Brøndby
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLyngby-TaarbækOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Besluttet 11. august, Teknik- og Planudvalget, Brøndby

Kommunalbestyrelsens svar til Ankestyrelsen vedr. Kirkebjerg Gårdhave

Ankestyrelsen har den 22. maj 2026 afgivet en tilsynsudtalelse på baggrund af Region Hovedstadens henvendelse vedrørende Brøndby Kommunes administration af en §8tilladelse efter jordforureningsloven og den efterfølgende ibrugtagningstilladelse for Kirkebjerg Gårdhave.

Kort fortalt

Forslaget
  • Kommunalbestyrelsen godkender vedlagte svar til Ankestyrelsen med anmodning
Hvem
Teknik- og Planudvalget, Brøndby Kommune
Hvornår
Tirsdag 11. august 2026
Status
Besluttet. Indstillingen anbefales.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller,
1. at Kommunalbestyrelsen godkender vedlagte svar til Ankestyrelsen med anmodning
om at genoptage Ankestyrelsens behandling af sagen vedrørende Region
Hovedstadens henvendelse om Brøndby Kommunes sagsbehandling på
jordforureningsområdet (bilag 1).

Sagsfremstilling

Ankestyrelsens tilsynsudtalelse
Ankestyrelsen vurderer, at kommunen på to punkter har handlet i strid med
jordforureningsloven. For det første vurderer Ankestyrelsen, at Region Hovedstadens
udtalelse efter jordforureningslovens § 8 ikke fuldt ud blev indarbejdet i § 8-tilladelsen. For
det andet vurderer Ankestyrelsen, at den endelige ibrugtagningstilladelse blev meddelt,
inden alle vilkår i § 8-tilladelsen var opfyldt. Ankestyrelsen har samtidig anmodet
Kommunalbestyrelsen om at redegøre for, hvad udtalelsen giver anledning til.

Side 1

Kommunens hidtidige indsats
Brøndby Kommune har gennem hele forløbet ført tilsyn med sagen og arbejdet for, at
boligerne kunne etableres med de nødvendige afværgeforanstaltninger til beskyttelse af
beboerne. Samtidig har kommunen gennem en årrække været i dialog med Region
Hovedstaden om håndteringen af den omfattende jordforurening i området, herunder
forurening fra naboejendommen, som begyndte at sprede sig efter at byggeriet af Kirkebjerg
Gårdhave var påbegyndt.
Der er medtaget en uddybende sagsfremstilling af denne sag i udkastet til svar til
Ankestyrelsen (bilag 1). Forvaltningen henviser også til Ankestyrelsens tilsynsudtalelse af 22.
maj 2026 (bilag 2). Udkast til svar til Ankestyrelsen er udarbejdet med bistand fra CIVITAS,
som er ekstern juridisk rådgiver. Derudover har Brøndby Kommune benyttet Norconsult som
ekstern miljørådgiver.

Forvaltningens vurdering
Forvaltningen vurderer, at Ankestyrelsens tilsynsudtalelse giver anledning til en række retlige
og faktiske bemærkninger. Efter forvaltningens vurdering belyser tilsynsudtalelsen ikke i
tilstrækkelig grad betydningen af de gennemførte afværgeforanstaltninger og den løbende
monitorering. Forvaltningen vurderer endvidere, at der er behov for en nærmere afklaring af
kommunens handlepligt og af de retlige rammer for sagen, ligesom der efter forvaltningens
opfattelse er forhold ved sagens behandling, der bør genovervejes. Disse forhold er
nærmere beskrevet i udkastet til svar til Ankestyrelsen med tilhørende bilag.

Det videre forløb
Forvaltningen anbefaler, at Kommunalbestyrelsen godkender det vedlagte svar til
Ankestyrelsen med anmodning om, at sagen genoptages. Hvis Ankestyrelsen ikke finder
grundlag for at genoptage sagen, skal Kommunalbestyrelsen på baggrund af Ankestyrelsens
svar tage stilling til det videre forløb, herunder mulighederne for at få tilsynsudtalelsen prøvet
ved Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Økonomiske konsekvenser
De økonomiske konsekvenser af Ankestyrelsens tilsynsudtalelse kan ikke afklares på
nuværende tidspunkt. De afhænger blandt andet af Ankestyrelsens stillingtagen til
kommunens anmodning om genoptagelse af sagen og af den videre afklaring af kommunens
eventuelle handlepligt.

Konsekvenser for grøn omstilling
Sagen har ingen direkte konsekvenser for den grønne omstilling.
Kirkebjerg er et byudviklingsområde med kendte jordforureninger, hvor udviklingen er
gennemført under hensyntagen til beskyttelse af mennesker og miljø. En fremtidig offentlig
indsats over for forureningskilden på Kirkebjerg Parkvej 8 vil kunne bidrage til at forbedre
forureningssituationen i området, men denne sag vedrører alene Kommunalbestyrelsens
svar på Ankestyrelsens tilsynsudtalelse.

Side 2

Beslutning

Indstillingen anbefales.

Kilde: Brøndby Kommune, Teknik- og Planudvalget, referat fra mødet tirsdag 11. august 2026, punkt 1. Læs den originale sag hos kommunen.