenes prioriteringer og ressourcer. En fortsat fælles

kommunal dialog omkring frivillighedsstrategien samt fælles og tværgående mål og rammer
kan med fordel agere løftestang for arbejdet. Det vil sikre en strømlinet tilgang til området i
kommunen, samt bedre sparring og samarbejde centrene imellem – men det kræver
prioritering af ressourcer til at drive en sådan koordineret tilgang ude i centrene.
Socialkompasset: Socialkompasset er en digital platform, som samler sociale tilbud til gavn for
borgere, civilsamfund og kommuner. En prioritet om at indføre platformen på tværs af
kommunen kan skabe mange muligheder ned igennem organisationen helt ud til de enkelte
borgere, som enten leder efter hjælp, et fællesskab, eller et sted at være frivillig. Samtidig kan
det understøtte de frivillige organisationer, som kan identificere andre frivillige og mulige
samarbejdspartnere. Socialkompasset bliver indført i programmet ’De små børns Bornholm’ i
løbet af efteråret 2026. Herfra vil de afsøge muligheden for en bredere kommunal tilknytning.
I dag har man Frivillig Forum Bornholm, som et fælles samlingspunkt for øens frivillige
organisationer. Dette forum fungerer dog ikke som et opslagsværk, som kan bruges af
medarbejdere eller borgere, når den enkelte søger information om konkrete tilbud.
Barrierer i forhold til ikke-folkeoplysende formål: Kommunen har udfordringer med at
understøtte ikke-folkeoplysende foreninger, blandt andet i forhold til begrænsede muligheder
for at kunne stille kommunens lokaler til rådighed. Det begrænser mulighederne for at
understøtte de mange sociale og faglige tilbud, som forskellige frivillige organisationer og
patientforinger bidrager med. Det er en barriere, både for foreningerne og kommunen, som
ønsker at samarbejde om indsatser til gavn for borgerne. En større fleksibilitet eller muligheder
for dispensation inden for lovens rammer kan afsøges med henblik på, at så mange gavnlige
tilbud til borgerne som muligt kan realiseres.

Tværsektorielt
Tværsektorielle tiltag: Inddragelse af civilsamfundet på tværs af centrene kan skabe mere
synlighed og kendskab til forskellige foreninger, der arbejder med og for forskellige
borgergrupper. Tværsektorielle samarbejder og projekter kan med fordel indtænke civilområdet
som en del af arbejdet.
Flere aktiviteter på tværs af generationer: Aktiviteter mellem børn, unge og ældre er for
eksempel et område, man kan arbejde mere med. Der er gode muligheder i projekter, som
sætter rammer for samvær mellem unge og ældre. Det bryder fordomme på tværs af
generationer, det giver unge ansvar og perspektiv og de ældre humør og livsglæde. I arbejde
som dette kan civilsamfundet spille en stor rolle mht. viden og behov samt deltagelse og
facilitering. Det vil kræve samarbejde med Center for Børn og Læring og eventuelt Center for
Job, Uddannelse, Unge og Digitalisering.

I Center for Sundhed og Omsorg (CSO)
I CSO kan man internt arbejde videre på at fremme og synliggøre samarbejde og inddragelse
af frivillige og civile organisationer.
Fælles sprog og retning: På ledelsesplan kan der udvikles et fælles sprog og en fælles retning
for arbejdet med frivillige, hvilket vil strømline arbejdet på tværs af centerets afdelinger. På
plejecentrene findes allerede en god kultur for samarbejdet med frivillige, men det afhænger af

lokale prioriteter, netværker og ressourcer. En bredere vidensdeling af gode erfaringer, samt
fælles mål og strategier kan give arbejdet et løft og skabe større bæredygtighed for området. I
hjemmeplejen vil man med fordel kunne se på udviklingspotentialer. Det er ikke nemt at
inkludere frivillige, når det drejer sig om pleje i borgeres eget hjem, men små tiltag, samt et
fælles sprog for, hvad frivillighed er og kan, vil skabe en større kultur for inddragelsen på dette
område.
Frivilligt fællesskab: Med centerets mange frivillige, som er tilknyttet lokalt, ser man et stort
potentiale i at oprette et frivillig-fællesskab. Her kunne man for eksempel en gang om året
mødes på tværs af øen til vidensdeling og faglige oplæg. Det vil styrke sammenhold og
synlighed, samt give de frivillige et indblik i, hvor essentielt deres bidrag er til det daglige
arbejde på ældreområdet. Her vil det samtidig være muligt at invitere personer, som er
interesseret i at være frivillig, som gerne vil vide mere. Dette kræver dog ressourcer for
centeret at arrangere og facilitere.
Prioritering og kulturændring: At opprioritere samarbejde med frivillige er en vedvarende
proces. Det kræver ressourcer at organisere og skabe kulturændringer i afdelingerne. Der er
allerede mange gode kræfter i gang i centeret, men at skabe strategier, bæredygtighed,
engagement samt evaluering af området kræver administrative ressourcer. At skabe rammer
for og opprioritere inddragelse af civilområdet tager tid, men det vil samtidig skabe gode og
flere muligheder for både de frivillige og for borgerne.

Økonomiske konsekvenser
Der er ingen direkte økonomiske konsekvenser forbundet med denne sag.

Beslutning

Orientering givet.