Besluttet 8. oktober, Kommunalbestyrelsen, Bornholm
Forslag til ny tildelingsmodel på skoleområdet i Bornholms Regionskommune
Direktionen indstiller, at sagen og forslaget til ny tildelingsmodel på skoleområdet sendes i høring i alle skolebestyrelser og Handicaprådet
Kort fortalt
- Hvem
- Kommunalbestyrelsen, Bornholms Regionskommune
- Hvornår
- Torsdag 8. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktionen indstiller, at
sagen og forslaget til ny tildelingsmodel på skoleområdet sendes i høring i alle
skolebestyrelser og Handicaprådet
Behandling i Børne- og Skoleudvalget 23. september 2026
Anbefales.
Behandling i Økonomiudvalget 8. oktober 2026
Anbefales.
Sagsfremstilling
Kommunalbestyrelsen godkendte 9. oktober 2025 den politiske sag vedr. Udmøntning af
Komponents analyse fase 2 herunder ”Handleplan for inkluderende læringsmiljøer”.
Handleplanen er udarbejdet med afsæt i anbefalingerne i Komponents rapport inden for fire
indsatsområder:
• Inklusionskapacitet i de almene fællesskaber og kapacitetsopbygning
• Tilbudsviften
• Visitationsproces og visitationspraksis
• Tildelingsmodel
Handleplan for inkluderende læringsmiljøer peger på behovet for at understøtte en udvikling,
hvor flere børn kan tilbydes relevante læringsfællesskaber tæt på deres lokale skole og
nærmiljø. Som en del af denne indsats er der arbejdet med at udvikle en ny tildelingsmodel, der i
højere grad understøtter forebyggende og inkluderende indsatser i almenområdet samt skaber
fleksibilitet til etablering og drift af mellemformer og andre specialpædagogiske tilbud tæt på
almen.
På temadrøftelse 6. maj 2026 blev Børne- og Skoleudvalget præsenteret for de første
overvejelser om en ny tildelingsmodel. Efterfølgende er samme oplæg blevet drøftet med
samtlige skolebestyrelser, der generelt udtrykte opbakning til modellens overordnede principper,
herunder regulering efter skoleår, solidarisk finansiering og ansvar og en envejsventil mellem
almen og specialområdets økonomi. Derudover fremhæves behovet for investeringer i
forebyggelse og specialpædagogiske kompetencer i almenområdet samt en langsigtet og
økonomisk robust model. (se vedlagte bilag 1 Input fra skolebestyrelsernes temadrøftelse om ny
tildelingsmodel).
De perspektiver, ønsker og opmærksomhedspunkter, som er fremkommet i dialogen med både
udvalget og skolebestyrelserne, er indarbejdet i det forslag, der nu forelægges til politisk
behandling.
Forslaget skal understøtte en mere transparent og bæredygtig økonomisk styring af
skoleområdet samt skabe bedre sammenhæng mellem de politiske ambitioner om øget inklusion
og de økonomiske rammer, som skolerne arbejder indenfor.
Den nuværende tildelingsmodel på skoleområdet
Almenskolernes nuværende tildelingsmodel for 2026 afhænger af klasse- og elevtal samt
klassestørrelser.
Budgettet består af en fast og en variabel ramme. Den faste ramme dækker basisudgifter til
administration, ledelse og pædagogiske læringscentre. Den variable ramme dækker
undervisning, herunder løn, øvrige personaleudgifter og undervisningsmaterialer.
Herudover modtager skolerne tilskud til tosprogede elever samt en tildeling baseret på skolens
socioøkonomiske profil, kortlagt i 2025.
I bilag 2: Budgetbemærkninger for almenskolerne ses modellen beskrevet i
budgetbemærkningerne for 2026.
Overordnet beskrivelse af forslag til ny model
Overordnet består modellen af en tildelingsmodel til almenskolerne og et princip om forbundne
kar mellem almen- og specialundervisningsområdet i den samlede styringsmodel.
Selve tildelingsmodellen til almenskolerne indeholder to overordnede dele: en baseline-tildeling,
der skal sikre et økonomisk fundament for den almindelige undervisningsopgave, og en tildeling
til specialundervisning, støtte og læringsmiljøer, som skal understøtte skolernes muligheder for
at imødekomme forskellige behov inden for almenområdet.
Baseline-tildelingen skal sikre, at alle skoler har økonomi til at levere det lovpligtige
minimumstimetal med én underviser i hver klasse samt afholde de grundlæggende udgifter ved
at drive skole. Dermed tydeliggøres det økonomiske fundament, som skal være til stede, før der
disponeres ressourcer til yderligere støtte- og inklusionsindsatser. Baseline består af:
en skoleafhængig tildeling til ledelse og administration, som tager højde for, at alle skoler
skal have en grundlæggende ledelses- og administrationskapacitet, samtidig med at
tildelingen tilpasses skolernes størrelse,
en klasseafhængig tildeling til undervisning, der finansierer det lovpligtige
minimumstimetal med én underviser pr. klasse samt vikardækning, og som udgør
hovedparten af skolernes samlede tildeling,
en elevafhængig tildeling til øvrig drift, herunder bl.a. undervisningsmaterialer,
elevaktiviteter, IT og kompetenceudvikling, samt en særskilt tildeling til tosprogede elever.
