Besluttet 10. august, Økonomiudvalget, Fanø
Drøftelse: Politisk aftale om ikke at anvende valgplakater i Fanø Kommune
Det indstilles, at de partier og lister, der er repræsenteret i byrådet, drøfter, om man frivilligt vil forpligte sig til ikke at anvende valgplakater i Fanø Kommune, samt at øvrige opstillingsberettigede partier og kandidater opfordres til at tilslutte sig denne praksis.
Kort fortalt
- Hvem
- Økonomiudvalget, Fanø Kommune
- Hvornår
- Mandag 10. august 2026
- Status
- Besluttet. Økonomiudvalget indstiller, at partier og lister, der er repræsenteret i byrådet, forpligter sig til ikke at anvende valgplakater i Fanø Kommune, samt at øvrige opstillingsberettigede partier og kandidater opfordres til at tilslutte sig denne praksis.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Byrådet har senest den 18. april 1988 bekræftet, at de forskellige partier forsat var enige om
ikke at foretage plakatophængning i forbindelse med valg i Fanø Kommune. Aftalen har siden
fungeret som en lokal politisk praksis.
Efter gældende lovgivning har opstillingsberettigede partier og kandidater adgang til at
ophænge valgplakater på offentlige veje og private fællesveje i byer og bymæssige områder i
en nærmere fastsat periode omkring valgdagen.
Reglerne indebærer, at valgplakater, der er ophængt i overensstemmelse med vejlovgivningen
og naturbeskyttelseslovgivningen, ikke kan forbydes eller nedtages af kommunen alene med
henvisning til et generelt kommunalt ønske om at undgå valgplakater.
Byrådet kan derimod som politisk organ opfordre til, at de partier og lister, der er repræsenteret
i byrådet, frivilligt forpligter sig til ikke at anvende valgplakater i Fanø Kommune, og kan
opfordre øvrige opstillingsberettigede partier og kandidater til at tilslutte sig denne praksis. En
sådan politisk tilkendegivelse indebærer ikke begrænsning af den lovlige adgang til
valgplakatophængning efter vejlovgivningen. Et parti eller en kandidat har derfor fortsat ret til at
hænge valgplakater op, så længe reglerne i vejlovgivningen overholdes.
Lovgrundlag, planer og politikker
§ 84 og § 85 i Lov om offentlige veje
§ 66 a og § 66 b i Lov om private fællesveje
Økonomiske konsekvenser
Ikke relevant.
Indstilling
Det indstilles, at de partier og lister, der er repræsenteret i byrådet, drøfter, om man frivilligt vil
forpligte sig til ikke at anvende valgplakater i Fanø Kommune, samt at øvrige
opstillingsberettigede partier og kandidater opfordres til at tilslutte sig denne praksis.
Beslutning
Økonomiudvalget indstiller, at partier og lister, der er repræsenteret i byrådet, forpligter sig til
ikke at anvende valgplakater i Fanø Kommune, samt at øvrige opstillingsberettigede partier og
kandidater opfordres til at tilslutte sig denne praksis.
Kilde: Fanø Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet mandag 10. august 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.