Spring til indholdet
Brøndby
Skift kommune
KøbenhavnBrøndbyAlle kommuner

På dagsordenen 4. november, Økonomiudvalget, Brøndby

Budgetopfølgning pr. 31. august 2026, Økonomiudvalget

Det samlede resultat af budgetopfølgning pr. 31. august 2026 og skal godkende de bevillingsmæssige ændringer under udvalget i forbindelse med budgetopfølgningen. Budgetopfølgningen pr. 31. august 2026 viser et forventet merforbrug på 2,6 mio. kr. på serviceudgifter.

Budget og økonomi

Kort fortalt

Forslaget
  • Budgetopfølgningen pr. 31. august 2026 godkendes
  • Tillægsbevillinger under Økonomiudvalget godkendes jf. notat og bilag 1
  • Vedhæftede budgetopfølgning på anlæg for Brøndby Kommune godkendes jf. bilag

Og 1 punkter mere i indstillingen herunder.

Hvem
Økonomiudvalget, Brøndby Kommune
Hvornår
Onsdag 4. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad betyder det for dig?

Sagen er ren regnskabsopfølgning og ændrer ikke noget direkte i din hverdag. Kommunen forventer et merforbrug på 2,6 mio. kr. på Økonomiudvalgets serviceudgifter og et mindreforbrug på 34,3 mio. kr. på anlæg, fordi bl.a. renovering af Blok B og tag og kælder på UCN 10. klasseskolen er forsinket.

Berører især Elever og ansatte på Brøndbyvester Skole (SFO'en er genhuset) Brugere af kommunens bygninger med skimmelproblemer Elever på UCN 10. klasseskolen

For og imod

For

  • Giver overblik over kommunens økonomi og lader politikerne rette budgettet til, så det følger virkeligheden.Forvaltningen
  • Samlet drift viser et forventet mindreforbrug på 66,7 mio. kr., og servicerammen vurderes overholdt ved årets udgang.Forvaltningen

Imod

  • Koster mere end budgetteret: 5,2 mio. kr. i merforbrug på bygningsdrift, bl.a. 3,2 mio. kr. til skimmelrengøring.Forvaltningen

Argumenterne er samlet af Sagsvagt med hjælp fra AI ud fra kommunens egen tekst. De er ikke Sagsvagts holdning. Læs hele sagen herunder.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 4. november 2026. Du finder dem på brondby.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Økonomiafdelingen indstiller,
1. at budgetopfølgningen pr. 31. august 2026 godkendes,
2. at tillægsbevillinger under Økonomiudvalget godkendes jf. notat og bilag 1,
3. at vedhæftede budgetopfølgning på anlæg for Brøndby Kommune godkendes jf. bilag
2, og
4. at vedhæftede opfølgninger på budgetforligene 2025 og 2026 tages til orientering, jf.
bilag 3 og 4.

Sagsfremstilling

Budgetopfølgning for Brøndby Kommune
I forbindelse med årets midtvejsregulering er kommunens budget for 2026 tilpasset de
seneste økonomiske forudsætninger og ændringer i lovgivningen, herunder lov- og
cirkulæreprogram samt pris- og lønregulering.
Brøndby Kommunes samlede driftsøkonomi udviser et forventet mindreforbrug på 66,7 mio.
kr. inkl. servicerammepuljen og pulje til reformimplementering.
På serviceudgifterne forventes samlet set et merforbrug på 0,6 mio. kr., som dækker over
både mer- og mindreforbrug på tværs af områder. Merforbruget kan blandt andet henføres til
et stigende aktivitets- og udgiftsniveau på det specialiserede voksenområde. På
børneområdet forventes ligeledes et merforbrug, særligt på fritvalgsområdet og
specialundervisning. Merforbruget modsvares blandt andet af et mindreforbrug på
dagtilbudsområdet.

Side 1

Kommunens forventede serviceudgifter ligger tæt på servicerammen. Økonomiafdelingen
vurderer, at Brøndby Kommune overholder servicerammen ved årets udgang. Det er derfor
fortsat vigtigt, at der udvises økonomisk tilbageholdenhed i resten af året.
På den øvrige drift forventes et mindreforbrug på 5,1 mio. kr., som skyldes flere
refusionsindtægter end budgetteret på det specialiserede voksenområde.
På overførselsområdet forventes et samlet mindreforbrug på 45,0 mio. kr. Mindreforbruget
skyldes primært, at det afsatte udgiftsbudget til Vestegnens Sprog- og Kompetencecenter
ikke forventes anvendt i indeværende år.
På anlægsområdet viser prognosen et forventet mindreforbrug på 108,0 mio. kr.
Mindreforbruget skyldes primært forskydninger og forsinkelser i gennemførelsen af en række
anlægsprojekter.