Herudover tildeles ca. 17 mio. kr. til specialundervisning, støtte og læringsmiljøer i
almenskolerne. Midlerne skal give skolerne mulighed for at iværksætte støtte og inkluderende
indsatser ud over den grundlæggende undervisning, eksempelvis ekstra personale, tovoksenordninger, co-teaching, vejlederfunktioner, holddeling og særlige indsatser. Det er dog
væsentligt at have for øje, at en betydelig del af midlerne i dag anvendes til enkeltintegreret
støtte til konkrete elever og derfor i høj grad er bundet op på behov og lovgivning, hvorfor det
aktuelle økonomiske råderum til yderligere kapacitetsopbygning er begrænset. Det understreger
betydningen af, at eventuelt frigjorte ressourcer fra de segregerede tilbud fremover kan tilføres
denne del af almenområdet.
Som en væsentlig ændring foreslås det, at ressourcer tildeles med udgangspunkt i skoleåret
frem for budgetåret. Dermed bortfalder den nuværende forskydning på fem måneder mellem
elevgrundlag og budgettildeling, hvilket skal understøtte en tættere sammenhæng mellem
skolernes planlægning og de ressourcer, der stilles til rådighed.
Forslaget er udarbejdet inden for den eksisterende økonomiske ramme og indebærer således
ikke en samlet tilførsel af yderligere midler til skoleområdet.
Et bærende hensyn i forslaget til en ny tildelingsmodel er at understøtte udviklingen af et stærkt
almenområde, der har kapacitet til at rumme flere børn med forskellige faglige og sociale
behov. Baggrunden er en udvikling, hvor en stigende andel af eleverne visiteres fra almenskolen
til specialundervisningstilbud. Når flere elever modtager undervisning i dyrere, segregerede
tilbud, øges udgifterne på specialområdet, samtidig med at det økonomiske råderum til at udvikle
de almene læringsmiljøer begrænses. Det kan skabe en negativ spiral, hvor færre ressourcer i
almenområdet gør det vanskeligere for skolerne at imødekomme elever med særlige behov,
hvilket igen kan øge behovet for segregerede tilbud.
Et stærkt almenområde er derfor en forudsætning for at kunne ændre denne udvikling.
Målsætningen er, at flere børn og unge med behov for støtte skal kunne modtage den
nødvendige støtte som en del af deres almene skolegang og bevare en tæt tilknytning til klasseog skolefællesskabet. Det kræver, at almenskolerne har både de økonomiske ressourcer og de
faglige kompetencer til at udvikle læringsmiljøer og indsatser, der kan imødekomme forskellige
behov.
Der er ikke forudsat tilført yderligere midler til skoleområdet. En styrkelse af almenområdet skal
derfor ske gennem en bedre anvendelse af de eksisterende ressourcer og ved over tid at skabe
mulighed for at forskyde kapacitet og økonomi fra de segregerede specialundervisningstilbud til
almenskolerne. Tildelingsmodellen skal understøtte denne bevægelse ved dels at sikre et robust
økonomisk fundament under den almindelige undervisning, dels at sikre, at eventuelt frigjorte
midler på specialområdet kan geninvesteres i støtte, inkluderende indsatser og
kapacitetsopbygning i almenområdet.
Dette kommer til udtryk i princippet om forbundne kar mellem almen- og
specialundervisningsområdet. Modellen bygger på, at faglige og økonomiske prioriteringer skal
ses på tværs af det samlede skolevæsen, og at der skal være et fælles ansvar for at udvikle
løsninger, der både imødekommer det enkelte barns behov og understøtter bæredygtige
læringsmiljøer. Der foreslås derfor centralt betalingsansvar for de segregerede specialtilbud
kombineret med et fælles ledelsesmæssigt og økonomisk ansvar. Herved bæres risikoen ved
udgifter til specialtilbud solidarisk af det samlede skolevæsen frem for af den enkelte skole.
Samtidig er det et væsentligt princip, at almenområdets økonomiske fundament ikke gradvist
udhules som følge af stigende udgifter til segregerede tilbud. Modellen er derfor asymmetrisk:
Hvis udgifterne til de segregerede specialtilbud reduceres, skal frigjorte midler kunne føres
tilbage til almenområdet og anvendes til yderligere kapacitetsopbygning. Derimod lægges der
ikke op til, at almenskolernes tildeling skal kunne reduceres for at finansiere stigende udgifter til
de segregerede specialtilbud.
Forslaget er nærmere beskrevet i bilag 3 Følgenotat til tildelingsmodel skoler.
Kobling til demografimodel og tildelingsmodel på skoleområdet
Siden 2021 har skolerne fået tildelt budget igennem en tildelingsmodel der i høj grad tildeles
klasseafhængigt, dette tænkes fortsat i den nye tildelingsmodel.
