Besluttet 2. september, Hovedudvalget, Faxe
Drøftelse | Sygefraværsindsats med Jan Hjølund - 30 min
Formanden indstiller, at Hovedudvalget tager status på sygefraværsindsatsen og det hidtidige samarbejde med den eksterne konsulent, Jan Hjøllund, til efterretning, herunder hans orientering fra dagens møde om foreløbige erfaringer, observationer og opmærksomhedspunkter fra den første del af indsatsen.
Kort fortalt
- Hvem
- Hovedudvalget, Faxe Kommune
- Hvornår
- Onsdag 2. september 2026
- Status
- Besluttet. Det oplæg, som blev præsenteret på mødet, er vedlagt som bilag 1. Jan Hjøllund orienterede om sine foreløbige indtryk fra de indledende møder. Han oplevede møderne som meget konstruktive og gav udtryk for, at der generelt er en god ledelseskultur i kommunen. I oplægget pegede Jan på flere centrale perspektiver i arbejdet med sygefravær.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Som led i kommunens arbejde med at nedbringe sygefraværet blev der i juni 2026 igangsat en
styrket sygefraværsindsats i samarbejde med ekstern konsulent Jan Hjøllund. Indsatsen
omfatter arbejdspladser fra Center for Børn, Unge & Familier, Center for Social, Sundhed &
Pleje samt Center for Teknik, Miljø & Service og har til formål at styrke den forebyggende og
ledelsesmæssige tilgang til sygefravær. Der er særligt fokus på at forebygge langvarigt
sygefravær gennem tidlig opmærksomhed og opfølgning samt på at understøtte en mere
systematisk og databaseret praksis i arbejdet med sygefravær.
Indsatsen blev indledt med et fælles kick-off den 2. juni 2026, hvor Jan Hjøllund præsenterede
tilgangen til indsatsen og det datamæssige grundlag for de deltagende ledere. Indsatsen er
tilrettelagt som et etårigt forløb, hvor der hver måned udsendes datarapporter for de
deltagende arbejdspladser og afholdes ledermøder med udgangspunkt i de aktuelle data. På
møderne deltager den enkelte leder sammen med relevante ledelsesniveauer, HR og Jan
Hjøllund. Den faste månedlige opfølgning skal sikre, at der gennem hele forløbet arbejdes
kontinuerligt og systematisk med udviklingen i sygefraværet.
Første runde af ledermøder er nu gennemført, og alle arbejdspladser, der er omfattet af
indsatsen, har deltaget. Møderne tager udgangspunkt i den enkelte arbejdsplads og dens
konkrete sygefraværsdata og har fokus på udviklingen i sygefraværet, relevante
opmærksomhedspunkter og mulige ledelsesmæssige handlinger. Formålet er at understøtte
lederne i den løbende forebyggelse og opfølgning og samtidig skabe en systematisk tilgang til
arbejdet med sygefravær.
De månedlige datarapporter udgør et centralt grundlag for dialogen på ledermøderne og giver
blandt andet et overblik over det samlede sygefravær, sygefraværet eksklusive langtidssyge,
andelen af medarbejdere med fravær samt udviklingen blandt medarbejdere med hyppigt
fravær og nyansatte medarbejdere. Data anvendes til at identificere mønstre og
opmærksomhedspunkter og dermed understøtte en tidligere ledelsesmæssig opmærksomhed
på områder, hvor der kan være behov for handling. Den månedlige kadence gør det samtidig
muligt at følge udviklingen på den enkelte arbejdsplads over tid og løbende følge op på de
opmærksomhedspunkter, der identificeres.
Indsatsen fortsætter gennem resten af det etårige forløb med månedlige datarapporter og
ledermøder, hvor der løbende følges op på udviklingen i sygefraværet og arbejdet på de
enkelte arbejdspladser.
Jan Hjøllund deltager under behandlingen af punktet på Hovedudvalgets møde og vil give sin
status på arbejdet indtil videre samt præsentere sine overordnede observationer og erfaringer
fra den første del af indsatsen. Hovedudvalget får dermed både en status på det hidtidige
arbejde og den eksterne konsulents perspektiv på erfaringerne fra indsatsen og det videre
forløb.
Indstilling
Formanden indstiller, at Hovedudvalget tager status på sygefraværsindsatsen og det hidtidige
samarbejde med den eksterne konsulent, Jan Hjøllund, til efterretning, herunder hans
orientering fra dagens møde om foreløbige erfaringer, observationer og
opmærksomhedspunkter fra den første del af indsatsen.
Beslutning
Ekstern konsulent Jan Hjøllund deltog under punktet. Det oplæg, som blev præsenteret
på mødet, er vedlagt som bilag 1.
Jan Hjøllund orienterede om sine foreløbige indtryk fra de indledende møder. Han
oplevede møderne som meget konstruktive og gav udtryk for, at der generelt er en god
ledelseskultur i kommunen.
I oplægget pegede Jan på flere centrale perspektiver i arbejdet med sygefravær. Blandt
andet fremhævede han, at løsningen ikke nødvendigvis er at afskedige medarbejdere
med sygefravær, men at der i stedet bør arbejdes nuanceret og systematisk med
forebyggelse, opfølgning og fastholdelse. Han fremhævede desuden, at en væsentlig
positiv fortælling er, at mere end 60 % af kommunens medarbejdere har et lavt
sygefravær.
Det stod under punktet klart, at den afsatte tid på 30 minutter ikke var tilstrækkelig til en
grundig drøftelse. Da det er vigtigt, at Hovedudvalget er godt klædt på til at kunne
understøtte og være ambassadører for indsatsen, blev det besluttet, at Jan deltager på
det kommende dialogmøde mellem Hovedudvalget og Chefforum den 5. november 2026.
Der afsættes 1,5 time til drøftelsen.
Fraværende: Lars Mørk, Katrine Dalgaard Salkola, Vibeke Flintholm Vahlers og Anja
Elfriede Melin Lauridsen
Kilde: Faxe Kommune, Hovedudvalget, referat fra mødet onsdag 2. september 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.