Budgetopfølgning for Økonomiudvalget
Der forventes et merforbrug på 2,6 mio. kr. på serviceudgifter, et lille mindreforbrug på øvrige
driftsudgifter samt budgetoverholdelse på overførselsudgifter.
Nedenfor redegøres for de væsentligste afvigelser.

Politikområdet: Politisk organisation (-0,2)
Der forventes et merforbrug på 0,2 mio. kr., som primært skyldes stigning i kontingent til
Kommunernes Landsforening som følge af stigende indbyggertal.

Politikområdet: Administrativ organisation - rådhuspersonale mv. (-5,3)
Afvigelsen skydes at indtægtsbudgettet vedr. administrationsbidrag på renovationsområdet
søges omplaceret fra Teknik- og Miljøforvaltningen til budgetområdet ”overheadindtægter”.

Politikområdet: Puljer mv. (8,4)
Der forventes et samlet mindreforbrug på 8,4 mio. kr. Mindreforbruget skyldes primært færre
udgifter til tjenestemandspension samt omplacering af indtægtsbudget på 5,2 mio. kr. vedr.
administrationsbidrag på renovationsområdet. Herudover forventes et merforbrug på 0,5 mio.
kr. vedr. direktørlønninger som følge af fratrædelsesaftaler, færre overheadindtægter på 0,2
mio. kr. fra botilbuddene samt en ikke realiseret effektiviseringsgevinst på 1,1 mio. kr.
Servicerammepuljen er pr. 31. august 2026 på 11,5 mio. kr.

Politikområdet: Fællesudgifter (-0,3)
Der forventes et merforbrug som primært vedr. forsikringspræmier. Merforbruget skyldes
stigning i antallet af arbejdsskader og dermed et øget behov for sagsbehandling.

Side 2

Politikområdet: Bygningsdrift (5,2)
Der forventes et samlet merforbrug på 5,2 mio. kr. Merforbruget vedr. primært udgifter til
skimmelrengøring på 3,2 mio. kr., øget varmeforbrug på 1,0 mio. kr. som følge af den kolde
vinter samt et netto merforbrug på 1,0 mio. kr. vedr. genhusning af Brøndbyvester Skoles
SFO og huslejeindtægter fra lægeklinikken på Søndre Ringvej 55.

En oversigt over tillægsbevillingerne kan ses i bilag 1
Anlæg på Økonomiudvalgets område
Det samlede korrigerede budget til anlægsområdet på Økonomiudvalgets område udgør
139,2 mio. kr. Heraf 145,9 mio. kr. inden for rammen og -6,7 mio. kr. uden for rammen.
Det samlede forventede regnskab udgør 104,9 mio. kr. Heraf 111,6 mio. kr. inden for
rammen og -6,7 mio. kr. uden for rammen. Det forventede regnskab forventes dermed at
ligge 34,3 mio. kr. under det korrigerede budget. Mindreforbruget kan primært henføres til
tidsmæssige forskydninger på projektet omhandlende Renovering af Blok B, som følge af
behov for omprojektering af ventilation, og projektet omhandlende renovering af tag og
kælder på UCN 10. klasseskolen, som følge af fund i tagbærende konstruktion.
På anlægsområdet forventes et mindreforbrug på 34,3 mio. kr.
Oversigt over detaljerede statusbeskrivelser på projektniveau, samt ansøgte
tillægsbevillinger fremgår af bilag 2.

Økonomiske konsekvenser
Der forventes et merforbrug på 2,6 mio. kr. på serviceudgifter på Økonomiudvalgsområdet.
På øvrige driftsudgifter forventes et lille mindreforbrug mens der forventes
budgetoverholdelse på overførselsudgifter.
På anlægsområdet forventes et mindreforbrug på 34,3 mio. kr.

Konsekvenser for grøn omstilling
Der er ingen direkte konsekvenser for den grønne omstilling.

Side 3

Kilde: Brøndby Kommune, Økonomiudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 4. november 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.