Brønderslev
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 14. september, Teknisk Udvalg, Brønderslev

Orientering om arbejdet med Hærvejen

Sagsforløb: TU/FKT/KB Projektet om Udvikling Hærvejen har udarbejdet en ny strategiplan for udviklingen af Hærvejen som vandre- og cykelrute i 2026-2030. Brønderslev Kommune er en af de 15 kommuner, som er del om samarbejdet med foreningen Udvikling Hærvejen.

Trafik og cyklerKultur og fritid

Bydele i sagen: Klokkerholm

Kort fortalt

Hvem
Teknisk Udvalg, Brønderslev Kommune
Hvornår
Mandag 14. september 2026
Status
Besluttet. Orienteringen blev taget til efterretning af et flertal i udvalget.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Strategiplanen er udarbejdet i samarbejde mellem foreningen Udvikling Hærvejen, BARK, kommuner og destinationsselskaber. Strategiplanen bygger på erfaringer fra 2022-2025 og har til formål at styrke Hærvejen som en samlet, attraktiv destination. Strategiplanen har ligeledes til formål at skabe en klar retning for at styrke en national og international attraktion gennem samarbejde, kvalitetsløft, bedre services, stærkere formidling samt datadrevet udvikling. Udvikling Hærvejen lægger vægt på, at strategiplanen tager højde for natur, kulturhistorie samt lokale særkender. Projektet om Udvikling Hærvejen er støttet af Nordea-fonden.
Hovedpunkter fra strategiplanen:
Stærkt udgangspunkt - Hærvejen er en lang og populær rute med over 400.000 brugere (2021–2024) og en tydelig historisk, kulturel og naturoplevelsesmæssig profil. Unikke styrker - Ruten skiller sig ud med sin kombination af natur, kulturhistorie, pilgrimsidentitet, variation, længde og høje kvalitet. Ambitiøs vision - Målet er at gøre Hærvejen til en ikonisk rute med både lokal værdi og international tiltrækningskraft. Bæredygtig udvikling i fokus - Indsatsen skal styrke turisme, lokalt erhverv, sundhed og fællesskaber på en bæredygtig måde. 5 centrale indsatsområder (2026–2030) - Udviklingen samles om: forbedring af ruten, bedre services, stærkere formidling/branding, brug af data (vidensgrundlag) samt styrket

samarbejde mellem aktører. Fælles udviklingsprincipper - Fokus på kvalitet, natur, kulturhistorie, lokale særkender, helårsoplevelser og at bygge videre på det eksisterende – altid i samarbejde. Stærk organisering - Sekretariatet Udvikling Hærvejen koordinerer indsatsen i tæt samarbejde med 15 kommuner og destinationsselskaber.
Fagforvaltningen for Klima, Teknik og Kultur bemærker, at den fulde strategiplan er vedlagt denne sag.
I Brønderslev Kommune arbejdes der lokalt med følgende projekter:
Omlægningen i Manna-Thise er fastlagt. I foråret 2027 kan der ses nye piktogrammer til wayfinding. Derudover arbejdes der blandt andet på ny skiltning og indkøb af bænke. Cykelruten er blevet omlagt. Ruten er ændret således den ikke passerer motorvej, men i stedet viser vej igennem Try. Hærvejsperlen er godt på vej. I samarbejde med Frederikshavn Kommune arbejdes der med en indvielse af hærvejsperlen i ultimo oktober. På nuværende tidspunkt arbejdes der med at undersøge stier med fredningsnævnet. Vandreruten fra Klokkerholm til Ørum. Fagforvaltningen for Klima, Teknik og Kultur er på nuværende tidspunkt undersøgende på, om det er muligt at få hjælp til lodsejer-dialog igennem Udvikling Hærvejen og Geopartner.
Fagforvaltningen for Klima, Teknik og Kultur bemærker, at der i Brønderslev Kommune er søgt 1,6 millioner kr. fra Nordea-fonden til udvikling af Hærvejen i Brønderslev Kommune. Fagforvaltningen bemærker yderligere, at de 1,6 millioner kr. er søgt til forudbestemte initiativer, som kan ses i vedlagte projektbeskrivelse.
Personalemæssige konsekvenser
Ingen.

Indstilling

Fagforvaltningen for Klima, Teknik og Kultur indstiller, at Teknisk Udvalg, Klima- og Beredskabsudvalget samt Fritids-, Kultur- og Turismeudvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning af et flertal i udvalget.
H.C. Holst (V) tog ikke orienteringen til efterretning.
Præsentation vedlagt som bilag.

Kilde: Brønderslev Kommune, Teknisk Udvalg, referat fra mødet mandag 14. september 2026, punkt 13. Læs den originale sag hos kommunen.