På dagsordenen 4. november, Økonomiudvalget, Brøndby
Orientering om danmarkskortet med omgørelsesprocenter for 2025
Socialministeriet offentliggør hvert år et kommuneopdelt danmarkskort med det forudgående års omgørelsesprocenter i Ankestyrelsens afgørelser i klagesager på dele af socialområdet og børneområdet. Kommunerne er forpligtet til at behandle sagen på et kommunalbestyrelsesmøde.
Kort fortalt
- Forslaget
- Orienteringen tages til efterretning.
- Hvem
- Økonomiudvalget, Brøndby Kommune
- Hvornår
- Onsdag 4. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad betyder det for dig?
Du mærker ikke noget direkte i hverdagen. Sagen orienterer om, hvor ofte Ankestyrelsen i 2025 ændrede, ophævede eller sendte Brøndbys afgørelser om hjælp efter serviceloven og barnets lov tilbage til kommunen: 49 % af 115 afgørelser mod landsgennemsnittet på 47 %. Har du klaget over en afgørelse, kan tallene sige noget om, hvor ofte kommunens afgørelser holder.
Berører især Familier med børn med handicap i Brøndby Voksne med handicap i Brøndby Borgere, der klager over afgørelser om hjælpemidler
For og imod
For
- Giver et åbent billede af kvaliteten i kommunens afgørelser, fordi tallene sammenlignes med både sidste år og landsgennemsnittet.Forvaltningen
- Er ikke dårligere end landet som helhed: 49 % mod 47 % på socialområdet, og under landsgennemsnittet på både børne- og voksenhandicap.Forvaltningen
- Stigningen skyldes til dels ændret lovgivning og praksis i Ankestyrelsen på hjælpemiddelområdet og ikke kun kommunens egen sagsbehandling.Forvaltningen
Imod
- Næsten halvdelen af de behandlede klager endte med ændring, ophævelse eller hjemvisning, og 47 sager blev sendt tilbage til kommunen.Forvaltningen
- Omgørelsesprocenten steg på alle tre kort, og afgørelserne er mere end fordoblet på voksenhandicap, hvor flere sager er sendt tilbage.Forvaltningen
- Hjemvisninger kan betyde, at borgere venter længere på afklaring, også når kommunen til sidst træffer samme afgørelse.Forvaltningen
Argumenterne er samlet af Sagsvagt med hjælp fra AI ud fra kommunens egen tekst. De er ikke Sagsvagts holdning. Læs hele sagen herunder.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 4. november 2026. Du finder dem på brondby.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Social- og Sundhedsforvaltningen og Børne-, Kultur- og Idrætsforvaltningen indstiller,
1. at orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Danmarkskortets opbygning
Danmarkskortet består af dele af Ankestyrelsens ankestatistik, som der orienteres om i det
forudgående punkt på dagsordenen (sag nummer 6). På grund af denne tætte kobling er der
overlappende indhold i de to punkter.
Danmarkskortet indeholder tre kort for hver kommune:
Kort for socialområdet generelt: Heri indgår alle bestemmelser i serviceloven og barnets
lov, hvor der er kommunal klageadgang - 61 paragraffer.
Kort specifikt for særlige bestemmelser på børnehandicapområdet: Heri indgår udvalgte
bestemmelser fra barnets lov samt fra serviceloven vedr. børnehandicapområdet - 6
paragraffer. Det er en delmængde af kortet for socialområdet generelt, som der sættes
særligt fokus på.
Kort specifikt for særlige bestemmelser på voksenhandicapområdet: Heri indgår udvalgte
bestemmelser fra serviceloven - 4 paragraffer. Det er en delmængde af kortet for
socialområdet generelt, som der sættes særligt fokus på.
I bilag 1 ses, hvilke bestemmelser, der indgår i kortene.
Ankestyrelsen kan stadfæste, hjemvise eller ændre/ophæve en påklaget afgørelse.
Stadfæstelse: Styrelsen er enig i afgørelsen. Der sker ingen ændringer i afgørelsen.
Ændring/ophævelse: Styrelsen er helt eller delvist uenig i afgørelsen og ændrer/ophæver
den.
Hjemvisning til fornyet behandling: Hvis der for eksempel mangler væsentlige oplysninger
i en sag, sender styrelsen sagen tilbage til myndigheden, som skal genoptage sagen og
Side 1
afgøre den på ny. Det kan føre til en anden afgørelse, men det kan også være, at
oplysningerne ikke rykker ved det oprindelige resultat, og at kommunen derfor skal træffe
den samme afgørelse igen.
Styrelsen kan også afvise at realitetsbehandle en klage, hvis formelle krav ikke er opfyldt –
for eksempel hvis klagefristen er overskredet, klageren ikke er klageberettiget eller
afgørelsen ikke kan påklages, fordi kommunens afgørelse er endelig.
Statistikken indeholder også omgørelsesprocenter. Omgørelsesprocenten viser andelen af
realitetsbehandlede klager, som bliver ændret, ophævet eller hjemvist til fornyet behandling.
Omgørelsesprocenten kan derfor også indeholde ankesager, som efter fornyet behandling
fører til samme afgørelse som den påklagede afgørelse, jf. ovenfor.
Nedenfor er der en gennemgang og kommentering af danmarkskortene.
Socialområdet generelt
Danmarkskortet for socialområdet generelt viser, at Ankestyrelsen i 2025 traf 115 afgørelser
vedrørende Brøndby Kommune. I 2024 var der 63 afgørelser.