Demografireguleringen af skoleområdet, sker på baggrund af en beregnet gennemsnitlig
nettoudgift pr. 6-16-årig, mens den nye budgettildelingsmodel, ligesom den eksisterende
tildelingsmodel, er baseret på en klassetildeling.
Børnetallet er faldende på Bornholm, og dermed fjerner demografireguleringen flere midler fra
området end udgifterne rent faktisk falder, og der skabes en økonomisk ubalance på
skoleområdet. Problemstillingens omfang vil blive undersøgt nærmere i forbindelse med
budgetlægningen for 2028 med henblik på at få en mere entydig sammenhæng mellem
budgettildelingen til skolerne og demografitilpasningen af skoleområdet.
Den videre proces for godkendelse af en ny tildelingsmodel på skoleområdet følger
nedenstående tidsplan.
Økonomiske konsekvenser
I det følgende beskrives, hvilke økonomiske konsekvenser det ville have haft for de enkelte
skoler, hvis forslaget til ny tildelingsmodel var blevet implementeret med virkning for skoleåret
Den samlede økonomiske ramme er uændret i den nye model. Der er således ikke tale om en
reduktion eller udvidelse af det samlede budget, men om en ændret fordeling mellem modellens
forskellige tildelingselementer og mellem skolerne.
Den samlede økonomi på almenområdet
Tabel: Samlet overblik over tildelingen i ny henholdsvis gammel tildelingsmodel
Kategori
Samlet tildeling –
Samlet tildeling –
eksisterende model
forslag til ny model
Antal
Budget
Budgetandel
Antal
Budget
Budgetandel
Elev
Klasse
Afdeling
Skole
Store klasser
2-sprogede
Socioøkonomi
I alt
Den nye model indebærer en række ændringer i sammensætningen af skolernes tildeling.
Puljen til store klasser udgår som selvstændigt tildelingselement. Puljen udgør i den
eksisterende model ca. 1,34 mio. kr., svarende til knap 1 pct. af den samlede tildeling.
Ændringen har dermed relativt begrænset betydning for den samlede økonomi, men bidrager til
at forenkle modellen og reducere antallet af særskilte tildelingselementer.
Tilsvarende udgår det særskilte afdelingsbeløb. Midlerne indarbejdes i stedet i skolernes
grundtildeling, hvor der blandt andet tages højde for skolernes størrelse og struktur. Den nye
tildeling beregnet ud fra de faktiske gennemsnitlige personaleudgifter til ledelse og
administration i 2025.
Elevtildelingen reduceres fra ca. 15,3 mio. kr. til ca. 10,3 mio. kr. Det lavere elevbeløb tager
blandt andet afsæt i det historiske forbrugsniveau. Analysen af det historiske forbrug har vist, at
en del af de midler, som hidtil er blevet tildelt gennem elevbeløbet, i praksis har været anvendt til
specialundervisning, støtte og læringsmiljøer. I den nye model flyttes en større del af disse
midler derfor til den socioøkonomiske tildeling, så finansieringen i højere grad afspejler det
formål, midlerne reelt anvendes til.
Den socioøkonomiske tildeling øges som følge heraf fra ca. 12,7 mio. kr. til ca. 17,1 mio. kr.,
svarende til en stigning på ca. 4,4 mio. kr. Den socioøkonomiske puljes andel af den samlede
tildeling stiger dermed fra 9,1 pct. til 12,2 pct.
Klassetildelingen udgør fortsat langt hovedparten af den samlede økonomi, men reduceres fra
ca. 95,5 mio. kr. til ca. 90,8 mio. kr. Andelen af den samlede tildeling falder dermed fra 68,47 pct.
til 65,06 pct.
Samlet set indebærer den nye model således først og fremmest en omfordeling mellem de
forskellige tildelingselementer.
Effekten for den enkelte skole
Den ændrede opbygning af modellen medfører også en omfordeling mellem de enkelte skoler.
Tabel 3: Fordeling og forskel mellem ny og gammel model
Skole
Eksisterende Forslag til
model
ny model
Forskel
Kongeskærskolen
Svartingedal Skole
Hans Rømer
Skolen
Paradisbakkeskolen 28.937.317
Skolerne i Rønne
I alt
Den nye model medfører en relativt begrænset omfordeling mellem skolerne. Kongeskærskolen,
Svartingedal Skole og Hans Rømer Skolen får reduceret deres tildeling med ca. 0,32-0,35 mio.
kr., svarende til mindre end 2 pct. af deres nuværende tildeling. Paradisbakkeskolen er stort set
økonomisk neutral, mens Skolerne i Rønne tilføres ca. 0,95 mio. kr.
Der vil ikke være behov for en overgangsordning ved implementeringen. De beregnede
konsekvenser af den nye model viser kun begrænsede forskydninger mellem skolerne. De
skoler, der får reduceret deres tildeling, oplever således en reduktion på mindre end 2 pct. af
deres nuværende tildeling.
På den baggrund vurderes ændringerne at være af en størrelse, som kan håndteres inden for
skolernes almindelige økonomiske planlægning.
Beslutning
Godkendt.
Kilde: Bornholms Regionskommune, Kommunalbestyrelsen, referat fra mødet torsdag 8. oktober 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.