Besluttet 10. september, Ældre- og Sundhedsudvalg, Dragør
Beslutning - Screening af frivillige på ældreområdet (samspil med pårørende og civilsamfund)
: ÆLDRE- OG SUNDHEDSUDVALG DEN 10-09-2026 Godkendt. Christian Hansen (C) var indkaldt som stedfortræder for Theis Guldbech (C).
Kort fortalt
- Hvem
- Ældre- og Sundhedsudvalg, Dragør Kommune
- Hvornår
- Torsdag 10. september 2026
- Status
- Besluttet. : ÆLDRE- OG SUNDHEDSUDVALG DEN 10-09-2026 Godkendt. Christian Hansen (C) var indkaldt som stedfortræder for Theis Guldbech (C). Sagsfremstilling: Administrationen vurderer, at der ikke er lovkrav om screening eller indhentelse af straffeattest for frivillige, såsom besøgsvenner, der kommer i ældre borgeres private hjem.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Beslutning
: ÆLDRE- OG SUNDHEDSUDVALG DEN 10-09-2026 Godkendt.
Christian Hansen (C) var indkaldt som stedfortræder for Theis Guldbech (C).
Sagsfremstilling: Administrationen vurderer, at der ikke er lovkrav om screening eller indhentelse af straffeattest for frivillige, såsom besøgsvenner, der kommer i ældre borgeres private hjem. Dette adskiller sig fra børneområdet, hvor der efter reglerne om børneattester i en række tilfælde skal indhentes børneattest for personer, der som led i deres opgaver har direkte kontakt med børn under 15 år.
På ældreområdet er det således som udgangspunkt op til den enkelte frivillige organisation eller forening at fastsætte rammerne for screening af frivillige og beslutte, hvad en sådan screening skal omfatte.
Nuværende praksis i Besøgstjenesten (Dragør Kommune) Aktivitetshuset Wiedergården huser den kommunale Besøgstjeneste, som koordinerer frivillige besøg hos ældre borgere i Dragør Kommune, der oplever ensomhed eller har svært ved at komme ud.
Besøgstjenestens koordinator gennemfører en indledende screening af alle nye besøgsvenner via en personlig samtale. Formålet med samtalen er at afdække den frivilliges motivation, modenhed og egnethed til opgaven.
I forbindelse med opstarten udleveres desuden faste retningslinjer for opgaven. Heri præciseres det, at de frivillige:
Er underlagt tavshedspligt. Ikke må udføre opgaver, der påhviler den kommunale hjemmepleje.
Under ingen omstændigheder må have økonomiske mellemværender med borgeren.
Besøgstjenesten indhenter ikke straffeattest på de frivillige besøgsvenner.
Praksis i landsdækkende organisationer og nabokommuner Administrationen har indhentet oplysninger om screeningspraksis fra hhv. Ældre Sagen og Røde Kors (Projekt Plejehjemsven). Begge organisationer beskriver en model, der ligger meget tæt op ad Besøgstjenesten i Dragør. Den eneste afvigelse er, at frivillige i Røde Kors’ projekt underskriver en formel frivilligaftale om at efterleve organisationens generelle betingelser. Hverken Ældre Sagen eller Røde Kors anvender systematisk indhentelse af straffeattester til denne type besøg.
Administrationen har endvidere afdækket praksis i flere kommuner under Sundhedsråd Amager og Vestegnen. Ingen af de adspurgte kommuner har en tilsvarende kommunal besøgstjeneste i eget regi, og de har derfor ikke fastlagt en kommunal praksis på området.
Mulige barrierer for rekruttering Et krav om obligatorisk indhentelse af straffeattest vil indebære et yderligere kontrol- og administrationselement i rekrutteringen af frivillige og kan potentielt opleves som en barriere for nogle borgere, der ønsker at engagere sig som besøgsvenner. Samtidig skal dette hensyn afvejes over for hensynet til den enkelte ældre borgers tryghed, når en frivillig får adgang til borgerens private hjem. Administrationen vurderer, at den nuværende praksis i Besøgstjenesten indebærer en relevant screening af de frivillige gennem personlig samtale, forventningsafstemning og klare retningslinjer for besøgsvennernes rolle. Praksis er samtidig på linje med de undersøgte landsdækkende organisationer.
Administrationen er ikke bekendt med tidligere hændelser eller sager i Dragør Kommune, som involverer svigt eller udnyttelse fra frivillige besøgsvenner i ældres hjem. På den baggrund vurderer administrationen, at der aktuelt ikke er grundlag for at indføre et generelt krav om indhentelse af straffeattest. Administrationen vil fortsat være opmærksom på området og vil tage praksis op til fornyet vurdering, hvis erfaringer eller konkrete hændelser giver anledning hertil.
Love/Regler: Ingen bemærkninger.
Økonomi/Personaleforhold: Ingen bemærkninger.
Kommunikation/Høring: Ældrerådet.
Relation til politikker: Ingen bemærkninger.
BESLUTNINGSPROCES: Ældre- og Sundhedsudvalget den 10. september 2026.
Punkt 4: Beslutning - Tilsynsrapport for Dragør Kommunes Hjemmesygepleje 26/4151 Fraværende: Theis Guldbech (C)
Kilde: Dragør Kommune, Ældre- og Sundhedsudvalg, referat fra mødet torsdag 10. september 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.