Stadfæstet: 59 afgørelser (35 i 2024)
Ændret/ophævet: 9 afgørelser (4 i 2024)
Hjemvist: 47 afgørelser (24 i 2024)
Omgørelsesprocent Brøndby: 49 % (44 % i 2024)
Omgørelsesprocent landsgennemsnit: 47 % (45 % i 2024)
Omgørelsesprocenten er på 49 procent i 2025, det er en stigning fra 44 procent i 2024. De
fleste omgjorte afgørelser er hjemvist til fornyet behandling i kommunen.
Kortet for socialområdet generelt vedrører serviceloven og barnets lov. Stigningen i
påklagede afgørelser og i omgørelsesprocenten handler i ganske stort omfang om ændret
lovgivning og praksis i Ankestyrelsen på dele af hjælpemiddelområdet inden for serviceloven.
Børnehandicapområdet
I 2025 traf Ankestyrelsen 8 afgørelser vedrørende udvalgte bestemmelser på
børnehandicapområdet, i 2024 var der 11 afgørelser.
Stadfæstet: 4 afgørelser (7 i 2024)
Ændret/ophævet: 1 afgørelse (1 i 2024)
Hjemvist: 3 afgørelser (3 i 2024)
Omgørelsesprocent Brøndby: 50 % (36 % i 2024)
Omgørelsesprocent landsgennemsnit: 59 % (49 % i 2024)
Omgørelsesprocenten er på 50 procent i 2025. Det er en stigning fra 36 procent i 2024 inden
for de seks udvalgte paragraffer, men fortsat klart under landsgennemsnittet. De fleste
omgjorte afgørelser er hjemvist til fornyet behandling i kommunen.
Der er ikke omgjort flere sager, men procenten stiger, fordi der har været færre påklagede
afgørelser. I de to forudgående år var der et stort fald i omgørelsesprocenten for disse
bestemmelser i Brøndby Kommune.
Der er en løbende faglig og organisatorisk udvikling af området, som blandt andet bygger
videre på anbefalingerne fra taskforce-forløbet på børnehandicapområdet. Der er fokus på
tæt ledelsesmæssig sparring, for eksempel skal alle afgørelser med helt eller delvist afslag
Side 2
godkendes af en teamleder. Det skal blandt andet bidrage til at sikre, at sagerne er
tilstrækkeligt oplyst.
Voksenhandicapområdet
I 2025 traf Ankestyrelsen 10 afgørelser vedrørende udvalgte bestemmelser på
voksenhandicapområdet, i 2024 var der 4 afgørelser.
Stadfæstet: 7 afgørelser (3 i 2024)
Ændret/ophævet: 0 afgørelser (0 i 2024)
Hjemvist: 3 afgørelser (1 i 2024)
Omgørelsesprocent Brøndby: 30 % (25 % i 2024)
Omgørelsesprocent landsgennemsnit: 43 % (40 % i 2024)
Omgørelsesprocenten er på 30 procent i 2025, det er en stigning fra 25 procent i 2024.
Begge år er fortsat under landsgennemsnittet. Alle omgjorte afgørelser er hjemvist til fornyet
behandling i kommunen.
Der er tale om ganske få påklagede afgørelser i hver paragraf og om et meget komplekst
lovgrundlag. Afdelingen har fokus på og arbejder fortsat systematisk med at udarbejde bedre
og mere nøjagtige afgørelser. Det sker ved, at sagsbehandlerne løbende kommer på
opfølgende kurser, og ved tæt sparring med afdelingens juridiske konsulent og faglige
koordinator om alle afgørelser, der træffes i afdelingen.
Proportionalitet - antal ydelser
Danmarkskortet viser også, hvor mange ydelser borgere i Brøndby Kommune samlet set
modtog på de pågældende paragraffer året forinden, det vil sige i 2024. Antallet er baseret
på registerdata fra Danmarks Statistik. De indeholder en forsinkelse, men indgår alligevel i
danmarkskortet for at give et vist billede af proportionaliteten.
Antallet af modtagere af en ydelse er ikke det samme som antallet af afgørelser i kommunen.
Antallet af modtagere omfatter samtlige personer, der modtager en indsats uafhængigt af,
om afgørelsen til indsatsen ligger flere år tilbage.
Kortet for socialområdet generelt: I 2024 modtog borgere i Brøndby Kommune samlet
3.729 ydelser inden for de omfattede 61 paragraffer.
Kortet for børnehandicapområdet: I 2024 modtog borgere i Brøndby Kommune
samlet 336 ydelser inden for de omfattede 6 paragraffer.
Kortet for voksenhandicapområdet: I 2024 modtog borgere i Brøndby Kommune
samlet 106 ydelser inden for de omfattede 4 paragraffer.
Økonomiske konsekvenser
Ingen bemærkning.
Konsekvenser for grøn omstilling
Der er ingen direkte konsekvenser for den grønne omstilling.
Bilag
- Bilag 1 – Paragraffer i danmarkskortene
- Side 3
- Decision history
- Børne- og Skoleudvalget - 2026-2029, 21.10.2026, Punkt 8
- Indstillingen anbefales.
- Høringssvar fra Handicaprådet er modtaget.
- Ældre- og Omsorgsudvalget - 2026-2029, 21.10.2026, Punkt 3
- Indstillingen anbefales.
- Beskæftigelses-, Handicap- og Socialudvalget - 2026-2029, 21.10.2026, Punkt 7
- Indstillingen anbefales.
Kilde: Brøndby Kommune, Økonomiudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 4. november 2026, punkt 12. Læs den originale sag hos kommunen.